jeg er en pige med meget dårlig selvværd og selvtillid!

hej alle sammen. jeg vil høre om der er nogen der kan hjælpe mig med hvad jeg skal gøre for at få noget selvtillig og noget selvværd...
jeg er en 19 årig pige, som ikke har noget selvværd eller noget selvtillid,jeg føler ikke jeg er god nok til nogen... jeg føler at alt jeg gør er forkert... jeg vil gerne lære og elske mig selv! vil i ikke please hjælpe mig!
hilsen
en pige der ikke elsker sig selv for den hun er

du have folk her på sol skal gøre for at hjælpe dig her?????
sidde og skrive søde ord til dig så du får det bedre....?
ja undskyld hvis jeg støder dig men, jeg synes da det er synd for dig kan bare ikke rigtigt forstå hvad du regner med at få ud af det, du tror da ikke at selvværdet bliver bygget op af det??

jeg spørger bare om der er nogen der ved hvordan man kan hjælpe sig selv med at få selvværd og selvtillid såment ikke andet! men er da ked af at du ser sådan på det!

Først og fremmest har hun vel ikke brug for at blive svinet til eller kritiseret ... tror du?

Hvis du har alvorligt brug for hjælp, så skal du først og fremmest finde en voksen (ja undskyld, men 19 år er ikke voksen i min verden) som du kan tale med. Et chatrum er ikke stedet ... Man har ikke en chance for at hjælpe, for man kender jo ikke hinanden.
Hvorfor har lavt selvværd?
- er du for tyk
- er du dårlig i skolen
- har du ingen venner
- osv
Du kan nok se at listen hurtig kan blive lang, og den hjælp du skal have afhænger jo af årsagen eller årsagerne til dine problemer.

jeg har ikke rigtig nogen venner, og jeg føler ikke rigtig at andre ser mig interessant på nogen måder.. jeg føler ikke jeg er for tyk eller noget for det er jeg ikke... men je gennemgår en del psykiske problemer for tiden og det har taget alt min selvværd... jeg græder hele tiden... det er som om jeg ikke kan finde mig selv !

som kan henvise dig til en psykolog der igen kan give dig tid til samtaleterapi og/eller medicin.

du kan gå til egen læge imorgen og ligge alle kort på bordet,du er for ung til at rende rundt og have det sådan der.Du lyder helt klart til at have en depression.

Lots of respect!!
Bono4ever!!
Mvh Lagermann

Jeg synes da snart ikke jeg ser andet end professionelle debatører her på sol.
Hvad problem skulle der måske være ved, at hælde en sjat af overskudet ned i et udtømt bæger?
Hvor svært kan det være?
Opret evt. et debatrum med akut nødhjælp til en trængende sjæl.

Du kan starte med at give dig selv et stort smil i spejlet og fortælle dit spejlbillede at du er værd at elske og helt unik, for der findes kun en som dig i hele verden og du er da værd at elske, husk at de negative tanker du gør dig kommer fra dig selv, for der er ingen andre til at tænke dine tanker end dig selv, så væn dig til at tænke positivt om dig selv og dit liv. Det vil gøre dig gladere for dig selv, sig " jeg elsker mig selv" 15 gange morgen middag og aften og du vil begynde at mærke at du nærer gladere føelser for dig selv. Op med hagen og vis verden at du både kan og vil være glad for dig selv. Det er ikke nogen skam at elske sig selv, man siger jo som bekendt at man skal kunne elske sig selv for at kunne elske andre. :-)

Mange af de svar du har fået bærer tydeligvis præg af at de ikke forstår at du beder om idéer/råd til hvad du kan gøre. Her får du nogle stykker. Du har brug for en "succes" med at turde udfordre dig selv - så du efterfølgende kan sige "Yes, I did it". I mine yngre år var jeg selv den stille type, som overhovedet ikke ejede selvtillid for fem øre. Jeg kastede mig hovedkulds ud i en gammel hobby, da jeg pga min stillehed endte med et dårligt eksamesbevis. Jeg tog eksamen om på et mindre niveau og kastede mig ud i en hobby, som jeg ikke havde turdet før pga. lavt selvværd og så kørte det pludselig bedre. Jeg oplevede følelsen af at turde gøre mere end tidligere, men jeg er dog ikke sluppet helt af med nervøsheden - jeg kan stadig have svært ved at kigge en pige ind i øjnene. Du kan også læse bladet IFORM på dit lokale bibliotek (anbefalet af en bekendt) Her er der af og tili idéer og forslag til hvad man kan gøre i artikler og temasider.
mrbojangle

