Jeg ved snart ikke mere.

Nu får i det kort. for jeg kom til at slette alt sammen jeg havde skrevet lige før. Jeg håber virkelig at i har nogle gode råd til mig. For jeg ved ikke hvad jeg skal gøre mere.
Jeg har gået til psykolog skal liges siges efter min far (gammel alkoholiker) prøvede at begå selvmord, som han ikke fortryder, så jeg er bange for at han gør det igen. Man skal nok have historien over 3 år for at forstå hvordan jeg har det lige nu. For det er slet ikke alt der kommer med her. Der er rigtig mange ting og følelser udover det her.
Jeg har været sammen med min kæreste i 13 måneder nu.
Jeg har været i gennem, som ham og min psykolog har hjulpet mig med:
- har prøvet flere gange at begå selvmord over en eks som fuckede mig op.
- skåret i mig selv flere gangen.
- Min far som har været alkoholiker pga af mine forældres skilsmisse, men stoppet her for noget tid siden. Fordi han kom på den lukkede, efter at havde prøvet at tage sit eget liv.
- Min far og storebrors slåskampe.
- Min egoistiske farmor som snakker dårligt om mine forældre til mig. eller det gjorde hun lige efter skilsmissen som skete i sommers.
- Det er jeg ikke hjulpet igennem, men det er jeg igennem - min bror ryger hash og tager stoffer så han er pisse klam og hører på.
Mig og min kæreste har været igennem:
- Jeg mistede min mødom til ham som 14-årig, han var 16 år og jeg ved at han er den rette. så det fortryder jeg ikke, uanset hvad.
- Jeg ville sove sammen med min gammel bedsteven og 'eks'. vi kom sammen i en uge, intet kysseri eller noget. jeg var kun 12 år nemlig.
- jeg har slået ham mange gange fordi han når til min grænse hvor jeg har været rigtig indebrændt. men jeg slår ham ikke mere. det var kun i en periode hvor jeg havde det rigtig fucked op pga af min familie, venner og ham.
DER ER MANGE FLERE TING!
men har ikke overskud til at skrive det, for det nytter ikke noget alligevel. Man forstå nemlig ikke tingene på skrift.
Men det korte af det lange er at jeg ikke har noget til overs for ham mere, selvom jeg elsker ham rigtig meget.
Han er slet ikke den sammen mere. Han snakker grimt til mig. Han siger at jeg spiller smart, selvom jeg ikke har gjort noget. Han hentyder altid til mig om dårlige ting osv. Han snakker om vores sexliv til andre. Fordi jeg ikke har så meget lyst til ham mere, fordi han er som han er overfor mig. Hver gang efter vi har haft sex, siger han altid så det var vidst nok for dig i denne uge, fordi han mener han ikke får nok af mig. Han bestemmer over mig, hvad jeg ikke må gøre osv., men han gør tingene selv. Jeg må ikke snakke med min gamle bedste ven mere. Han er ligeglad med mig når hans venner er der, og sur hele tiden.
Jeg har prøvet og slå op med ham så mange gange, men han siger at han elsker mig rigtig højt og det gør han også det ved jeg. men jeg han ikke den måde mere han opføre sig overfor mig på. har sagt det til ham rigtig mange gange, men han lytter aldrig, kun når jeg slår op med ham så vil han gøre alt for mig osv.
Jeg har bare aller mest lyst til at slå op med ham, fordi jeg har ikke lyst mere. men det ender altid med at jeg tager ham tilbage. så jeg ved ikke hvad jeg skal gøre. Vi har samme vennekreds og bor under 40 meter væk fra hinanden.
Hvis i har nogle spørgsmål, så må i meget gerne sige til for jeg har selv glemt rigtig meget.
Vil virkelig sætte pris på hvis i havde nogle gode råd til mig.
[:*(]
😕[:*(]

dig ...94 skal det forståes, at du er fra 1994?
Du lyder som én, der i DEN grad har brug for støtte. Hvor finder du det?
Går du stadig til psykolog?
Hvor er din mor henne?
Med den remse du giver i starten og den beskrivels du giver af dig og din kærestes forhold; så tænker jeg: HOLD DA OP!
Der er noget at holde styr på - eller snarere at få bearbejdet og sat på plads.
I mine ører lyder det som om, at du har brug for ro til at finde ud af dig selv og ikke - undskyld mig - fedte rundt med en kæreste, som tryner dig. Det får du det ikke bedre af.
Hvad laver du? Skole, uddannelse etc...

