JV, FN og verdensreligionerne

For nogen tid siden blev der verdensomdelt en traktat, der handlede om Babylon en Store fald.
http://www.watchtower.org/e/kn37/article_01.htm
Dette vakte tydelig forventning blandt vidnerne, husker jeg, som var bredt var meget spændte på hvad denne kampagne skulle føre med sig. Hvorfor?
Forklaringen må findes i den bog, som alle Jehovas Vidner har læst og med jævne mellemrum studeres og gennemgås i de ugentlige bogstudiegrupper:
"Åbenbaringen - Det store klimaks er nær!"
kap. 35 s. 257-258 Dommen fuldbyrdes over Babylon den Store
De udfører Guds tanke
19 Hvordan eksekverer Jehova denne dom? Som illustration kan vi se på hvordan han greb ind over for sit frafaldne folk i fortiden, om hvem han sagde: „Hos Jerusalems profeter har jeg set noget der er grufuldt: de begår ægteskabsbrud og vandrer i løgn; og de har styrket de ondes hænder så de ikke vender om, hver fra sin ondskab. For mig er de alle blevet som Sodoma, og dets indbyggere som Gomorra.“ (Jeremias 23:14) I 607 f.v.t. brugte Jehova Nebukadnezar til at straffe denne by der i åndelig forstand var som en ægteskabsbryderske, og lod ham ’tage hendes klæder af hende, tage hendes smukke ting og efterlade hende nøgen og bar’. (Ezekiel 23:4, 26, 29) Datidens Jerusalem var et forbillede på kristenheden i vore dage, og som Johannes har set i tidligere syner, vil Jehova straffe kristenheden og resten af den falske religion på samme måde. At Jerusalem efter 607 f.v.t. lå øde og ubeboet hen, viser hvordan kristenheden vil se ud efter at den er blevet berøvet sine rigdomme og er blevet afsløret i al sin skændighed. Og det vil ikke gå resten af det store Babylon spor bedre.
20 Jehova bruger igen jordiske herskere til at eksekvere sin dom. „For Gud har indgivet i deres hjerter at udføre hans tanke, ja at udføre deres ene tanke ved at give deres herredømme til vilddyret, indtil Guds ord vil være fuldbyrdet.“ (Åbenbaringen 17:17) Hvad er Guds „tanke“? At få Babylon den Stores skarprettere til at slutte sig sammen for at tilintetgøre hende fuldstændigt. Deres motiv til at angribe hende vil naturligvis være at udføre deres egen „ene tanke“. De vil føle at det tjener deres egne nationalistiske interesser at vende sig mod den store skøge. De vil måske komme til at betragte den organiserede religions fortsatte eksistens inden for deres grænser som en trussel mod deres suverænitet. Men det vil i virkeligheden være Jehova der styrer begivenhederne; de vil udføre hans tanke ved med ét slag at tilintetgøre hans ældgamle, skøgeagtige fjende! — Jævnfør Jeremias 7:8-11, 34.
21 Ja, nationerne vil bruge det skarlagenrøde vilddyr, De Forenede Nationer, til at tilintetgøre Babylon den Store. De vil ikke handle på eget initiativ, for det er Jehova der indgiver i deres hjerter „at udføre deres ene tanke ved at give deres herredømme til vilddyret“. Når den tid kommer vil nationerne uden tvivl se behovet for at styrke De Forenede Nationer. De vil så at sige give det tænder — overlade det den magt og myndighed de har, så det kan vende sig mod den falske religion og bekæmpe den „indtil Guds ord vil være fuldbyrdet“. Således bliver den gamle skøge fuldstændig fjernet. Hvilken befrielse!
---------------------------------------------------
Man kunne stille det op som et spørgsmål:
På hvilken måde forventer Jehovas Vidner, at Jehova vil indgive verdens regeringer den éne tanke, at de skal give FN magt, for at udslette kristenheden og andre religioner?
Vil Jehova gøre brug "sin organisation" på jorden i denne henseende?
Hvis så, på hvilke måder vil "den éne tanke" blive indgivet?
mvh
billen76

