individualiseringen og fællesskabet

forældre med børnehave børn vil alle sammen bestemme hvad deres børn skal spise når børnehaven laver fælles mad, dette kunne ses som et udtryk for forsøg på individualisering på fællesskabets bekostning, eller er det blot en reaktion på at børnene ikke skal have madpakke med mere (nej vel, for det er vel forældren der gerne vil have lavet mad og betaler fo det)
Er dette en generel tendens, det med at vi mangler fællesskabsfølelse og at individualiseringen i samfundet kommer til at gå ud over fællesskabsfølelsen og fællesskabsviljen?
Hvor ser du i din hverdag eksempler på individuallisering på fællesskabets bekostning?
Jeg tænker bl.a. på fravælgelsen af fagforeninger, og hvilken betydning det har for samfundet, fx flexicurity modellen (nogle der kan forklare mig hvad det betyder for den, hvis folk ikke organiserer sig i fagforeninger?)
Dette er til en skole opgave, så vil være glad hvis nogen kan hjælpe...

Mange forældre interesserer sig meget for, hvordan deres barn har det i klassen i skolen, men er ikke interesseret i at stille sig til rådighed for arbejdet i en skolebestyrelse - altså arbejdet for fællesskabet.
Med hensyn til menighedsråd, har der lige været valg. Det har været meget vanskeligt mange steder at samle bestyrelsesmedlemmer nok til at tage sig af det folkekirkelige fællesskab. På den anden side vil folk gerne have deres børn døbt og konfirmeret. De vil også gerne have en kirkelig vielse - ligesom mange også gerne til sin tid vil begraves på en kirkegård.Og så skal kirken og omgivelserne selvfølgelig se pæn ud.
Der er mange andre eksempler på at demokratiske foreninger, organisationer og institutioner mangler folk, der vil deltage i det fælles arbejde.