- jeg har selv prøvet at føle inderst inde at jeg intet er værd, eller i hvert fald meget mindre end andre mennesker. Og dette varede ca. de første 35 år af mit liv...
Det fik mig til at synes, at jeg kun havde ret til at optage en plads i verden hvis jeg kunne give andre mere end jeg selv modtog, af interesse, lytten, venlighed, varme, kærlighed, omsorg, praktisk hjælp, forståelse.. osv.
Men et eller andet sted havde jeg også en ambition om at vise andre, hvad jeg kunne. Og al den energi jeg brugte på at klare andres sager viste mig også efterhånden at jeg kunne en hel del. Så jeg satte mig for at bevise over for mig selv at jeg kunne hvad jeg ville, uanset hvor svært det så ud.
Det har jeg så brugt tiden på fra jeg var ca. 19 og indtil jeg var næsten 50! Og du kan vist godt regne ud, at jeg har haft lejlighed til at se mig selv udrette lidt af hvert. For jeg var reelt drevet af en indre frygt for ikke at slå til, og samtidig var jeg siden min barndom overbevist om, at jeg var grim, for tynd, for ukvindelig, en brilleabe, at jeg virkede for svagt i forhold til andre (jeg er næsten altid faldet i et med tapetet, i hvert fald som jeg selv har følt det, dvs. jeg er blevet overset og ikke værdsat (nok) for det jeg gjorde).
Og i al den lange tid, hvor jeg har følt mig mislykket og samtidig har kæmpet som en hest for blot at overleve og blive tålt, da har jeg oplevet en masse modgang. Har fx været bange for en del ting på forhånd - og har ofte oplevet at de skete!
Hvad vil jeg fortælle dig med dette?
Jo, at jeg efterhånden og møjsommeligt har indset, forstået med min logiske sans og med mine livserfaringer om mig selv og andre, at jeg er lige så god som enhver anden. Jeg er tynd (faktisk præcis lige så slank som modellerne på podierne hvad jeg altid har været) - og andre er tykke. Jeg har tyndt og langsomtvoksende (og krøllet) hår, andre har tykt og hurtigtvoksende (og måske glat) hår. Og jeg er stærkt nærsynet - andre kan være døve eller blinde eller ligefrem handicappede. Jeg er drenget af udseende, andre kan være frodige og moderligt udseende. Jeg taler sagte og forsigtigt - andre kan komme buldrende: se på mig! Jeg har en lille rund næse og tendens til underbid - andre har måske profil som guder eller har vigende hage eller er skaldede eller har lav pande - eller høj. Og alt sammen er det OK, for hver og en!!
Prøv at begynde med at se dig omkring og se hvor vildt, VILDT forskellige mennesker ser ud - og læg mærke til hvor utroligt forskelligt de opfører sig.
Så vil du finde ud af, at der ingen - INGEN - verdens grund er til at DU ikke skulle være PERFEKT lige præcis som du nu engang er. Lige nu. Og altid.
Kære unge du. Kun du selv ved, hvad der gør dig glad, hvad du drømmer om, hvad du ikke bryder dig om, hvad du har behov for, hvordan du bedst bliver tryg, eller trøstet, eller ivrig, eller spontan, eller taknemmelig, eller eventyrlysten, eller varm om hjertet, eller - føler glimt af lykke.
Derfor er DU eksperten i at give dig selv kærlighed. Forstår du? Alle andre - som er SÅ forskellige fra dig som en dag og en nat - de har travlt med at være eksperter i deres egne liv og (prøve at) gøre alt det, som gør DEM glade og trygge og...
Så glæde dig til den næste tid; glæd dig til at opdage og acceptere at du selv har ansvaret for hvordan DU finder mest mulig glæde hver dag, hver uge, hver måned... hele dit liv igennem. Tænk hvis en anden, som var relativt ligeglad med dig, havde fået lov til at bestemme over dig og give dig de oplevelser, der faldt ham eller hende ind, men uden at bekymre sig om det var noget, det passer til dig, noget du ønsker dig...
Sådan kan du se på andre - vent ikke på at de skal komme og give dig kærlighed og bekræfte dig i at du er fuldendt. De har som sagt travlt med deres eget.
Gør det selv: bekræft dig selv og elsk dig selv!! Du er det hele værd.
Det er hvad livet har lært mig. Og det tror jeg på nu og lever efter det. Og jeg er hver dag jublende lykkelig!!
Kærlige tanker fra
S.