Der bliver egentlig givet flere svar i denne paragraf på JV's holdning, som der er blevet diskuteret her på SOL i løbet af de sidste par uger.
Bemærk især her, hvilket håb der gives dem, der er en del af religionerne i denne verden OG dem som holder sig til (er en del af) politik. (nogen tilbage?)
"Åbenbaringen - Det store klimaks er nær!"
kap. 34 s. 248-249 En hemmelighed der vækker undren, afsløres
9 FN er i virkeligheden en gudsbespottelig erstatning for Guds messianske rige ved hans Fredsfyrste, Jesus Kristus — på hvis fyrstelige herredømme der ingen ende vil være. (Esajas 9:6, 7) Selv om det lykkes FN at flikke en midlertidig fred sammen, udbryder der snart nye krige. Det ligger i syndige menneskers natur. „Deres navne er ikke fra verdens grundlæggelse skrevet i livets skriftrulle.“ Jehovas rige ved Kristus vil ikke alene indføre evig fred på jorden men vil også, på grundlag af Jesu genløsningsoffer, oprejse de døde, både de retfærdige og de uretfærdige som er i Guds erindring. (Johannes 5:28, 29; Apostelgerninger 24:15) Dette omfatter alle som har stået fast over for Satans og hans afkoms angreb, og andre som endnu har tilbage at vise om de vil være lydige. Det siger sig selv at livets skriftrulle hos Gud aldrig vil komme til at indeholde navnene på Babylon den Stores(al falsk religion - red) hårdnakkede tilhængere eller på nogen af dem der fortsætter med at tilbede vilddyret(FN - red). — 2 Mosebog 32:33; Salme 86:8-10; Johannes 17:3; Åbenbaringen 16:2; 17:5.

´😮

... underskriver en beediget samarbejdsaftale med UN/FN -
Jeg ved godt underskrift benægtes, ikke desto mindre, er der beviser på JW/WTS's
aktivitet i UN/FN indtil 2007 - Og man skriver under hvert 4.år på at arbejde til
fordel for og i UN/FN's interesse, som det også ses af nedenstående DPI-NGO-Kriterie.
Her er det JW/WTS har skrevet under på
http://www.un.org/dpi/ngosection/criteria.asp
Her er beviset for at JW/WTS er aktiv i 2007
http://www.osce.org/documents/odihr/2007/10/27123_en.pdf
Jeg gør lige opmærksom på, at det er en:
KONFERENCE-DETAGERLISTE og IKKE en BIBLIOTEKS-LÅNERERKLÆRING.

Med venlig hilsen
jalmar

´[s]

... umiddelbare tanke om disse, hvad man
vel nok kan kalde, floromvundne svulstige tirader?


Mange hilsner
[s]🙂[s]
jalmar

det er sjovt at JV mener at FN er guds bespottende.
jeg selv syndes bedre om menneskelige love, da jeg syndes de er mere retfærdige end religiøse love.
om det så er gudsbespottende, hvis der findes noget der er bedre?
bibelen er jo næsten 2000 år gammel, og vi har rykket os meget siden da rent etisk og moralsk, til noget der er bedre.
nogle kristne mennesker, er i stand til at si disse dårlige ting fra, og andre er det ikke.
fælles lovgivning er nu bedre, efter mine øjne.
så kan religion forkusere på de ting, vi ikke kan forklare endnu.
hvis der er nogle der har brug for en forklaring på alt det vi ikke ved noget om endnu ;)

Jalmar
Hvor har WTS underskrevet nogen samarbejdsaftale med FN ?
Er det ikke bare en af dine sædvanlige vanvittige postulater.
I det næste link kan jeg se Jv i Polen har overværet et møde.
Jeg vil gerne kommentere det.
Her har vi et klassisk eksempel på Jalmar`s uendelige række af manipulationer, og
dobbeltbundede angreb på Jv.
Der er overværet et møde - og ?
Hvis jeg overværer et byrådsmøde, bliver jeg ikke derved medlem af byrådet. Jeg blander mig heller ikke i politik med overværelsen af mødet.
Hvis en fra landskontoret holder møde på Christiansborg, er det heller ikke ensbetydende med, vi deltager i politik. Politikeren har måske indbudt til en drøftelse, for at få noget at vide om Jehovas vidner.
Iøvrigt kommer det ikke dig ved.
Ærlig talt, dit had mod Jehovas vidner, har gjort dig forrykt.
Du bliver ved og ved.

at:
Lukas.12
Der er intet hemmeligt, som ikke skal åbenbares, og intet skjult, som ikke skal blive kendt. v3 Derfor: Hvad I har sagt i mørket, skal blive hørt i lyset, og hvad I inde i kamrene har hvisket folk i ørerne, skal prædikes ud fra tagene.