Ja jeg er fra 1994, jeg er 15 år.
Nej jeg stoppede til psykolog for 2 måneder siden, gik til i 3 måneder. Men stoppede efter der ikke var flere ting og snakke om med min far. Der var det kun kæresteproblemer vi begyndte og snakke om. Så syntes han at det var lige meget.
Min mor flyttede efter skilsmissen. Fra min far af til Frederiksberg, så der er godt en time herfra og til min far, og jeg går i folkeskole der hvor min far bor. Jeg bor en uge hos hver. Selvom det er hårdt for jeg kender ikke nogle på Frederiksberg, alle mine venner og hele mit liv er ude ved min far.
Der er meget og holde styr på. Og det er det jeg ikke kan mere.
Jeg går i 9 klasse, og skal snart gå ud.

Jeg ved bare ikke hvad jeg skal gøre mere. Vi elsker hinanden rigtig højt, men han viser det bare ikke så meget mere. måske i 5 minutter når vi er alene sammen, og vi er altså RIGTIG meget alene så det er til at få spat af. fordi han bliver sur hvis jeg fester med mine venner og veninder uden ham osv.

at DU har brug for ro i DIT liv og har ikke brug for et forhold, som du beskriver.
Fik du hjælp til psykolog gennem skole eller læge?
Umiddelbart - med den korte beskrivelse du giver - lyder det til, at du kunne have brug for hjælp til at bearbejde andre ting end dét omkring din fars selvmordsforsøg.
Hvad skal der ske efter skolen - 9. kl?
Hvordan er dit forhold til din mor?
Taler du evt. m. din klasselærer om dét, du beskriver her?
Ikke om dine kæresteproblemer, men det andet. DU har brug for stabilitet.
Det er OK med fester mv. MEN de skal ikke bruges til at lægge låg på forhold i dit liv, som skal bearbejdes.
Når man er barn af en alkoholiker, bliver man det, nogen kalder medmisbruger. Dvs at DIT liv bliver præget af din fars misbrug. DET skal du have hjælp til at forholde dig til.
Oveni skal lægges at du er del af en skilsmisse, er pendlerbarn - og ikke mindst midt i en svær alder.

Forholdet er også godt.. Men der er mest dårlige dage end der er gode. Vi kører tit hinanden op. eller han kører mig op (Han irriterer mig, selvom han ved jeg ikke kan lide det).
Efter 9 skal jeg i 10, også vil jeg gerne uddanne mig som frisør :)
Mit forhold til min mor er godt. Selvom hun godt kan være uretfærdig. men sådan er det jo. Jeg kan snakke med hende om meget. men ikke om mit forhold til min kæreste. eller jo, men ikke det dybe i det.
Jeg har haft talt med min lærer om det med min far. Fordi at min mor skrev til min skole at de skulle tage det med ro med mig, fordi jeg nemt godt kunne bryde sammen osv.
Men det jeg godt bare vil have ud er at jeg ved ikke hvordan jeg skal slå op, eller jo jeg ved det godt. Men fordi vi har slået op så mange gange, så tænker alle. det er ingenting, der sker hele tiden. også er det der jeg falder i at jeg tager ham tilbage igen, fordi jeg ikke har lyst til at være alene.
Og rigtig mange gange tak for hjælpen, jeg sætter virkelig stor pris på det.

Noget du kan tænke over:
Jeg elsker dig, fordi jeg ikke kan undvære dig
ELLER
Jeg kan ikke undvære dig, fordi jeg elsker dig
Vi har ALLE stået i dén situation, at vi ikke tør/har lyst til at være alene - tro mig.
Men løsningen er vel ikke et forhold, du i bund og grund ikke har lyst til ??!!
"eller jo jeg ved det godt" - så gør det for 117. gang. Men med den forskel denne gang, at der ikke bliver en 118. 😉😉
Livet er for kort til at slide sig selv op på den måde - selv om du er ung 🙂
Når man er i sådan et følelsesmæssigt uvejr, som du er/har været i, så vælger man ofte den nemme løsning og har brug for en "krammebamse" - undskyld mig men det er dét, det bliver til og ikke kærlighed.
Køb en stor krammebamse i BR og hold om og græd med eller hvad der er brug for. Den svarer ikke igen og nedgør dig ikke 😃😉
Held og lykke med det hele [f][f][s][s]

Det er sku noget af en historie du har. hvad med resten af din familie? er der ikke noget støtte der? eller ihvertfald din mor? som der er blevet nævnt, hvor er hun henne i alt det her rod? men hvordan har du det nu? med din far og din kæreste? er du stadigvæk sammen med ham?