proffessiolle debatører? altså jeg er ik prof,jeg render selv til psyk 1gang ugenligt,syntes bare at jeg ville sige hvad jeg havde gjort.Lider selv af depression.

Hvis du kan tale med dine forældre eller en anden voksen om dine problemer- så start der. Hvis jeg var dig ville jeg prøve at ændre mønstre og vaner. Bestille tid hos en dygtig biopat og få undersøgt om det er noget du er allergisk overfor eller noget du mangler i din krop og på den måde rette ubalancer op. En læge kan ikke hjælpe dig- højst give dig nervemedicin med mange bivirkninger og det er et helvede at nedtrappe når man vil af med medicinen igen.En lettere depression kan du sagtens klare uden medicin- du skal nemlig kurrere årsagen- og ikke symptomerne.Sæt dig nogle realistiske mål og delmål og arbejd på at opfylde dem helt så bygger du også selv din tillid op- det skal nemlig komme indefra dig- dine ønsker og behov skal du finde en måde at de kan dækkes- ikke ved at prøve at blive bekræftet andetsteds- du er ung og stærk- du kan alt hvad du VIL

så kan du mærke din krop og dig selv,du starter imorgen med at løbe 15min,det gør du ik 4dage så sætter du det op med 5 min. indtil du kan løbe 1time.Noglegange kan du skifte løb ud med svømning eller cykling eller hvad du kan lide

Der har overskud og lyst til at hjælpe dig og støtte dig i livets udvikling.

Du er ikke den eneste som står i den situation. Det er der mange der gør. Jeg har såmænd selv haft det på samme måde, og man kan sagtens komme ovenpå igen. Men det kræver en del hårdt arbejde af både dig og din omgangskreds.
Hvis jeg kan hjælper jeg dig da gerne ud af denne "pine".
Hilsen
Hannibal1977@sol.dk

Kjære unge medmenneske. Jeg er over de tredve nå men har nettopp lært å elske meg selv. Det har ikke vært enkelt, men noen nøkkelord og råd på veien kan jeg gi deg. Først av alt må du tro på kjærligheten som fenomen og skapende kraft i livet. Jeg tror helt sikkert at Gud er kjærlighet. Jeg har bedt om å få se meg selv på godt og vondt å lære å gi slipp på frykten og å tilgi meg selv og de som har såret meg gjennom livet. Å tilgi er å gi slipp. Jeg har tatt Reiki 1 og 2kurs, og med det tok livet mitt i meg selv helt av,, Jeg har endelig funnet meg selv og er oppriktig glad i meg selv. Med Reiki har du et redskap som er gitt menneskene å bruke for å utvikle oss selv og bli både frisk og hel. Det fungerer på deg selv og andre. Jeg opplevde det som å bli elsket ihjel, hvis det går an å si:-)
Jeg tror meg for å være en kristen og et guds barn, med det fikk min sjel ro, med reiki i livet mitt fikk sjelen den stadfestelse som den trengte på det som allerede var gjort i meg åndelig sett, men i tillegg fylles jeg daglig med denne helbredende kjærlihetsenergi og kraft Det høres kanskje ut som et eventyr, og at det må være for godt til å være sant. Men hør på meg du unge jente, Livet det har lært meg mangt, jeg har barn og har vært 19 år uten selvtillit og eget verd..men jeg forsto det ikke før nå. Du er heldig som ser det og kan gjøre de rette valg. Be til Gud om at du har kjærlighet, takknemlighet,overflod,tilgivenhet og enhet, og tro til slutt at du fortjener dette. Ingen andre enn du kan elske deg. Slik må vi alle elske oss selv for gjennom de øyne du ser deg selv vil anre se deg og du dem. Dette er virkelighet. Jeg kjenner deg ikke, men jeg skal be for deg at du får det godt i livet. Vær bare tålmodig min venn så skal du se at alt godt kommer til deg.
god natt og sov godt, Hilsen et medmennske fra Nord-Norge

