jeg er ulykkelig. grænsen er nået

okay det her kommer måske til at lyde lidt dumt men jeg må ud med det.
da jeg var 14 flyttede jeg skole. da min gamle skole kun havde til 7. jeg mistede alle mine gamle venner og jeg "passede" ikke ind. inden jeg nåede at fylde 15, skar jeg i mig selv, var afhængig af smertestillende piller. drak for meget og udviklede en spiseforstyrrelse. f.eks jeg var begyndt at ryste meget på mine hænder, jeg var kold og gik i panik da mine forældre skiftede et stort pilleglas ud, da jeg kunne skjule mit forbrug med et stort glas. jeg havde dog en veninde på den nye skole der ligesom mig ikke havde andre. (hun udviklede anoreksi) min kæreste skulle flytte og jeg har ikke set ham siden. det er mange ting på en gang. efter det kom jeg på handelsskole men jeg havde mistet modet til at snakke med de andre og jeg stoppede for at holde en pause. nu har jeg lige fået et job og det er mindst ligeså slemt. jeg har ingen at støtte mig til. så ville man håbe man kunne få støtte ved sin familie men nej. da jeg fortalte mine forældre om mobningen, spurgte de hvad jeg havde gjort ved de andre for noget måtte jeg da have gjort. de ved ikke noget om mine misbrug. min familie acceptere ikke svaghed. der mange af de ting jeg gjorde dengang som jeg ikke gør nu men der går ikke en dag hvor jeg ikke har lyst til det. jeg er nu 18 og jeg ved ikke hvilket ben jeg skal stå på. det hele er blevet så overfladisk. jeg har været igennem så meget og har aldrig snakket ud om det. mine forældre kan ikke snakke alvorligt. f.eks i dag da jeg fortalte at jeg frygtede at tage på arbejde begyndte de at snakke om milkshakes. jeg har svært ved at snakke om det og når jeg så endelig lukker de af. det er fint nok jeg er stoppet med at tage piller og sådan men jeg tror ikke jeg har det bedre af den grund.
det er ikke kun mobning men også sygdom i familien og det dårlige forhold til hinanden der har udløst den her bombe der tikker.
er der enogle der kan give nogle råd for det her kan ikke forsætte...?

Hej Fynpigen,
Nej jeg har ingen råd at give dig, jeg kan ikke tale af erfaring. For jeg har ikke selv oplevet eller på anden måde erfaring med de problemer du har. Jeg forstår godt at det er hårdt og ubarmhjertigt det du er igennem. Men du bliver nødt til at tage dit liv i dine egne hænder! lad være med at "følge" med den dårlige strøm. man dig op og sig til dig selv at det er DIG der bestemmer! Det er DIT liv og du skal bruge det til noget DU er glad for. Glem alle de gamle kedelige historier og alt det dumme der er sket. Du kan ikke ændre det alligevel og det ligger bare der og trækker ned i dit humør!
Glem det, sig op, lav dig et nyt liv. Giv slip på alt det dårlige, gå ud og lav noget du har succes med. Lad ikke din kedelige "arv" påvirke din dømmekraft. Livet er dejlig, og fuldt af muligheder når først man kigger lidt på det!
Jeg ved godt det er nemt at skrive, og svært at gøre i praksis. Men jeg ved med sikkerhed at den dag du tager ansvar for det du gør! og det du ikke gør!. Der sker der noget for dig! og det er godt! rigtig godt!
Som de siger på p4; der er kun een vej tilbage og det er fremad!!!! afsted med dig. Det er dit liv lad ikke andre bestemme hvordan du skal have det! udover mig altså, for jeg synes du skal have et godt liv!
godnat herfra det kloge hjørne

I hvert fald skal du have nogen at tale med.
Hvor på Fyn er du?
Jeg er selv fra Fyn.(Odense)
Jeg er godt nok lidt ældre end dig (25), men hvis du har brug for en lidt ældre person til at støtte dig til kunne det være en mulighed at tage kontakt?
Jeg har selv været en del alene, eller i hvert fald følt det sådan.
Vi kunne starte med at maile sammen hvis du vil det, ellers kan vi måske mødes på en cafe', eller hvad vi end kunne finde på.
Opbakning og et lyttende øre har du bestemt brug for.
Knus fra Pia

Det var et godt indlæg. Tror også det er det hun har brug for i første ombæring - en der lægger øre til. Det er nemt nok for andre at sige, at man bare skal glemme og komme videre etc, men sindet skal jo også med. Det er en halv løsming blot at knokle derud af også selvom det er med ting man har succes med. Jeg ved et fra min kusine, der ustandseligt har været ramt af ulykker det sidste års tid. Hun har i den grad brug for at restituere sig og ikke have for meget ansvar. Det der hjælper mest på hende er, at nogen vil lægge øre til hvordan hun har det og at nogen minder hende om, at det er stadig ok at hun ikke er himlende glad hele tiden. Det er ok med lidt selvmedlidenhed som et led i den mentale bearbejdelse.
Jeg synes det er kanon at du gerne vil mødes med forfatteren af indlægget hvis muligt. Du er et godt menneske og det gjorde mig glad at læse dit indlæg også :0)

slet ikke nogen fra familien du kan tale med - eller en lærer fra din gamle skole, du måske støder på? Jeg havde selv nogle problemer tidligere, men det har hjulpet at tale med familien, som altid har været lydhøre og hvor man tog sig tid til at tale hvis der var brug for det.
God vind..og tænk på DIG