Hvis du kommer ind til et møde kun for NGO'er, er du sandsynligvist en NGO. Kommer du til mange møder, kun for NGO'er, må det betragtes som godtgjort, at du er en NGO.
Ved du, hvad en NGO er? NGO er en SAMARBEJDSPARTNER for FN. Hverken mere eller mindre (og dog, måske mere)
At bevise et decideret bevidst og direkte tidligere samarbejde med FN er ikke svært. Lad os holde os til den officielle side for FN og en artikel Vagttårnet selv har skrevet.
Først et officielt brev udlagt af FN (engelsk):
http://www.un.org/dpi/ngosection/pdfs/watchtower.pdf
I 1998 havde FN's menneskerettighedserklæring 50 års fødselsdag. NGO'erne blev derfor bedt om at støtte op om erklærningen, ved at udgive artikler som oplyste om menneskerettighedserklæringen.
Her er den officielle registrering af Vagttårnselskabets bidrag:
http://www.unhchr.ch/udhr/materials/articles.htm
Her er så den artikel, i fuld længde, som Selskabet bragte som deres bidrag til FN's Menneskerettighedserklæring:
Vågn Op 1998 22/11 s. 3-5
En ’kæmpemæssig opgave er fuldført’
FOR halvtreds år siden hævede en elskværdig kvinde i 60-årsalderen røsten, og verden lyttede. Det skete den 10. december 1948 i Paris. FN?s Generalforsamling var trådt sammen i det nyopførte bygningskompleks Palais de Chaillot da formanden for FN?s Menneskerettighedskommission, Eleanor Roosevelt, rejste sig for at holde en tale. Med beslutsom stemme sagde denne høje kvinde, der var enke efter USA?s forhenværende præsident Franklin D. Roosevelt, følgende til de forsamlede: „I dag står vi på tærskelen til en stor begivenhed i både FN?s og menneskehedens historie, nemlig Generalforsamlingens vedtagelse af Verdenserklæringen om Menneskerettighederne.“
Efter at hun havde oplæst erklæringens indledning og dens 30 artikler, blev dokumentet vedtaget af Generalforsamlingen. For at ære mrs. Roosevelts enestående lederevner gav FN-medlemmerne derefter „hele verdens førstedame“, som man hengivent kaldte hende, en stående hyldest. Ved dagens slutning skrev hun følgende notat: ’En kæmpemæssig opgave er fuldført.’
Fra mange synspunkter til én erklæring
To år tidligere, i januar 1947, kort efter at FN-kommissionens arbejde var blevet påbegyndt, stod det klart at det ville blive en formidabel opgave at udarbejde en menneskerettighedserklæring som alle FN-medlemmer kunne nå til enighed om. Lige fra starten førte store meningsforskelle blandt kommissionens 18 medlemmer til endeløse diskussioner der sinkede arbejdet. Den kinesiske delegerede mente at erklæringen burde indbefatte Kungfutses filosofi, et katolsk kommissionsmedlem søgte at fremme Thomas Aquinas lære, USA forsvarede den amerikanske Bill of Rights, og Rusland forfægtede Karl Marx’ idéer. Og det er blot nogle få af de stærkt divergerende meninger der blev fremsat.
Kommissionsmedlemmernes konstante mundhuggeri satte mrs. Roosevelts tålmodighed på prøve. Under en forelæsning på Sorbonne-universitetet i 1948 i Paris sagde hun at hun hidtil havde ment at hun som mor til en stor familie havde fået prøvet sin tålmodighed til det yderste. Derefter skal hun, til stor moro for tilhørerne, have tilføjet: „Men at præsidere over Menneskerettighedskommissionen krævede endnu større overbærenhed.“
Hendes erfaring som mor kom hende ikke desto mindre til gode. En journalist skrev dengang at mrs. Roosevelts væremåde over for medlemmerne af kommissionen mindede ham om en mor „der tager sig af en stor familie med drenge der ofte er støjende og undertiden uregerlige, men som inderst inde er kærlige og blot indimellem har brug for at blive sat på plads“. (Eleanor Roosevelt — A Personal and Public Life) Med en blanding af imødekommenhed og fasthed mestrede hun den kunst at overbevise sine modstandere uden at gøre dem til fjender.
Efter to års møder, i hundredvis af ændringer, i tusindvis af redegørelser og 1400 afstemninger om praktisk taget hvert eneste ord og hver eneste paragraf nåede kommissionen frem til en erklæring der indeholder de menneskerettigheder som alle mænd og kvinder i hele verden har krav på. Den blev kaldt Verdenserklæringen om Menneskerettighederne. En tilsyneladende umulig opgave var nu fuldført.
Store forventninger
Selv om man ikke forventede at undertrykkelsens mure ville smuldre ved lyden af dette første trompetsignal, vakte vedtagelsen af Verdenserklæringen om Menneskerettighederne store forventninger hos mange. Australieren dr. Herbert V. Evatt, Generalforsamlingens daværende formand, forudsagde at „millioner af jordens mænd, kvinder og børn der bor langt fra Paris og New York, vil hente hjælp, vejledning og inspiration i denne erklæring“.
