jeg lever ved siden af mig selv

Nogle kan måske huske en historie fra 22. feb 09. Det er en kopi af denne:Lad os kalde den del 1, del 2 kommer derefter.
Del 1: (fra 22 feb)
Jeg tænker tit tilbage
hvordan ville det have været hvis....
Mødte min mand tidligt 18 år
Begge har uni uddannelser
Bor i en rig kommune i nordsjælland
Vi har børn
Fedt hus
Fede biler
Ser ok ud
Intelligent
Humor
Generøs
God mod andre
Lever i fortiden
Tænker tit: hvordan ville livet se ud hvis…
Dejligt liv
Jeg kan lide alt dette - det er jo det livet går ud på ikke?
I mine stille stunder
Har jeg lyst til at flygte
Til london
hvad er det jeg savner - min ungdom, nåede ikke at afprøve alle de ting?
Møde den penneven jeg har genoptaget kontakten til (det er 20 år siden)
Vi skrev lidenskabelige breve til hinanden i vores tidligere teenage år
Forelskelsen er vakt til live fra begges side - vores liv formet sig meget forskelligt
What to do what to do
Det tager en time at pakke, en time at flyve
ingen kender til mine tanker
hold kæft det her er for sygt
jeg lever i fortiden, jeg savner min ungdom, nu er stien dannet og man kan ikke træde ved siden af
er det her helt sort, eller er den nogen der kan genkende noget af det?
Del 2
Jeps, så gjorde jeg det, tog afsted til London efter at have chattet med ham i timesvis og dagevis over webcam og vi fik en weekend sammen. Det er det bedste jeg har gjort: så romantisk, så dejligt, efter så mange år 20 faktisk...vi var lige så forelskede som dengang...men det udviklede sig mere til et venskab fra hans side efter weekeenden....øv øv øv elskoven var så dejlig.....men jeg tog chancen og så om det kunne blive til noget....jeg ved ikke rigtigt hvordan jeg skal have det med det...han siger han har en svær situation lige nu. Jeg fortolker det som han har mistet interessen eller ikke længere tænder på mig...gud hvor er liver dog svært!kunne han dog bare stadig være lige så lidenskabeligt forelsket i mig som jeg i ham? jeg er selvfølgelig gået med til at være venner....hvad ellers???

Hej.
uuuhhh ja det er en svær tid, og jeg syntes det er mere svært, når man er voksen, og ved en masse i forvejen, jeg græder bare på at tænke, at hvis jeg stadig tænker sådan om 5 år, da det ikke lige er til at tage sammen og leve sit liv, som man drømmer og ved at det fandtes derude, men fortsætter i sit daglige tummerum. Mon der fandtes nogle med gode svar og rådgivning, eller skal man virkelig selv igennem det her, fordi vi ved jo alle, det handler jo om selv at gøre noget, og tage de koncekvenser der kommer.
Held og lykke til.🙂
Håber du kommer igennem

tørre og gem minderne langt inde i dit hjerte. Hvis det var en mand havde han ladet sig skille og fundet en yngre model....du har gjort hvad mange kvinder kunne have ønsket at gøre selv....

og du har det for let😉 Forandringen i dit liv skal ikke komme fra den ene eller anden mand, men fra dig selv. Så hvis du ikke ønsker at rykke til London alligevel, hvad ønsker du så? Hvad kan DU gøre for at bryde ud af kedsomheden,er det nødvendigt at blive skilt, eller kan mindre gøre det? Beklager hvis jeg provokerer dig, men vi kender alle dine følelser, også vi der hverken har fede job eller biler😉 Så på med vanten, livet er stort og mangfoldigt!

holdt ham til ilden indtil han havde fået dig. Sådan er mange mænd skruet sammen. En ven bliver han aldrig rigtig, men en du taler med en gang i mellem, så længe du gider. Det fører nemlig ikke til noget, man kan selvfølgelig være lidt kolorit, hvis man keder sig bravt.
Vær du glad for, det ikke udviklede sig, i den retning du håbede, og læs så truntes indlæg igen. 🙂

jeg har ikke kendt til så mange mænd, faktisk været i dette samme forhold forever, så det er så rart at læse fra dem deres har erfaringer med det og kan give deres guldkorn videre. Kan man virkelig som mand allerede køre træt i det efter en intensiv weekend, eller måske synes han ikke længere jeg er smuk, selv om han har sagt det...måske er jeg ikke god isengen, selv om jeg synes vi begge var meget lidenskabelige??øv jeg føler mig vraget...var det virkelig bare det...men han siger nu at det er bedre med et venskab, mindre kompliceret end et forhold og han har mange ting omkring sit liv der ikke er tjek på (det sidste er korrekt)....men hvis man virkeligf er tiltrukket af hinanden...så???
øv hvor ved jeg lidt om forhold - jeg hjar jo kun haft et, er aldrig før prøvetr at blive vraget, eller holdt hen med tlf samtaler eller lidt pgr en anden mand...bare jeg havde mere erfaring med mænd og forhold, så vidste jeg hvordan jeg skulle forholde mig, men heldigvis fordi han svarede mig så direkte, så gør det ikke så ondt mere som før...selv om jeg græder under bruseren eller om natten.....jeg er ufattelæigt glad for de svar jeg har fået indtil nu..ingen fordømmelse kun god forståelse.

med en lang uddannelse bag dig og børn?

jeg er 36...så ja er meget ambitiøs..var færdig på uni som 24 årig.

betyder sommetider, at man forsømmer andre sider af sit liv? Så hvad har du brug for til din sjæl😉

lige præcis..forsømmelse af sjælen er det der er sket...tja..nu har jeg kontakt med alle mulige tilfældige fyre over chatting etc, for at skeje ud...fuldstændigt idiotisk!