mange tak for jeres svar. jeg frygtede lidt spydige kommentarer. med hensyn til at snakke med familien: min familie bliver lidt gnavne hvis jeg vil snakke om fortiden da de synes jeg skal komme videre. min familie er snobbet for at sige det rent ud. min moster fik konstateret fræft og det bliver aldrig nævnt. og sådan er det hele vejen igennem. jeg gik igennem en fase hvor jeg var punker og det faldt absolut ikke i god jord. der er familie der går på oxford university i london. så fint skal det være og jeg kan slet ikke være med. jeg har overvejet at fortælle om mine misbrug men jeg ved ikke hvordan det ville gå og jeg har ikke rigtig energi til det helt store. som i selv nævner ville det være rart at kunne snakke med nogen om det. og høre jeres meninger.
det er en stor hjælp at høre fra jer. så tak for det=)

men jeg har også været udsat for mobning, endda i voksen livet. Det er noget rædselsfuldt noget og det med at mobberne også har det svært tror jeg ikke en døjt på. Tvætimod tror jeg de nyder deres magt over andre.
Det jeg vil med det her er at du SKAL se at få hjælp på den ene eller anden måde, hvis ikke det her skal ødelægge hele dit liv. Der er en, der tilbød at I kunne maile sammen og evt. mødes og det må du endelig tage imod på et offentligt sted. Er der slet ikke nogen i familien der vil lytte - hvad med den syge, hun må føle på samme måde som dig. Jeg ved godt du vil tænke at det er for belastnede for hende når hun er syg, men måske har hun også brug for at komme af med noget så I kunne hjælp hinanden.
I alle tilfælde ønsker jeg dig det bedste og at du må få et godt liv.

Kan kun sige, det er trist dine forældre ikke vil lytte. Og det lyder til du har haft en hård barndom. Jeg ønsker dig alt godt i fremtiden.
Og kan kun sige at du skal holde modet oppe.
Du lader til at være stærk.
Venlige Hilsner Fra
En bekymret.

det med at jeg er stærk er rart at høre. men ja,jeg er kommet lidt skævt ind på livet. jeg var ved lægen som vil snakke med mig om det. men jeg har ikke bestilt tid. mine forældre ville ikke kunne lide det.

bortset fra mine foreændre godt ved jeg har et misbrug. jeg har det ligesom dig. jeg har flyttet lidt over ti gange fordi jeg ikke har passet ind nogle steder. ryger rigtigt meget hash og tager piller. har været igennem alt for meget som 16 årig. alle mine venner ryger hash og det er virkelig svært for mig at komme ud af det miljø jeg er vokset op i. jeg kan ikke stoppe med at ryge hash, er mentalt afhængig.
mine foreældre blev skildt da jeg var 4 og siden da har de ikke kunnet snakke sammen uden at skændes, de er so forskellige at de aldrig skulle have fået mig og min højt elskede storbror. har aldrig snakket om mine problemer med nogle, selvom jeg gik til spykolog har de aldrig virket nok til at jeg skulle tale mine probler ud. det første hus jeg boede i sammen med min mor og far er det eneste jeg følt som mit hjem. men da vi ikke havde penge nok til at blive boende efter min far flyttede ud da min mor var desværre var arbejdsløs, måtte vi bo i et lorte hus. så endelig en dag fik hun et job som præst på langeland. jeg flyttede med og mit liv gik mere nedad. så er jeg blevet fjernet mellem min mor og far adskillige gange. er opvokset i århus, så prøv at forestil dig den foreandring at flytte til langeland hvor ingen kunne lide mig fordi jeg var en bydreng. så flyttede jeg tilbage af min egen vilje. men det gik ikke godt så jeg blev smidt tilbage til min mor igen. hvor jeg kun fik det dårligere, og begynte at ryge en masse hash. og tilbage til min far hvor jeg fik de forkerte venner, så jeg blev smidt tilbage igen, og så igen hjem til århus. hvor jeg fik røget mere hash og begynte så også at tage stoffer... så fuck mit liv, ved ikke hvordan det føles at være lykkelig. men endelig fandt jeg ud af noget der ville hjælpe mig på rette vej igen - Efterskole ! hvor jeg fik gode venner som jeg elsker stadigvæk og fik den dejligste kæreste, men så dum jeg er fuckede jeg det op for både mig og hende, og så lige da vi fik vores problemer løst blev jeg smidt ud. så gik turen tilbage til min far. hvor det virkelig gik galt. fik humørsvinger hvor jeg smadrede mit værelse op til flere gange og flippede ud på min far som ikke vidste hvad der var galt med hans søn som var fyldt med had. droppede ud af skolen og røg mere hash, men begyndte så i en special klasse hvor min barndoms ven som også er min bedste ven gik i. der fik jeg så taget min eksamen og blev skrevet op til tiende klasse fordi jeg ikke vidste hvad jeg ellers skulle lave da jeg ikke har nogen drøm. så kom sommerferien endelig hvor vi købte 130 gram hash og var 3 der skulle dele det. 3 gode venner. det var sku en dejlig ferie hvor mig og drengende tog i sommerhus og fik så røget det tjald, og havde en rigtig god ferie, også på kanotur med mine bror, stedbor og bedsteven. rigtig godt tur hvor der også blev brændt en masse hash af. men inden i mig boblede vreden stadig. så sluttede ferien og jeg startede i skole igen. hvor jeg kun holdt ud i to uger, så droppede jeg ud og mine foreældre fandt ud af mit misbrug (boede hos min far som blev i århus da min mor flyttede til langeland). så røg jeg tilbage til min mor igen hvor jeg så sidder nu og mit liv er ikke blevet en skid bedre. min mor er derimod blevet glad. hun har fundet en mand som er flyttet ind hos os, og han er mega flink, jeg kan rigtig godt lide ham. tak fordi jeg måtte skrive en inlæg. håber i gider læse det.