Der er nu gået halvtreds år siden Herbert Evatt udtalte disse ord. I den periode har mange betragtet verdenserklæringen som en vejleder og brugt den som målestok for i hvor høj grad man respekterer menneskerettighederne rundt om i verden. Hvilke iagttagelser har de gjort sig? Lever FN?s medlemsstater op til menneskerettighedserklæringen? Hvordan er menneskerettighedernes status i dag?
[Fodnote]
Erklæringen blev vedtaget med 48 landes ja-stemmer. Ingen stemte imod. I dag har samtlige 185 FN-medlemslande, deriblandt dem der i 1948 afstod fra at stemme, tilsluttet sig erklæringen.
[Ramme på side 4]
Hvad er menneskerettigheder?
FN definerer menneskerettigheder som „de rettigheder der er uløseligt forbundet med vor natur, og uden hvilke vi ikke kan leve som mennesker“. Menneskerettigheder er også rammende blevet beskrevet som „menneskehedens fælles sprog“. Ligesom sprogevnen er en medfødt evne der gør os til mennesker, har vi også andre medfødte behov og evner der adskiller os fra dyrene. Vi har for eksempel brug for at udvikle og anvende vores intelligens og vore talenter samt at få vores åndelige behov dækket. De der berøves muligheden for at få disse behov opfyldt, er tvunget til at leve en umenneskelig tilværelse. En jurist med speciale i menneskerettigheder forklarer at man for at beskytte mennesker mod undertrykkelse og afsavn „bruger udtrykket ’menneskerettigheder’ i stedet for ’menneskelige behov’ fordi ordet ’behov’ i juridisk forstand ikke er så stærkt et ord som ’rettighed’. Ved at kalde det en ’rettighed’ bliver det at få dækket sine behov som menneske ophøjet til noget som alle uden undtagelse har moralsk og juridisk ret til.“
[Ramme/illustration på side 5]
Verdenserklæringen om menneskerettighederne
Forfatteren og nobelpristageren Aleksándr Solsjenítsyn har kaldt verdenserklæringen for „det bedste dokument“ FN har udfærdiget. Et hurtigt blik på dens indhold viser hvorfor mange er af samme mening.
Erklæringens grundtanke omtales i artikel 1: „Alle mennesker er født frie og lige i værdighed og rettigheder. De er udstyret med fornuft og samvittighed, og de bør handle mod hverandre i en broderskabets ånd.“
Erklæringens ophavsmænd sikrede på dette grundlag to kategorier af menneskerettigheder. Den første skitseres i artikel 3: „Enhver har ret til liv, frihed og personlig sikkerhed.“ Denne artikel danner basis for de borgerlige og politiske rettigheder, der er opført i artiklerne 4 til 21. Den anden kategori bygger på artikel 22, hvori det i uddrag hedder at enhver har krav på at få opfyldt de rettigheder „der er uundværlige for hans værdighed og hans personligheds frie udvikling“. Den støtter artiklerne 23 til 27, der handler om menneskets økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder. Verdenserklæringen var det første internationale dokument der erkendte at denne anden kategori af rettigheder hørte med til de grundlæggende menneskerettigheder. Faktisk var den det første internationale dokument der brugte udtrykket „menneskerettigheder“.
Den brasilianske sociolog Ruth Rocha beskriver klart og tydeligt hvad der er kernen i verdenserklæringen: „Det betyder ikke noget hvilken race du tilhører. Det betyder ikke noget om du er mand eller kvinde. Det betyder ikke noget hvilket sprog du taler, hvilken religion du har, hvad din politiske holdning er, hvilket land du kommer fra, eller hvem din familie er. Det betyder ikke noget om du er rig eller fattig. Det betyder ikke noget hvilken verdensdel du kommer fra; om dit land er et kongerige eller en republik. Disse rettigheder og friheder skal gælde alle.“
Verdenserklæringen er siden dens vedtagelse blevet oversat til over 200 sprog og har udøvet en betydelig indflydelse på nationale forfatninger. I dag mener nogle politiske ledere dog at erklæringen trænger til at blive omskrevet. Men det er FN?s generalsekretær, Kofi Annan, ikke enig med dem i. En FN-talsmand citerer ham for at sige: „Ligesom det ikke er nødvendigt at omskrive Bibelen eller Koranen, er det heller ikke nødvendigt at ændre på erklæringen. Det er ikke verdenserklæringens tekst, men dens disciples adfærd der skal ændres.“
[Illustration]
FN?s generalsekretær, Kofi Annan
[Kildeangivelse]
UN/DPI photo af Evan Schneider (feb97)
[Illustration på side 3]
Eleanor Roosevelt med Verdenserklæringen om Menneskerettighederne
[Kildeangivelse på side 3]
Fru Roosevelt og symbol på siderne 3, 5 og 7: UN photo

