jeg pressede ham for hårdt!
Der er nu gået lidt over 14 dage siden jeg skrev og bad andre om godt råd.
Et par dage senere vækkedede jeg min kæreste om natten og bad ham om at ville snakke med mig, - han var for træt og ville ikke...jeg pressede hårdere på ham, og mens han gik ud af soveværelset for at sove et andet sted... sagde jeg, at jeg ikke ville blive lykkelig med ham hvis vi ikke fik et barn sammen.
Jeg var frustreret over at han gik og ikke ville tale med mig.
Vi havde hans børn denne uge og nøjagtig på dagen, ugen efter de blev afleveret, tog min kæreste konsekvensen af mit presseri og sagde vi skulle slutte forholdet.Hvis jeg kunne vække ham om natten og sige at jeg ikke kunne blive lykkelig med ham, så kunne vi lige så godt stoppe. Han sagde det ganske kort og tog på arbejde bagefter....ville ikke snakke om det mere, men at beslutningen ikke stod til at ændre.
Mine søstre og deres mænd kom fra hver ende af landet med hver en trailer dagen efter, og hjalp mig ud af huset....jeg var helt i opløsning, jeg kunne ikke forstå at den mand jeg havde delt mit liv med, godt nok en typisk alfa-han... men meget smuk og følsom indeni..... bare kunne tage millitær kasketten på og blive hård og ikke ville tale mere med mig!!
Min familie mente jeg skulle ud inden jeg helt mistede mig selv.
- 2 års samliv, 2 børn som jeg savner ubeskriveligt, og 2 hunde.- og mit job på gården.
De pakkede alle mine møbler og tøj,mens jeg gik rundt som en zombi, og nu bor jeg hos min søster og hendes familie i Ramløse,og går igennem den sorteste krise i mit liv.
Har nu fundet ud af at det ikke var et barn jeg ville have men at jeg skal arbejde med mit eget selvværd, og ikke tro at det er noget andet, eller en anden der skal gøre mig lykkelig.
Et godt råd til andre er,- pres aldrig din kæreste til noget han/hun ikke vil, det er bare et spørgsmål om tid før man ikke kan holde det ud mere. Vær i et forhold med værdighed og selvstændighed og giv den anden kærlighed, plads og respekt uden at kræve tilbage...tro på det!!!
Et par dage senere vækkedede jeg min kæreste om natten og bad ham om at ville snakke med mig, - han var for træt og ville ikke...jeg pressede hårdere på ham, og mens han gik ud af soveværelset for at sove et andet sted... sagde jeg, at jeg ikke ville blive lykkelig med ham hvis vi ikke fik et barn sammen.
Jeg var frustreret over at han gik og ikke ville tale med mig.
Vi havde hans børn denne uge og nøjagtig på dagen, ugen efter de blev afleveret, tog min kæreste konsekvensen af mit presseri og sagde vi skulle slutte forholdet.Hvis jeg kunne vække ham om natten og sige at jeg ikke kunne blive lykkelig med ham, så kunne vi lige så godt stoppe. Han sagde det ganske kort og tog på arbejde bagefter....ville ikke snakke om det mere, men at beslutningen ikke stod til at ændre.
Mine søstre og deres mænd kom fra hver ende af landet med hver en trailer dagen efter, og hjalp mig ud af huset....jeg var helt i opløsning, jeg kunne ikke forstå at den mand jeg havde delt mit liv med, godt nok en typisk alfa-han... men meget smuk og følsom indeni..... bare kunne tage millitær kasketten på og blive hård og ikke ville tale mere med mig!!
Min familie mente jeg skulle ud inden jeg helt mistede mig selv.
- 2 års samliv, 2 børn som jeg savner ubeskriveligt, og 2 hunde.- og mit job på gården.
De pakkede alle mine møbler og tøj,mens jeg gik rundt som en zombi, og nu bor jeg hos min søster og hendes familie i Ramløse,og går igennem den sorteste krise i mit liv.
Har nu fundet ud af at det ikke var et barn jeg ville have men at jeg skal arbejde med mit eget selvværd, og ikke tro at det er noget andet, eller en anden der skal gøre mig lykkelig.
Et godt råd til andre er,- pres aldrig din kæreste til noget han/hun ikke vil, det er bare et spørgsmål om tid før man ikke kan holde det ud mere. Vær i et forhold med værdighed og selvstændighed og giv den anden kærlighed, plads og respekt uden at kræve tilbage...tro på det!!!