Højere boligskatter
Hvorfor vil højere boligskatter medføre et fald i huspriserne?
Elementært.....
-fordi folk skal jo kunne bo i husene.....
Hvis den månedlige ydelse hæver sig over et vist niveau pr. million i lån, så sker der bare det at folk går på røven, dvs hvem skal så finansiere kommunernes kasser, for ikke at tale om statens ustoppelige hul😉
I dag tegner husejerne sig for dækningen af en væsentlig større andel af kommunernes driftudgifter end f.eks dem som bor i lejebolig.... Så uden os malkekvæg så er der ikke kroner til driften af diverse opgaver som kommunerne er forpligtet til at påtage sig, efter staten behændigt tørrede alandsens udgifter af på dem....
Så når boligskatterne stiger sker der 2 ting... Dem med meget stram økonomi og typisk afdragsfrie lån, skal til at udrede mere end der kommer ind, så oplever vi endnu en stigning i antallet af månedlige tvangsauktioner....typisk vil de som har købt fast ejendom inden for de seneste 2 år opleve en skattestigning som en ekstra grim udvikling, fordi de allerede nu sidder i en ejendom der er 25% mindre værd, end det de skylder, som også kaldes teknisk insolvente familier....I gamle dage hed det bare sorte huse😮
Den anden ting er, at priserne falder som følge af stigningen af tvanger, præcis som vi har oplevet det de seneste 8 måneder og denne tendens vil således forstærkes kraftigt, af en negativ skatte politisk udvikling....
Man må jo håbe på at de som har ansvaret for Danmarks skattepolitik er istand til at se den SUPER SIMPLE LOGIK der her er nævnt og følgeligt lader al opadgående regulering ligge, indtil niveauet for finanskrisen er fundet.
Håber du kunne bruge svaret....:o)
Mvh og Go' weekend, Tidstyven
Hvis den månedlige ydelse hæver sig over et vist niveau pr. million i lån, så sker der bare det at folk går på røven, dvs hvem skal så finansiere kommunernes kasser, for ikke at tale om statens ustoppelige hul😉
I dag tegner husejerne sig for dækningen af en væsentlig større andel af kommunernes driftudgifter end f.eks dem som bor i lejebolig.... Så uden os malkekvæg så er der ikke kroner til driften af diverse opgaver som kommunerne er forpligtet til at påtage sig, efter staten behændigt tørrede alandsens udgifter af på dem....
Så når boligskatterne stiger sker der 2 ting... Dem med meget stram økonomi og typisk afdragsfrie lån, skal til at udrede mere end der kommer ind, så oplever vi endnu en stigning i antallet af månedlige tvangsauktioner....typisk vil de som har købt fast ejendom inden for de seneste 2 år opleve en skattestigning som en ekstra grim udvikling, fordi de allerede nu sidder i en ejendom der er 25% mindre værd, end det de skylder, som også kaldes teknisk insolvente familier....I gamle dage hed det bare sorte huse😮
Den anden ting er, at priserne falder som følge af stigningen af tvanger, præcis som vi har oplevet det de seneste 8 måneder og denne tendens vil således forstærkes kraftigt, af en negativ skatte politisk udvikling....
Man må jo håbe på at de som har ansvaret for Danmarks skattepolitik er istand til at se den SUPER SIMPLE LOGIK der her er nævnt og følgeligt lader al opadgående regulering ligge, indtil niveauet for finanskrisen er fundet.
Håber du kunne bruge svaret....:o)
Mvh og Go' weekend, Tidstyven
forhøj dem med 6000%
så kan i måske lære hvad det vil sige at være fattige..
DUMT
indlæg
Det kommer du da også til, din perle
Der er jo nogen der ejer det boligkompleks du bor i.
Og når de får sådan en regning ind af døren, så får du et gæt til at finde ud af hvem der kommer til at betale den.
Nu skulle du gerne være nået frem til svaret- DIG.
Så hvordan ser din økonomi ud,nu sin husleje steg 6000%
Og alle os er ejer vores bolig ryger på røven med et brag, og eftersom hele Danmarks værdi er baseret på ejendomme, så er hele Danmark pludselig rigtig fattige.