Vågn Op for 22/11-1998 indeholder en artikelserie omhandlende menneskerettigheder. Det interessante ved denne artikelserie er, i hvor høj grad artikelserien slår på tromme for, at Jehova Vidner arbejder for menneskerettighederne i overensstemmelse med FN. Den får ikke for lidt. Der mere end antydes, at Jehovas Vidners arbejde i den tredje verden, direkte arbejder for FN's undervisningsprogram i menneskerettighder. Da bladet var registreret i FN's UNHCHR-afdeling, må man gå ud fra at man vidste, at FN læste bladet igennem, og at det har været af betydning, at de fik det indtryk, som bladets artikler gav. Hvorfor har det været af betydning?
Døm selv!
Vågn Op 1998 22/11 s. 11-14 (sidste artikel i serien)
„Alle menneskerettigheder til alle“ snart en realitet
EN ERFAREN menneskerettighedsjurist blev engang spurgt: „Hvad er den dybereliggende årsag til brud på menneskerettighederne?“ Hun svarede: „Magtbegær — både politisk og økonomisk.“ Da begær udspringer af sindet, afspejler brud på menneskerettighederne i sidste instans en sindstilstand. En anden årsag er nationalisme. Mit-land-først-mentaliteten giver næring til menneskerettighedskrænkelser. Den hollandske professor i jura og økonomi Jan Berkouwer har sagt at menneskerettigheder kun kan realiseres ’hvis der indføres en verdensregering som er i stand til at gennemtvinge sine mål’.
„Alle menneskerettigheder til alle“ er betinget af to ting — en holdningsændring og en ændring af styreformerne. Er det realistisk at tro at disse ændringer kan gennemføres?
To ting der skal til for at udvirke en ændring
Mens FN?s tiår for uddannelse i menneskerettigheder er ved at gå ind i sit femte år, har der i mange årtier eksisteret et internationalt, ikkestatsligt undervisningsprogram der har fået millioner af mennesker til at ændre indstilling. Resultatet har været at disse nu behandler deres medmennesker med værdighed. Dette undervisningsprogram, som udføres af Jehovas Vidner, fungerer i over 230 lande. Hvordan er det lykkedes for dem?
For det første har dette verdensomspændende bibelundervisningsprogram udvidet folks forståelse af menneskerettighedernes oprindelse. Verdenserklæringen siger at mennesket har rettigheder fordi det er et fornuftvæsen der er udstyret med moralsk sans.
Mennesket må have fået sin samvittighed og sin tænkeevne fra en højere kilde. (Se rammen „Menneskerettighedernes udspring“ på side 13.) At anerkende denne højere guddommelige kilde giver os en stærk motivation til at respektere vore medmennesker. Hvis vi anerkender at det forholder sig sådan, vil vi behandle andre med værdighed, ikke kun af samvittighedsgrunde, men fordi vores respekt for Skaberen og vores kærlighed til ham bevæger os til det. Disse to holdninger er baseret på Jesu Kristi ord: „Du skal elske Jehova din Gud af hele dit hjerte og af hele din sjæl og af hele dit sind,“ og: „Du skal elske din næste som dig selv.“ (Mattæus 22:37-39) Den der har dyb respekt for Skaberen, vil aldrig krænke sine medmenneskers rettigheder da de er en arv fra Gud. Enhver der krænker menneskerettighederne, frarøver andre denne arv.
En oplæring der virker
Hvor effektivt har Jehovas Vidners bibelundervisningsprogram vist sig at være i forbindelse med at modvirke brud på menneskerettighederne? Det bedste svar fås ved at se på resultaterne, for som Jesus sagde, er ’visdommen retfærdiggjort af sine gerninger’. — Mattæus 11:19.
En velkendt inskription på en mur ved De Forenede Nationers hovedkvarter i New York lyder: „Deres sværd skal de smede til plovjern, deres spyd til vingårdsknive; folk skal ej løfte sværd mod folk, ej øve sig i våbenfærd mer.“ Med dette bibelcitat fra Esajas’ Bog, kapitel 2, vers 4, (da. aut.1931) peger FN på en af de mest effektive måder hvorpå man kan standse de omfattende krænkelser af menneskerettighederne, nemlig ved at standse krig. Når alt kommer til alt, er krig ’det modsatte af menneskerettigheder’, som det udtrykkes i en FN-publikation.
Jehovas Vidners undervisningsprogram fører idéen om at skrive Esajas’ ord på en stenmur et skridt videre — det „skriver“ ordene på menneskehjerter. (Jævnfør Hebræerbrevet 8:10.) Hvordan? Undervisningsprogrammet overvinder racemæssige og etniske skel og nedbryder nationalismens mure ved at lære folk det bibelske syn på menneskeslægten, nemlig at hele menneskeheden udgør én fælles slægt — menneskeslægten. (Apostelgerninger 17:26) De der deltager i dette program, opdyrker et ønske om at ’blive Guds efterlignere’. Om ham siger Bibelen: ’Gud er ikke partisk, men i hver nation er den der frygter ham og øver retfærdighed, velkommen for ham’. — Efeserne 5:1; Apostelgerninger 10:34, 35.
Denne bibelundervisning har fået millioner af mennesker i dag til at efterleve ordene om ikke at „øve sig i våbenfærd mer“. En forandring af sind og hjerter har fundet sted, og det er en forandring der varer ved. (Se rammen „Oplæring i fred“ på side 14.) I øjeblikket fuldfører gennemsnitlig 1000 mennesker om dagen det bibelstudiekursus som Jehovas Vidner tilbyder, hvorefter de slutter sig til dette verdensomspændende fredsfolk.
Hvor ægte er denne holdningsændring og efterfølgende beslutning om at respektere menneskerettighederne ved at nægte at deltage i krig? Overvej følgende eksempel: Under Anden Verdenskrig, især i Nazityskland, blev Jehovas vidners respekt for menneskerettighederne sat på en hård prøve. Historikeren Brian Dunn skriver: „Jehovas vidner gik ikke i spand med nazismen. Den væsentligste årsag til nazisternes modvilje mod dem var deres politiske neutralitet. Dette var ensbetydende med at ingen troende kunne bære våben.“ (The Churches’ Response to the Holocaust) I bogen A History of Christianity skriver Paul Johnson: „Mange blev dømt til døden fordi de nægtede at gøre militærtjeneste . . ., eller de endte i Dachau eller på sindssygehospitaler.“ Alligevel stod de fast. Sociologen Anna Pawelczynska har beskrevet disse Jehovas vidner som „en lille ø af urokkelig modstand midt i en undertrykt nation“.
Forestil dig hvor drastisk overtrædelserne af menneskerettighederne ville falde hvis alle i dag tog dette standpunkt og nægtede at „øve sig i våbenfærd mer“.
Er en verdensregering ’utopi’?
