7tilføjet af

Kan en blu-ray disc afspilles på alm afspiller?

Hej..
Jeg har lige købt min første blu-ray film. men er blevet i tvivl om den kan afspilles på alm afspillere? Har godt nok en blu-ray afspiller. men hvis man så skal se den andre steder..
Har derfor valgt ikke at bryde embalagen da jeg lige vil høre jeres erfaringer først.
På forhånd mange tak.
Lars C
tilføjet af

Kort sagt - Nej

Det kan den ikke.
På samme måde som en dvd ikke kan afspilles i en cd-afspiller.
Lidt længere sagt:
Grundlæggende set er det den samme teknik der benyttes - digitale data, der aflæses af en laserstråle. Men udviklingen fra CD til DVD til Blu-Ray gør at afspillere kan afspille de tidligere udgaver, men ikke de senere.
En DVD læses fx. af en rød laserstråle, mens en Blu-Ray læses af en blå (deraf navnet). Det blå lys har en kortere bølgelængde end det røde, og derfor kan data lægges tættere på skiven, og derfor kan en rød laser ikke læse en Blu-Ray skive korrekt.
Men nye pc'ere kan have en dvd-brænder som samtidig kan læse Blu-Ray, så hvis man kan sætte pc'en til tv'et, så kan man måske se filmen på den måde.
Men for at kunne få udbytte af en film i HD-kvalitet, kræves jo også et HD-ready tv...
tilføjet af

hvad med HD-DVD?

er det helt yt og er det Sonys format der rulez?
tilføjet af

Kort sagt: Ja

Formatkrigen mellem BR og HD-DVD endte med en sejr til Blu-Ray.
Det betyder selvfølgelig ikke at de eksisterende HD-DVD afspillere pludselig holder op med at virke, og man kan købe resterende HD-DVD film til meget billige priser rundt omkring, men der kommer ikke nye ting på HD-DVD.
tilføjet af

Ja og så

Er krigen der igen, VHS eller Betamax
Det er igen os forbrugere der må bøde og betale, jeg købte en HD'er men det er kun Blueray der er på markedet
Rend mig snart
Der burde være en lovgivning og en oplysning om de DVD'er som er på markedet
FOGH' mig i æ røv
[:*(][s]
tilføjet af

Sådan er det jo....

Det frie marked giver enhver lov til at udgive hvad som helst på et hvilket som helst medie.
Vi kan sagtens blive enige om at vejledningen i butikkerne ofte er for dårlig, men det er jo ikke forbudt at søge oplysninger selv.
tilføjet af

HD dvd på alm. dvd afspiller

kan HD-dvder afspillers på alm. dvd afspiller hvis man smider et hdmi kabel i afspillern og op i fjernsynet ?
tilføjet af

Nej

Hverken HD-DVD eller Blu-Ray kan afspilles af almindelige DVD-afspillere.
Generelt er en afspiller altid bagud-kompatipel - d.v.s. den kan afspille det format den er skabt til plus de ældre formater, men IKKE nyere formater.
En CD-afspiller kan afspille CD'er, og ikke andet.
En DVD-afspiller kan afspille CD'er og DVD'er.
En HD-DVD afspiller kan afspille CD'er, DVD'er og HD-DVD'er.
En Blu-Ray afspiller kan afspille CD'er, DVD'er og Blu-Ray.
Så findes der visse afspillere, som både kan afspille HD-DVD og Blu-Ray plus de ældre.
Og det har intet med HDMI at gøre. HDMI er kun den teknik du benytter til at få signalet fra afspilleren til tv'et. Hvis afspilleren ikke kan læse skiven er der ikke noget signal at sende.
Men hvis din DVD-afspiller og dit TV har HDMI kan du sikkert få et bedre billede på den måde. Men altså kun DVD'er...
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.