SÅ det var da en rigtig god ide du fik der.
Ingen har råd til at bo nogle steder, tumpe!
Og når de får sådan en regning ind af døren, så får du et gæt til at finde ud af hvem der kommer til at betale den.
Nu skulle du gerne være nået frem til svaret- DIG.
Så hvordan ser din økonomi ud,nu sin husleje steg 6000%
Og alle os er ejer vores bolig ryger på røven med et brag, og eftersom hele Danmarks værdi er baseret på ejendomme, så er hele Danmark pludselig rigtig fattige.
SÅ det var da en rigtig god ide du fik der.
Ingen har råd til at bo nogle steder, tumpe!
Send Gnolde2 på arbejde.
Så kan idioten lære hvad det vil sige at tjene sine egne penge !.
Det vil de heller ikke altid
Prøv at se på situationen for den der overvejer at bygge et nyt hus. Der er disse udgifter:
1) Køb af grund, samt byggemodning, kloak osv
2) Byggeri af hus
3) Finansiering af byggeri og grund
4) Husskatter
Nu har manden naturligvis et budget, så hvis prisen på grunden eksempelvis falder har han råd til et større hus og vice versa. Men samtidigt har han jo muligheden for i stedet at købe et brugt hus - det vælger han naturligvis, hvis det bliver meget dyrere at bygge end at købe brugt. Så lad os se på nogle forskellige situationer:
A: Ejendomsskatten stiger
Det gør ejendomsskatten naturligvis både for gamle og nye huse, men boligejeren har jo et budget, så han må enten bygge et mindre hus eller alternativt finde et billigere brugt hus. På kort sigt vil det få huspriserne til at falde noget (fordi alle køberne har mindre råd til hus), hvilket gør det mindre attraktivt at bygge nyt - da det jo stadig koster det samme at bygge et nyt hus som før. Derfor bliver der bygget for få nye huse, så efterhånden vil huspriserne presses opad igen pga mangel på huse. Vi kan konkludere at højere ejendomsskatter på kort sigt giver lavere huspriser, men på længere sigt højere boligudgifter, fordi husets pris skal svare til udgiften til at bygge nyt på langt sigt.
B: Grundskatterne stiger
Man skulle måske umiddelbart tro det giver samme virkning som højere ejendomsskatter, men det gør det faktisk ikke. Nu er det nemlig jorden der er blevet dyrere at have, hvilket får jordpriserne til at falde - både for allerede eksisterende huse og for nybyggeri. Vores ven der vil bygge et nyt hus vil altså opleve at udgift 1), grundprisen, falder som kompensation for de dyrere grundskatter. Men prisen på bygninger berøres ikke (hverken på kort eller langt sigt), da det hverken er dyrere eller billigere at bygge end før. Vi kan konkludere, at højere grundskatter medfører billigere grunde sådan at en ny husejer ikke oplever det bliver dyrere at bygge end før.
Til gengæld vil husejere der har betalt deres lån i grunden tilbage opleve højere udgifter ved højere grundskatter, fordi de stadig skal betale højere grundskatter. Desuden får de jo ikke oparbejdet så stor friværdi i deres grund, idet grundpriserne jo er lavere. Højere jordskatter er altså til fordel for nye husejere, men til ulempe for "gamle" husejere.
C: Momsen på nybyggeri fjernes
Nu oplever vores ven pludseligt, at det er meget billigere at bygge det nye hus, så folk vil stort set miste lysten til at købe brugte huse og i stedet bygge nyt med denne model - indtil huspriserne på de allerede eksisterende huse er faldet så de igen er konkurrencedygtige med nybyggeri: for på langt sigt skal prisen på huse afspejle prisen på nybyggeri.