’At ændre folks mentalitet er en udfordring, men at danne en verdensregering er utopi,’ har en FN-medarbejder sagt. Nationernes manglende vilje til at afgive deres suverænitet til FN eller andre organisationer synes at underbygge en sådan konklusion. Ifølge professor Berkouwer er de der afviser tanken om en verdensregering, ikke desto mindre „moralsk forpligtede til at pege på andre måder at løse verdens problemer på. Sagen er bare den at der ikke findes nogen alternative løsninger.“ Nej, ikke hvis det står til mennesker. Men der findes en magt som står over mennesker, og som kan løse vore problemer.
Bibelen viser at Skaberen er den der har udstyret mennesket med de evner der gør at de kan opfatte begreber som menneskerettigheder, men den gør os også opmærksom på at Han er ophavsmanden til en verdensregering der kan sikre disse rettigheder. Denne verdensregering er en himmelsk regering, usynlig ganske vist, men virkelig. Millioner har, måske ubevidst, bedt om at denne verdensregering måtte komme til magten, nemlig når de har bedt den bøn der kaldes fadervor: „Komme dit rige; ske din vilje på jorden, som den sker i Himmelen.“ (Mattæus 6:10, da. aut.1948 ) Gud har sat Fredsfyrsten Jesus Kristus i spidsen for denne regering. — Esajas 9:6.
Guds regering vil skabe en verdensomspændende og varig menneskerettighedskultur, blandt andet ved at fjerne krig for altid. Bibelen forudsiger: „Han [Skaberen] standser krige indtil jordens ende. Buen splintrer han og sønderhugger spyddet; vognene brænder han i ild.“ — Salme 46:9.
Hvornår vil dette ske i globalt omfang? Det bibelstudieprogram Jehovas Vidner tilbyder, giver et tilfredsstillende svar på det spørgsmål. Vi vil gerne opfordre dig til at lære dette program at kende. Hvis du sætter menneskerettigheder højt, vil du ikke blive skuffet.
[Fodnote]
Ønsker du flere oplysninger om dette gratis bibelundervisningsprogram, er du velkommen til at kontakte udgiverne af dette blad eller de lokale Jehovas vidner.
[Ramme på side 13]
Menneskerettighedernes udspring
Artikel 1 i Verdenserklæringen om Menneskerettighederne siger at „alle mennesker er født frie og lige i værdighed og rettigheder“. Menneskerettigheder er altså noget vi får i vuggegave, en fødselsret der føres videre fra forældrene til deres børn ligesom en flod der fører vand ud til dem der bor langs dens bredder. Hvor har denne „menneskerettighedsflod“ sit udspring?
Ifølge verdenserklæringen har alle mennesker rettigheder fordi „de er udstyret med fornuft og samvittighed“. En FN-publikation siger: „Da mennesket er et fornuftvæsen der er udstyret med moralsk sans, adskiller det sig fra andre skabninger på jorden og har derfor krav på visse rettigheder og friheder som andre skabninger ikke har.“ (Kursiveret af os.) At vi er udstyret med fornuft og samvittighed, siges altså at være grundlaget for at vi kan eje menneskerettigheder. Når det er tilfældet, er den der har givet mennesket dets fornuft og samvittighed, den samme som har givet det dets rettigheder.
For de menneskerettighedsaktivister der tror på teorien om den biologiske udvikling, frembyder udtalelsen om at menneskerettighederne er forbundet med fornuft og samvittighed, et problem. Bogen Life Ascending, der går ind for udviklingslæren, indrømmer: „Når vi spørger hvordan en proces [nemlig evolutionen] . . . kan have frembragt sådanne egenskaber som kærlighed til skønhed og sandhed, medfølelse, frihed og, frem for alt, menneskesindets umådelige kapacitet, forbløffes vi.“ Sandt nok. At hævde at menneskets fornuft og samvittighed har sit udspring hos laverestående forfædre uden fornuft og samvittighed, er det samme som at sige at en flod udspringer fra en kilde uden vand.
Eftersom menneskets tænkeevne og samvittighed ikke kan have sit udspring i laverestående livsformer, må disse egenskaber stamme fra en overmenneskelig kilde. Kun mennesket har de egenskaber der er knyttet til menneskerettighederne, nemlig fornuft og samvittighed, da det i modsætning til dyrene er blevet skabt „i Guds billede“, forklarer Bibelen. (1 Mosebog 1:27) Et velbegrundet svar på spørgsmålet om hvorfor menneskene har moralske rettigheder, er som bogen Human Rights — Essays on Justification and Applications siger, at „de har et indre værd, en indre værdighed, eller er . . . Guds børn“.
[Ramme/illustrationer på side 14]
Oplæring i fred
For nogle år siden, mens Balkanlandene blev hærget af krig, tjente Branko som væbnet vagt på et hospital i den kroatiske del af Bosnien. En af hospitalets læger læste Bibelen sammen med Jehovas Vidner, og en nat fortalte han Branko om det han havde lært gennem dette bibelstudium. Det Branko hørte, fik ham til at nedlægge sine våben. Nogen tid efter, da Branko var flyttet til et andet europæisk land, overværede han et møde i en af Jehovas Vidners rigssale. Her mødte han Slobodan.
Slobodan kom også fra Bosnien. Han havde deltaget i samme krig som Branko — men på den modsatte side. Slobodan havde kæmpet for serberne mod kroaterne. Da de to mødtes, var Slobodan blevet et Jehovas vidne, og han tilbød at læse Bibelen med Branko, en tidligere fjende. Efterhånden som studiet skred frem, voksede Brankos kærlighed til Skaberen, Jehova, og inden længe lod han sig døbe.
Slobodan var selv blevet et Jehovas vidne med hjælp fra en tidligere fjende. Hvordan? Efter at han havde forladt krigszonen i Bosnien, var han blevet besøgt af Mujo, der også kom fra Bosnien, men var opvokset i en religion der var meget anderledes end Slobodans. Mujo var nu blevet et Jehovas vidne. Skønt de før havde været fjender, tog Slobodan imod Mujos tilbud om at studere Bibelen med ham og lod sig senere døbe som et Jehovas vidne.
Hvad var det der fik disse mænd til at lægge dybt rodfæstet etnisk had bag sig og blive venner skønt de før var fjender? Gennem deres studium af Bibelen fik de kærlighed til Jehova. Derefter var de villige til at blive „oplært af Gud til at vise hinanden kærlighed“. (1 Thessaloniker 4:9) Om Jehovas vidner i almindelighed har professor Wojciech Modzelewski sagt at „årsagen til deres fredelige indstilling skal findes i tanken om at man allerede nu følger de principper der findes i Bibelen“.
[Fodnoter]
Alle navnene i denne ramme er ændret.
Branko har senere til sin store glæde fået at vide at den læge der forkyndte for ham første gang, også er blevet et Jehovas vidne.
[Illustrationer på side 11]
Vil der nogen sinde ske en holdningsændring og en ændring af styreformerne?
[Kildeangivelse]
U.S. National Archives photo
[Illustrationer på side 12, 13]
Bibelundervisning udvirker en positiv holdningsændring

