0tilføjet af

John Lennons morder

Ingen prøveløsladelse til Mark Chapman..
Det er nu fjerde gang John Lennons morder har fået afvist prøveløsladelse..
John Lennons morder, Mark Chapman, 51, sad i 16 minutter foran en tre-mands prøveløsladelses-komité i det berygtede Attica-fængsel, New York, i går tirsdag.
Chapman fik, nærmest rutinemæssigt, sin anmodning afvist - for fjerde gang. På trods af komitéens positive indtryk af ham, hvor de noterede sig Chapmans ”tilfredsstillende institutionelle tilpasning”, vurderede de alligevel hans 25 år gamle handlings bizarre karakter til at være for skrap kost for samfundet. Derfor fandt de, at det ikke ville være så godt at lade manden gå endnu.
BBC skriver, at der nu går to år før Mark Chapman igen kan ansøge om prøveløsladelse. Afvisningen kom tilfældigvis dagen efter, at John Lennon ville have blevet 66.
Mordet fandt sted på klods hold i New York City 8. december 1980 og skabte derved Lennons nuværende martyr-status.
Det er sandsynligvis denne status, der tages hensyn til når Chapman ikke får lov at gå. I virkeligheden skulle fyren jo havde været psykologisk behandlet i stedet for indespærring i et ordinært fængsel. Chapman havde nemlig allerede inden mordet en psykiatrisk forhistorie.
Men fans og folket har det med i USA (og andre steder i verden selvfølgelig), at kræve hævn i form af fængsling for altid, næsten altid, eller slet og ret aflivning. Det anses som værende sundt for den amerikanske retsbevidsthed. I hvert fald ser man på en behandlingsdom som ”a walk in the park”, og det var bestemt ikke i offentlighedens interesse da strafudmålingen for 25 år siden fandt sted.
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.