Jeg stoppede aldrig med at elske hende

Jeg mødte denne fantastiske pige på en ferie, vi faldt i snak med det samme og brugte en hel del tid sammen... Jeg endte sgu nok op med at få følelser for hende..
Nu, måneder efter ferien er slut har jeg stadig de samme følelser, på trods af afstanden har vi stadig regelmæssig kontakt og hun virker stadig til at være den samme perfekte, uimodståelige og søde pige jeg mødte.
Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre.. Hver gang jeg tænker på at jeg måske ikke kommer til at se hende igen er det som om mit hjerte går lidt i stykker, det føles virkeligt som om hun er den kvinde jeg vil dele resten af mit liv med.

Det virker så falsk hvis jeg sidder her mange hundrede kilometer fra hende og fortæller hende om min følelser, men jeg har dog åbnet lidt for posen overfor hende på skype, men det er bare ikke det samme...

Hvad skal jeg gøre, jeg er seriøst i problemer her.

😕

- luk helt op for posen...de dejligste ting kan ske når man åbner op [l] ...
Gi lidt slip på hovedet og lad hjertet gøre arbejdet - det gælder muligvis resten af dit liv!!
Spild ikke din og hendes tid [l]
[sun] [sun] [sun]

Hvad med følgerne????. Kærestesorg er noget af det værste der findes.

- det er utroligt tæt på det værste,,,MEN;
Hvo intet vover...
To have loved, is the greatest gift...
Love is life and if you miss love, you miss life...(find selv på flere [l] )

Og hvem gider sidde tilbage med - hvad var der mon sket hvis hvis HVIS HVIS??
😉

Det er en altødelæggende følelse at sidde med, jeg ved hvad jeg føler, men jeg aner ikke hvad der vil ske hvis jeg kommer ud med det...

Jammen,,,hva har du reelt at miste udover den knugende fornemmelse i maven, den selvvalgte
pinebænk du sidder og klaprer knæ på lige nu...???
Er det nemmere? bedre? større? modigere (lidt Peter Plys 😉 )?? at identificere
sig/dig med de følelser, end at melde ud hvor dybt det her egentlig virker på dig
og måske vinde en fornemmelse af lidt mandsmod; jeg gjorde det!!!
Hvis det var så rart som du beskriver - kan det umuligt have været en envejs-oplevelse.
Lige nu "staller" du helt vildt. Sad du i et fly ville du strax styrte ned....hellere gi den lidt gaz
og forblive på vingerne...tænk hvis hun vil erobres!?? Og så har du skudt hesten og solgt
rustningen,,,af bar nerve flimret "mande ego" usikkerhed [l] ...hvis man vil have den skønne...ja så...må man GØRE noget.
[sun] [sun] [sun]

Jammen,,,hva har du reelt at miste udover den knugende fornemmelse i maven, den selvvalgte
pinebænk du sidder og klaprer knæ på lige nu...???
Er det nemmere? bedre? større? modigere (lidt Peter Plys 😉 )?? at identificere
sig/dig med de følelser, end at melde ud hvor dybt det her egentlig virker på dig
og måske vinde en fornemmelse af lidt mandsmod; jeg gjorde det!!!
Hvis det var så rart som du beskriver - kan det umuligt have været en envejs-oplevelse.
Lige nu "staller" du helt vildt. Sad du i et fly ville du strax styrte ned....hellere gi den lidt gaz
og forblive på vingerne...tænk hvis hun vil erobres!?? Og så har du skudt hesten og solgt
rustningen,,,af bar nerve flimret "mande ego" usikkerhed [l] ...hvis man vil have den skønne...ja så...må man GØRE noget.
[sun] [sun] [sun]

Tak skal du have :). Tror du har ret :I

Nu er jeg selvfølgelig enormt nysgerrig...måske vil du lade en linie falde om hvordan
det gik??
Det ku være dejligt...krydser det hele og lidt til.