Jeg gør mig faktisk temmeligt mange.
For det første gøres det klart, at FN er gudsbespottelig og i direkte konkurence med Guds Rige, samt at deres forsøg på fred er forgæves. At man så senere hen roser FN for deres arbejde med menneskerettighederne, og giver indtryk af, at JV laver et arbejde, der er i overensstemmelse med dette arbejde, og at man tilsyneladende stræber mod mål som FN, modsiger man jo sig selv og gør sig skyldig i hykleri af første grad......... medmindre man selvfølgeligt har en forståelse af egen rolle, der er mere i overensstemmelse med NGO-medlemskab og det tilsyneladende samarbejde.

Derudover lades der ikke i paragraffen være nogen tvivl om, at der ikke er nogen frelse for nogen, ud over dem der Jehovas Vidner. Mange Jehovas Vidner går med den opfattelse, at der er håb om, at de kan se deres afdøde familie i den nye verden. Andre mener at der altid er håb, da det alene er Jehova der dømmer.
Ved ikke fuldstændigt klart at gøre rede overfor alle vidnerne, at man fra selskabets side ikke anser, at der er håb for andre mennesker end Jehovas Vidner, og at man ikke vil se afdøde slægtninge, som er blevet forkyndt for, bedrager man dem i første grad.
Dem blandt vidnerne, der har studeret tingene nogenlunde grundigt, er gerne fuldstændigt klar over dette. Alligevel fastholder man vidnerne generelt i den illusion, at der kan være en mulighed for at se dem igen i paradiset.
Det er hverken klar og lige tale, men underfundighed og bedrag, som opnås ved at gøre ordene snørklede.
Kort sagt: Håbet om frelse ved opstandelse gives KUN trofaste JV og dem som der ikke er blevet forkyndt for. (de sidste kan man endda sætte spørgsmålstegn ved)
Det er det paragraffen siger.
mvh
billen76