Det er altså ikke altid rigtigt, at skat på huse bare får prisen til at falde. Skat på nybyggeri (herunder byggemoms) får afgjort huspriserne til at stige, ejendomsskatter får nok huspriserne til at falde på kort sigt, men ikke på langt sigt, fordi prisen på langt set skal afspejle prisen på nybyggeri. Kun jordskatter (jordrente) får prisen på huse (eller rettere: grunde) til at falde - men bliver jordskatterne så høje, at jorden mister sin værdi får endnu højere jordskatter naturligvis bare udgifterne ved grunde til at stige i forhold til nu - ingen træer vokser ind i himlen. Desuden formindsker jordskatter formueopbygning i jord, så det er en fordel for eksisterende husejere at kæmpe imod jordskatter, medens det er en fordel for unge ikke-husejere at kæmpe for højere jordskatter - der er altså en generationskamp indbygget i emnet jordskatter.
Hvad ville jeg foreslå? Jeg foreslår gradvist højere jordskatter, så jorden beholder sin nuværende nominelle pengeværdi, til fordel for en gradvis afskaffelse af top- og mellem-skat (det ville tage en 8-10 år). Derefter bør de gradvist stadigt højere jordskatter benyttes til at finansiere en afskaffelse af moms på nybyggeri - fordi det giver lavere huspriser. Endelig foreslår jeg en afskaffelse af ejendomsværdiskatten efterhånden som jordskatterne stiger stadigt mere, fordi ejendomsskatter jo også medfører højere boligudgifter.
En gennemsnits bolig i dag består af jord vurderet til ca 40% af boligens pris (i gennemsnit ca 500.000 kroner) og bygninger vurderet til 60% af boligens pris (i gennemsnit ca 750.000 kroner). Hvis man gennemfører en gradvis hårdere beskatning af jord, samt afskaffer byggemomsen vil dette ændre sig til: jordpris 0 kroner (men en årlig afgift på i gennemsnit ca 30.000 kroner). Husets pris ville være faldet til 80% af de nuværende 750.000 pga afskaffelsen af moms på byggeri, så det ville være faldet til 600.000.
En førstegangskøber ville altså kun skulle låne 600.000, i stedet for de nuværende 1.250.000 kroner. Det giver naturligvis et langt mindre lånebehov end nu, og dermed en mindre afhængighed af banker osv. Kan førstegangskøberen selv rejse 120.000 slipper han helt for banken, og kan nøjes med kreditforeningen - i dag ville han derimod skulle rejse hele 250.000 for at stå i den situation.
Udgiften for førstegangskøberen bliver langt lavere - grundskylden modsvarer de tidligere afdrag og renter på en grund til 500.000 (faktisk er det lidt mindre, fordi man ikke er villig til at betale helt så meget for grunden, når man kun "lejer" den i stedet for at "eje" den). Desuden slipper husejeren for ejendomsskat på bygningen, ligesom han slipper for en udgift til huset på 150.000 pga momsfriheden ved byggeri.
Til gengæld skal folk der har boet i hus i mange år jo fortsætte med at betale leje af jorden, så det giver dem mindre lyst til at gå på efterløn, ligesom de nok har travlt med at lave en større pensionsopsparing, for at kunne blive boende i huset som pensionister. Heldigvis er det jo også muligt, når boligen er blevet billigere at sidde i for førstegangskøbere, ligesom top- og mellem-skat jo er afskaffet.
Man kan sige at jordskatter er den ideelle skatteform, fordi den kun koster for de formuende (dem der har betalt af på huset i mange år), medens den letter livet for alle andre. Jordskatter tager altså fra de formuende og giver til de ikke-formuende - eller sagt på en anden måde: Med jordskatter er det blevet sværere at sidde på sin røv og tjene sine penge - man må altså i højere grad ud at arbejde for pengene, i stedet for at ens grund laver dem for en.
En gennemsnitlig husejer med en gennemsnitlig grund til 500.000 tjener ca 25.000 om året på prisstigninger på grunden - tilsammen tjener alle boligejerne 50-75 milliarder om året på prisstigninger på deres grunde. Så det er store penge vi taler om, hvilket naturligvis er årsagen til, at ordet jordskatter (eller grundskyld som betaling af jordrente som skat også kaldes) kan få husejere til at se rødt. Det er ikke tilfældigt at Marx mente lighed i samfundet nødvendigvis måtte betyde, at ejendomsretten til jorden måtte afskaffes - jeg kan så tilføje, eller i det mindste svækkes alvorligt via højere jordskatter: man behøver ikke ligefrem fjerne ejendomsretten til jorden for at få del i de positive effekter ved jordrenteskat.
