kender i det at man kæmper og kæmper

og man tænker nu må det snart glide. Gid jeg havde en af de andre der skrev et indlægs måde at se det positive i livet. På mange punkter er jeg enormt velstillet og heldig... Men jeg synes det er sjældent at jeg er afbalanceret glad og har sjælefred. der sker hele tiden noget der vælter en omkuld, skuffer en og chokerer en. Men jeg vil så gerne være i fred med mig selv. Jeg har ikke en ide om at man skal være lykkelig hele tiden men bare have ro indvendig og tage livet som det kommer, det kunne være dejligt... Det er som om jeg kun kan se den sjælefred i bøgerne eller filmene med det gyldne lys og et bord dækket med vindruer og vin på toppen af et bjerg i spanien omgivet af glade mennesker det giver hinanden masser af knus og skåler, ler og fortæller dejlige historier... det findes kun på film... Men sommeren er så smuk i danmark når solen skinner folk synger og spiller på gaden og livlig snakken fra cafeerne... det virker som om glæden er lige om hjørnet men jeg kan ikke nå den. og så den evige trang til at der skal ske noget noget eventyrligt spændende... der får en til at yde sit yderste glemme sig selv og glemme at være selvbevidst forfængelig og selvoptaget som jeg er. Jeg ved at livet er smukt dybt og rent og fantastisk... men det er også beskidt og fuldt af gråzoner... gråzoner hvor man ikke ved om det er okay at føle som man føler eller handle som man gør... jeg vil så gerne stole på mig selv.. stole på at min intuition er den bedste vejleder...men det er svært når man er i mindretal og alle mener noget andet... jeg er vidst bare i tvivl i dag. Men det er så godt med denne debatside, for man ved at andre går og tomler med ting som de ikke kan få has på og man ikke er alene...
til alle jer derude som føler jer ensomme og fortvivlede en gang i mellem... stort knus og kærlig hilsen

tak , tak for de gode ord
det er en kamp der ikke skal tabes

Det er jo netop dem man skal være glad for.
De får vores sort hvid verden til at smelte sammen, så man kan komme fra det sorte til det hvide.
At det så ikke er os alle der kan komme der over alene er jo en helt anden snak.
Tror ikke det er unromalt at føle at lykken er svær at nå, eller desideret uopnåelig i denne salie tid, hvor alle andre syntes så lykkelige. Jeg nyder solen og varmen, men længes efter mørket, da det er mørket der gør mig tryg og glad. Vinteren er en kærkommen tid hos mig. Mørket er positivt og hyggeligt.
Undskyld mit ævl, kunne bare godt lide dit indlæg :)

er løsningen. Nyd det mens du er her. Alle har problemer, hvis det kan være en trøst.