Det kan også være at flytte fokus fra sig selv. Interessere sig for noget, ikke kun sine egne svage sider, måske deltage i noget sammen med ander, hvor man udrettet noget og prøver at være med til at gøre verden lidt bedre.
Lad være med at pille for meget i din egen navle...

Lyder måske åndsvagt, men det er vigtigt, at man får nogle værktøjer til hvodan man kan hjælpe sig selv med den slags problemer. Har selv været, hvor du er nu, og fik hjælp fra læge og psykolog. Jeg vil ikke uddybe mit svar her, da jeg synes det er for personligt til dette store forum. Du er velkommen til at skrive til mig på jakobal@sol.dk
Håber at høre fra dig.

Du er jo en pige. En af jordens dejligste skabninger.
V.H

er en rigtig god ting.
Man har det rigtig godt med sig selv efter en løbetur e.l.

er en bog skrevet af Melanie Fennell. Den kan lånes på bibioteket, og er en "selvhjælpsbog" med praktiske øvelser og anvisninger på, hvordan dine tanker og forestillinger om dig selv kan ændres. Det kræver en del arbejde og energi at gå i gang med denne process, så hvis du har mulighed for det så prøv at deltage i et kursus om selvværd (fx på fobiskolen) eller at få en henvisning til en psykolog. Det er hårdt arbejde, men det er det værd :-)
Held og lykke.
Laxmi

tusinde tak for alle de gode svar... i har virkelig været en stor hjælp for mig... jeg forstår nu at jeg ikke behøver og være som andre for at have det godt med mig selv😃mange tusinde tak...
hilsen mig!

var svaret for mig.
Jeg lærte mig selv at kende via hypnose, og fandt dermed ud af, hvorfor jeg havde så lavt selvværd. Det kunne jeg så bruge til at arbejde mig fremad, og komme på ret køl igen. Det hjalp helt fantastisk.
Men desværre er det jo ikke helt billigt. Og man skal heller ikke bare vælge den første og bedste plattenslager.
Desuden er det hårdt arbejde. Man får intet foræret. Man skal selv arbejde med underbevidstheden, og prøve at opbygge nogle nye vaner.
Held og lykke med det.

Er det for en kommentar at komme med??
Klart folk ikke kan redder folk herinde, men der er sgu da ingen grund til at skrive sådan pjat !

skriver vedkommende vel herind med henblik på evt at få gode råd og ikke ligefrem at blive reddet. Det skal hun da nok selv klare, men nogen gange er det meget rart med et kickstart. Derfor har vi jo hinanden :0)

Det er ikke psykologer der udskriver medicin, men psykiatere og evt. egen læge.
Men uanset hvad, så er det ikke altid let at være 19 år, eller nogen som helst anden alder. Det er bare noget skidt at være alene om de problemer man har, og derfor er det nødvendigt at tale med en/flere andre der kan hjælpe. En debatside kan komme med ideer af mere eller mindre heldige slags, men tal med de mennesker du har tiltro til. Held og lykke, en "gammel" kone der nærmer sig de 50 men som selv har været 19 og haft det svært

Da jeg var knægt, måske 13 år, holdt jeg op med at tegne. Jeg kunne ikke få tegningerne til at ligne godt nok. Jeg ville tegne som Stan Lee, men kunne ikke.
Min mor ville stadig hænge hvad som helst op på køleskabet. Hun synes, at mine streger var vidunderlige. Hun roste fortsat sin guldklumps grimme tegninger. Men jeg vidste jo, at de var grimme. Derfor hørte jeg ikke længere hendes ros. Det var bare tomme fraser. Hvad vidste hun?
I dag tegner jeg stadig som en 13-årig. Måske en dygtig 13-årig, men så helelr ikke bedre. Jeg holdt op med at udvikle mig. Mine egne høje og urealistiske krav, kombineret med min mors ukritiske begejstring, tog glæden ved at tegne fra mig.
Håber du kan bruge den historie til noget.

