Jeg lyver .....

Hej. Jeg er en pige på 19 år, der bor sammen med min kæreste i vores hus. Vi er begge opvokset hér hvor vi bor nu, og har kendt hinanden i ca. 14 år.
Jeg har et stort problem, men først lige en indledning:
- Jeg lyver.
Ikke med alt, men tit. Jeg har prøvet på at stoppe rigtig rigtig mange gange, men jeg kan simpelthen ikke. - I hvertfald ikke uden hjælp. Jeg har efterhånden indset at jeg er syg, eller har en sindslidelse, der gør at jeg lyver. Det er dog ikke dét som mange andre har, hvor de selv tror på løgnene, for når jeg lyver, så ved jeg udemærket godt at det er løgn. Jeg kan bare ikke lade være, det er nærmest automatisk. Nu er jeg så kommet til, at jeg gerne vil have hjælp.
Men her er så problemet: Min kæreste. - I frygt for at miste ham, har jeg aldrig fortalt ham det. Men nu er jeg kommet til at tænke lidt ....; Han er så utrolig skøn og dyrebar, og han fortjener én han kan leve med. Så hvis jeg fortæller ham at jeg er syg, har han muligheden for at gå fra mig og finde én anden, hvis ikke han vil leve med mig længere. Og ellers kan han blive hos mig, og prøve at hjælpe mig.
Jeg er meget bange for hans valg, hvis jeg fortæller ham dét, men på den anden side synes jeg han fortjener at vide det, og fortjener at kunne vælge bedre, hvis han vil.
Hvad synes I, jeg skal gøre? På forhånd tak. - Løgneren (=

Er det rigtigt, hvad du siger NU?

gå ind i politik. Hvis du kan lyve så stærkt som en hest kan rende har du gode muligheder. Der er bogstaver fra a til ø at vælge imellem.

Hej igen. Nej dette er ikke løgn, jeg har et problem med at lyve. - Jeg vil gerne have svar af nogle, der vil hjælpe mig, og ikke af nogle der ikke tror mig. Vær venlig at lade være mde at skrive til mit indlæg, hvis ikke I tager mig seriøst.

Jeg syntes helt klart at du skal søge noget hjælp uanset om det er en sindslidelse eller ej!
Vær ærlig overfor din kæreste og erkend overfor ham at du har et stort problem med at lyve, så vil han nok vide hvilke ting det er du har løjet overfor ham med, og prøv så at være ærlig overfor ham og fortæl ham det, det skylder du ham! Og det kan du godt kontrollerer trods det at du måske har en sindslidelse, og det er jo ikke sikkert, kunne osse være at det bare er blevet en rigtig grim og ondskabsfuld vane! Og ja så vil han nok højst sandsynelig gerne have fred for dig for en stund, hvilket jo er forståeligt nok, den slags skal man lige tygge lidt på og enten kommer han til den konklusion at han giver dig en chance til eller ikke, og HVIS ikke så må du slippe ham, for du har selv skabt den kedelige situation i nu står i...