Jeg sender bare en sms....

Er jeg den eneste, som er træt af den ligegyldighed, som jeg efterhånden synes, at mange får i forhold til at overholde aftaler, møder og andet og så pænt ringe op og sige man er forhindret?
Nej, man sender bare en sms eller en mail og siger, med en vis form for ligegyldighed og ansvarsfraskrivelse, at man desværre ikke lige kan alligevel. Desværre.
Jeg synes, desværre, at med alle disse hurtige kommunikationsveje, så vælger flere i dag bare at sms´e, hvis man liiiige bliver forhindret i at møde op til en aftale.
Jeg må indrømme, at jeg forleden blev ret sur netop grundet dette. Jeg havde en aftale med en god kammerat om at gå ud en lørdag aften og spise. Lørdag over middag sms´er han, at han desværre er blevet forhindret, da han skulle have gæster, men at han også havde skrevet en mail fredag kl. 16.30.
Aftalen har vi haft længe. Det er ok med mig, at der kommer gæster, som kæresten måske har inviteret gæster i sidste øjeblik. Men at sende en mail fredag eftermiddag, hvor jeg er gået fra job og måske ikke åbner computeren i værste fald før lørdag aften, når jeg sidder og venter stadset ud 😉, det synes jeg er fladt.
Det kunne hurtigere klares med et lille opkald, hvor man pænt siger, at man ikke kan alligevel.
Jeg synes, det er måden.
Fødselsdagskort bliver til en lille sms-hilsen. Julekort bliver til, måske, en kort mail.
Er vi ikke ved at glemme, at vi alle er mennesker af kød og blod med følelser, som måske har brug for, og synes jeg, krav på ordentlig og repektfuld kommunikation?
Hvad gør du, hvis du bliver nødt til at aflyse eller flytte en aftale?
Er det for let, at være ligeglad?
Er vi ved at glemme lidt om etikette og almindelig god opførsel?
Nå ja, man sender bare en sms jo...

Det er både godt og skidt med de nemme måder at kommunikere på.
Jeg synes faktisk det er rart at kunne slippe ud af en aftale uden at skulle tage en længere diskussion om det. Før i tiden har jeg opleveet at folk ved et telefonopkald eller lignende har diskuteret, selvom jeg ganske enkelt melder ud at jeg bare ikke kan alligevel. Det sker altså nogen gange at ting kommer i vejen og jeg synes faktisk det er hamrende træls når man skal diskutere det hver gang.
Det har gjort at jeg er en "kylling" og som regel sender en sms (dog som regel i god tid).
Men f.eks fødselsdagskort pr. sms eller mail, det synes jeg er så træls. Jeg sender den slags håndskrevet pr. post eller slet ikke. Det er for upersonligt bare at smide en sms (til de nære i alt fald) eller en mail i sådan en (eller en anden vigtig) anledning.

Men jeg har det også sådan, at hvis man har lavet aftalen pr sms, kan den også aflyses pr sms... Er det derimod noget man har snakket om face to face eller pr telefon, ja så ringer man...

er det ikke egentligt ligegyldigt? Jeg mener, problemet er, at en ven overhovedet kan finde på at brænde en aftale fordi han EFTERFØLGENDE har inviteret gæster? Det ville jeg da også blive sur over, selv om han havde ringet. Jeg mener som du, at man bør udvise langt større ansvarlighed over for de aftaler, man indgår med hinanden, men skulle der opstå en nødsituation, som forhindrer en i at møde op, kan en SMS vel godt bruges, hvis den er formuleret ordentligt, og at grunden til fraværet er oplyst

Ja, jeg ser, at der naturligvis er flere facetter til dette og at det nogle gange, kan være ok at sende en sms.
Jeg synes, at sms´er er geniale til mange ting. Går man lige rundt og kommer til at tænke på en, så kan man jo næsten så hurtigt som tankens kraft sende en tanke og en kærlig hilsen via sms. Det synes jeg er supersmart og rigtig smukt.
Men til de længere og dybere samtaler, svære kommunikationer eller andet, der er en mail bedre. Og dog - så synes jeg, at en telefonsamtale på et passende og roligt tidspunkt egner sig bedst. Det giver begge mulighed for at ytre sig uden at der opstår dumme misforståelser.
Jeg kan såmænd godt affinde mig med at blive brændt af, bare afslaget kommer på en pænd måde, og i det nævnte eksempel, der synes jeg bare ikke, at en sms er ok samme dag over middag, for havde jeg istedet fået den fredag eftermiddag, kunne jeg også bedre have udnyttet min lørdag aften.
Og jeg havde syntes, at et kort opkald havde været fint med mig. Jeg behøver ikke den store forklaring...bare det at vide det i tide, eller så hurtigt man kan, synes jeg er det mindste man skylder sine medmennesker, vener, veninder og andet.

i det rigtige, jeg er meget enig i dig. jeg ringer altid, hvis muligheden er der, er der sket noget akut skriver man en sms og ringer senere og forklarer, jeg sender julekort ud hvert år.
fødselsdags hilsner bliver dog ofte på mobilen, alt efter hvem det er, eller på facebook. de nærmeste venner og familie kommer man jo til fødselsdag hos, og der plejer man jo at have et kort og en gave med, de få tætte venner som man ikke får holdt sammen med, plejer jeg vednærmeste anledning at ta en lille opmærksomhed med til, veninden får feks en flot blomst eller lignende.
men ja det hele er meget elektronisk i dag, og man glemmer nok hinanden, det at slå op pr sms er vist også kendt efterhånden, og synes også det er noget mærkeligt noget.
hvad blev der er mennesker, vi lever mere og mere socialt og alligevel mere og mere isoleret, teenagre kan sidde ved siden af hinanden og skrive sms til hinanden...
jeg kan blive sur når man sidder i et selvskab og folk ikke slukker eller sætter telefonen på lydløs, så afhængig er man vel ikke?? det er så uhøfligt, hvad blev der af pli....
Jeg blev også sur på en kammerat, da vi sjældent ses og da han endelig var der, var han ikke til at komme i kontakt med da han konstant sad og skrev sms med kæresten, de har langdistance forhold, men de går jo nærmest i krise hvis der går mere end 20 sek mellem hver sms 😮😉
mobiltelefoner og generelt moderne elektronok er på både godt og ondt

Jeg har hørt, at unge mennesker bare laver aftaler og derefter annullere uden at tænke på den ulejlighed nogen eventuelt har haft. Der mangler almindelig høflighed i dag.

hvad så med de mænd der vælger at afslutte forhold pr. mail eller sms......😮