i en svær periode i dit liv. Du kan læse mange først har "fundet" sig selv i 30erne, eller det er ihverfald hvad de tror de har ;-)
Tror du skal finde nogle søde mennesker og omgive dig med, nogle som kan få dig til at følge dig godt tilpas, så du tør åbne dig selv, både over for dem men også for dig selv. Det er vigtig at have nogle gode sociale relationer, undervurdere ikke det.
Der er mange andre ting, mend et vil vist føre for vidt at komme ind på det her, men held&lykke med det, det skal nok komme :-)

De fleste skriver få en ven, snak med en bekendt... osv.
Hvis tilfældet skulle være at du ikke rigtig har nogen at snakke med. Så findes der noget der hedder Ventilen.
"Ventilen er en frivillig organisation, der driver mødesteder for stille og ensomme unge."
-cicat fra ventilen.dk

kik forbi deres hjemmeside, det kunne måske være en mulighed?
www.ventilen.dk

Starte med at finde én ting du er rigtig god til, der findes altid noget man er god til. det kan være madlavning, eller du har grønne finre ok kan få ting til at gro, eller at du er stålgod til armbøjninger eller et eller andet. det skal du så fokusere på, og så skal du sige til dig selv, "det her der er jeg fandme god til", så skal du finde en ting du er knap så god til, og der skal du dygtiggøre dig. Du skal simpelthen arbejd emed de ting du ikke er så god til og gøre dig bedre. Det tager lang tid og det kræver hårdt arbejde, men hvis du bare læner dig tilbage og tænker "jeg er bare så dårlig til alting og min krop er for tyk, jeg har briller og det hele er ad H til" så har det den modsatte effekt og du graver en dybere fortvilelsens sukkedal. Fokusér og dygtiggøre dig. Der er ikke andet for. På et eller andet tidspunkt er der en der siger "damn det er du sgu da god til" eller "undskyld kan du ikke lige hjælpe mig du ser ud som om du har styr på det". Det er de små ting man skal starte med så kommer resten. Lad være med at fokusér på reklamerne hvor folk er blevet stylet og hvor det ikke er realistiske scenarier, der er en lallaeverden og det er meget få der kan leve op til reklameverdenens krav. Du er som du er af udseende, din figur kan du lave om på og dit intellekt kan du

vær lidt egistisk!los i andres meninger, det er den hurtige vej frem vær sød vis det kommer dig til gavn, men tør sige nej, og vis dit temperament åben, når du HAR noget på hjerte, i sindethvis folk ikke tolerer det, så er din respekt også forstummet, medmindre du selv følte du glippede,nå, men forkæl dig selv=vær god ved dig selv!vælg det, der holder, og gå udenom det forbrugerræs elsk dig selv som du er, lad dit hår vokse ud plej det, gå ture, og se ud som det passer dig, vis du er intresseret i at tage et sted hen så fuck det afsted ligegyldig hvem der ellers er der har du en go ven?så slæb ham/el.veninden med på tur, hvis de kan motiveres?:-)
vær tilfreds,lev i nuet, liv er skrøbligt, og du vil fortryde det ellers, eller man ved ikke om man ender skadet hvad der sker?fornøj dig så længe du har helbred dertil, og så får du en del livserfaring, udlev dine fantasier, lev flydende, drømmende, ikke være for bevidst det hæmmer, og det dannerfokus, og tager energien fra andre ting, tag på rejse, og få set det du allermest vil se, og spis sundt...så du føler dig sund!!
og pas på dig selv, og andre-det gengældes
man får hvad man giver, eller hvad folk "forventer man giver" hav et godt, rart ansigt udadtil, og kan du ikke finde på noget for dig selv, så hjælp ndre mangler de må du finde noget kontakt til nogle som er gode for dig, el.som du kan gebærdes med...det handler om hvordan du har det psykisk/fysisk, første del kan korrigeres...*S*