Jordens svindende ressourcer
Nogle kalder det for det økologiske fodspor. Dette ’fodspor’ er et mål for menneskenes forbrug af naturressourcerne sammenlignet med Jordens evne til at gendanne dem. Ifølge Verdensnaturfonden viser det globale økologiske fodspor at menneskene siden 1980’erne har brugt naturressourcerne hurtigere end Jorden kan nå at erstatte dem. Men det er kun én indikator for den enorme belastning vores miljø udsættes for.
En anden indikator er økosystemernes tilstand. Udtrykket „økosystem“ sigter til den komplekse vekselvirkning mellem alle organismer og dødt stof i et område. Disse økosystemers almene tilstand — som kan bedømmes ud fra antallet af de arter der er i skovene, søerne, floderne og havene — udgør det Verdensnaturfonden kalder Living Planet Index. Mellem 1970 og 2000 faldt dette indeks med cirka 37 procent.
Vi bor i et vestligt land hvor butikshylderne bugner af varer, og hvor man kan købe ind på alle tider af døgnet, og det kan være svært at forestille sig at der snart kunne blive mangel på naturressourcer. Ikke desto mindre er det kun en lille del af Jordens befolkning som har en høj levestandard. De fleste mennesker kæmper en daglig kamp for at overleve. Det anslås for eksempel at over to milliarder mennesker må klare sig med tre dollars eller mindre om dagen, og at to milliarder ikke har adgang til elektricitet.
Nogle giver de velhavende landes handelspolitik skylden for fattigdommen i udviklingslandene. Bogen Vital Signs 2003 siger: „Verdensøkonomien modarbejder på mange måder de fattiges interesser.“ Eftersom flere og flere mennesker slås for at få en stadig mindre, men mere kostbar del af ’miljøkagen’, har de mindrebemidlede ikke råd til at kæmpe for at få del i den. Det efterlader så igen flere naturressourcer til dem der har råd — nemlig de rige.
En anden indikator er økosystemernes tilstand. Udtrykket „økosystem“ sigter til den komplekse vekselvirkning mellem alle organismer og dødt stof i et område. Disse økosystemers almene tilstand — som kan bedømmes ud fra antallet af de arter der er i skovene, søerne, floderne og havene — udgør det Verdensnaturfonden kalder Living Planet Index. Mellem 1970 og 2000 faldt dette indeks med cirka 37 procent.
Vi bor i et vestligt land hvor butikshylderne bugner af varer, og hvor man kan købe ind på alle tider af døgnet, og det kan være svært at forestille sig at der snart kunne blive mangel på naturressourcer. Ikke desto mindre er det kun en lille del af Jordens befolkning som har en høj levestandard. De fleste mennesker kæmper en daglig kamp for at overleve. Det anslås for eksempel at over to milliarder mennesker må klare sig med tre dollars eller mindre om dagen, og at to milliarder ikke har adgang til elektricitet.
Nogle giver de velhavende landes handelspolitik skylden for fattigdommen i udviklingslandene. Bogen Vital Signs 2003 siger: „Verdensøkonomien modarbejder på mange måder de fattiges interesser.“ Eftersom flere og flere mennesker slås for at få en stadig mindre, men mere kostbar del af ’miljøkagen’, har de mindrebemidlede ikke råd til at kæmpe for at få del i den. Det efterlader så igen flere naturressourcer til dem der har råd — nemlig de rige.