Jeg er deres barn ?

Sætter kniven til rette i det samme gamle ar,
jeg ved hvor ondt det gør, så jeg tar' den tid det tar'.
Presser langsomt ned ad og lader bladet glide,
de tror jeg er sindssyg, men de sku' bare vide!
Vide hvordan det føles at høre på forældre der skændes, det blir' kun mere og mere.
Jeg orker ikke at leve - orker ikke at eksistere.
Det føles som om at man skal sove i al evighed,
men det er som om at livet bare vil blive ved.
At det ikke vil give slip, at jeg skal lide endnu mere, men jeg ønsker ikke at leve - ønsker ikke at eksistere.
Så please lad ord blive til virkelighed, please lad mig sove i al evighed .. :'(

Det er mega godt.....!!!!!

Du skal ikke lade dine forældre være årsagen til at du skal her fra.
du må søge hjælp, gå til dine lærer på skolen eller ring til kommunen og få en samtale med en sagsbehandler, de er ikke så farlige på kommunen.
jeg har selv et barn på 12 år, så du skræmmer mig.
bryd ud af dit liv men ikke ved at miste det!!!!

kære Anna, gør det ikke, men som en anden svarer gå til nogle voksne og tal med dem, jeg er plejemor, og ved hvor hårdt ramt børn kan være, af deres forældres, uenigheder eller af værre ting, jeg føler med dig og håber du orker at leve livet videre, jeg ved at der er noget bedre til dig, videre i din fremtid. Vær stærk og hold ud, tænker og beder for dig.
PS. Hvad i alverden tænker nice dog på, denne pige skriver da ikke bare et digt, se dog alvoren bog hendes ord, og prøv istedet at støtte hende

Helt åbenlyst et godt digt, skønt der er visse mangler, som indikerer, at du ikke har brugt så megen tid på det.
De sørgelige associationer digtet afstedkommer viser at du har ramt helt rigtigt emd din beskrivelse af barnets følelser i den pågældende ulykkelige situation. Flot digt.

Mettemus hvad tænker du dog på, det er jo lige til at få den stakkels pige til at gøre alvor af sit forehavende, eller tror du bare det er et kønt digt ?????

Jeg er enig i at det er et flot digt, jeg er bare bange for at der ligger noget dybt alvorligt, gemt mellem linierne, og håber at anna får hjælp og støtte, har set for mange tragiske børneskæbner

Til jer der lige nu er forargede over andres ros af digtet, så tag lige et ekstra kig på det, for det er helt tydeligt skrevet af en voksen.
En voksen med en lidt bizar smag, eller endnu en der søger opmærksomhed på sig selv.
Men flot skrevet, og med stor indlevelse i hvad der foregår i et barns hovede.

Jeg ville bare lige fortælle dig at digtet ikke er skrevet af en voksen, men som sagt et barn på tolv år, der bare har mange tanker og følelser.
:-/

Men hedder du anna?
Ligegyldig hvad så er det noget af et sår - ar! Lad det ikke springe op! plej det giv det den medicin det skal bruge - søg de positive veje.
:)

For pokker Anna
Det må du ikke.
Tænk virkelig grundigt over hvad det er du har planlagt her. Jeg kan godt se hvilket problem det er for dig, og ja selvfølgelig er det hårdt, men ikke så hårdt at du skal opgive dit eget liv.
Snak med nogen om det, måske ikke dine forældre for det kan jo være de ikke føler dine problemer ikke er så vigtige som deres egne. Men så snak med et andet familie medlem, en lærer, din læge eller en anden voksen - måske en venindes mor.
Du må ikke gøre din trussel til virkelighed, det er du for vigtig til - tænk på alle dem der mister dig.
Der skal nok være en løsning på det her som gør situationen bedre, bare vent og se.
De bedste hilsner herfra, knus Monica

Hej.. nu har jeg læst 2 af de indlæg anna har skrevet, og hvad fanden tænker i mennesker dog på?tror ik på der er nogen der sidder og skriver sådan noget for sjovt.. har selv været i samme situation som hende, og nogen gange ser man ikk nogen udveje.. og jeg tror ikk lige at det anna har brug for er at i sidder og siger det er nice og et virkelig flot skrevet.. nu er jeg kun 18, men tag dog lige og vågn op ellers så lad være med at skriv til hende.. Utroligt at ens medmennesker ikk betyder mere må jeg sige!

Jeg ved hvordan du har det...
Jeg er vokset op i det samme, og det gør urtoli ondt...
Ved forældrene nogle gange glemmer børnene er i samme rum eller er i nærheden.
Jeg har ikke kunnet få en hverdag op at stå efter jeg har haft det sådan, men det har jeg fået nu, for sad mig ned en enkel dag og så sagde jeg til dem.:
Nu kan det være nok. Gider ikke høre på jeres problemer og skænderier mere. Hvis i skal skændes kan i da i det mindste vente til der ikke er nogle der. I river ikke kun jer selv ned, men i tager alle med jer rundt omkring...
Er glad for at have fået sagt nu, for nu er det sku blevet ro i hytten der hjemme, undskyld mit sprog.
Med Venlig Hilsen Karina1984