Hvis man dømmer alle andre religioner til at være prostituerede, fordi at de har samarbejdet med FN til egen fordel, gør Vagttårnsselskabet sig til een af disse prostituerede. Dermed dømmer de sig selv.
Bemærk, at Vagttårnet først og fremmest kritiserer de religiøse LEDERE i de forskellige artikler, der har udgivet. Det er altså på LEDERNIVEAU kritikken rettes, og ikke først og fremmest mod almindelige proselytter.
Altså skulle det også være på LEDERNIVEAU at Vagttårnsselskabet holdt fanen højt. Istedet gør de det stik modsatte. De samarbejder med Menneskerettighedsprogram, FN's nødhjælpsorganisationer, FN's informationsafdeling, FN's programmer for lægehjælp og driver i det hele taget lobbyarbejde overalt i verden.
Det er selvfølgeligt derfor at man er så ivrig efter at omformulerer forståelsen af NGO-ordningen, til ikke at handle om samarbejde, men blot en form for registrering.......hvilket jo er noget frygteligt sludder.
mvh
billen76

´

... her er så bare igen en af disse JV'ere og deres stikken hoved i busken!
Men hva' du hå¨ber vel på på et tidspunkt at du kan fange mig i noget - Gør du det er du velkommen til at grine skadefro. og jeg er ikke så stor at jeg ikke kan sige undskyld hvis jeg laver en fejl, så vil det hverken være første eller sidste!

Med venlig hilsen
jalmar