Det er forskellen i jordværdi der gør, at huse nord for København er langt dyrere end huse på Langeland. Dermed vil udkantsområderne blive de store vindere ved sådan en omlægning, fordi de stort set ikke ville skulle betale jordrente, medens det rige nordsjælland ville blive taberne. Dette er blot samfundseffekten af, at jordrente rammer de rige og hjælper de ubemidlede. Det er dog også nordsjælland der ville vinde mest på afskaffelsen af top- og mellem-skat, da det jo også er der de høje lønninger er, så det er en udmærket strategi at erstatte topskat med jordskat - det er populært sagt den ene rigmandsskat der erstattes af den anden.
Men jordskatter er naturligvis langt bedre for samfundsøkonomien, fordi de ikke hæmmer folks lyst til at arbejde - tværtimod fastholder de folks arbejdslyst længere op i årene, fordi man skal have samlet en større pensionsopsparing sammen med jordskatter - især hvis man har tænkt sig at nyde sit otium nord for København med de høje jordskatter. Jordskatter gør det bare lidt mindre fedt at have haft en høj indtægt i lang tid - det er en smuk måde at omfordele til fordel for de unge (og børnefamilierne), i stedet for at det er dem der reelt ikke har så stort behov for pengene længere der sidder på alt flæsket.
Nå, det var en lang tale til dit spørgsmål - jeg håber du ser, at der er mere til emnet husskat end bare en stor grå masse - det er rigtig mange penge vi taler om, og det er vigtigt at tænke sig om, før man bare skruer op for nogle boligskatter og ned for andre - det er ikke ligegyldigt hvad det er vi beskatter med boligskatterne.
1) Køb af grund, samt byggemodning, kloak osv
2) Byggeri af hus
3) Finansiering af byggeri og grund
4) Husskatter
Nu har manden naturligvis et budget, så hvis prisen på grunden eksempelvis falder har han råd til et større hus og vice versa. Men samtidigt har han jo muligheden for i stedet at købe et brugt hus - det vælger han naturligvis, hvis det bliver meget dyrere at bygge end at købe brugt. Så lad os se på nogle forskellige situationer:
A: Ejendomsskatten stiger
Det gør ejendomsskatten naturligvis både for gamle og nye huse, men boligejeren har jo et budget, så han må enten bygge et mindre hus eller alternativt finde et billigere brugt hus. På kort sigt vil det få huspriserne til at falde noget (fordi alle køberne har mindre råd til hus), hvilket gør det mindre attraktivt at bygge nyt - da det jo stadig koster det samme at bygge et nyt hus som før. Derfor bliver der bygget for få nye huse, så efterhånden vil huspriserne presses opad igen pga mangel på huse. Vi kan konkludere at højere ejendomsskatter på kort sigt giver lavere huspriser, men på længere sigt højere boligudgifter, fordi husets pris skal svare til udgiften til at bygge nyt på langt sigt.
B: Grundskatterne stiger
Man skulle måske umiddelbart tro det giver samme virkning som højere ejendomsskatter, men det gør det faktisk ikke. Nu er det nemlig jorden der er blevet dyrere at have, hvilket får jordpriserne til at falde - både for allerede eksisterende huse og for nybyggeri. Vores ven der vil bygge et nyt hus vil altså opleve at udgift 1), grundprisen, falder som kompensation for de dyrere grundskatter. Men prisen på bygninger berøres ikke (hverken på kort eller langt sigt), da det hverken er dyrere eller billigere at bygge end før. Vi kan konkludere, at højere grundskatter medfører billigere grunde sådan at en ny husejer ikke oplever det bliver dyrere at bygge end før.
Til gengæld vil husejere der har betalt deres lån i grunden tilbage opleve højere udgifter ved højere grundskatter, fordi de stadig skal betale højere grundskatter. Desuden får de jo ikke oparbejdet så stor friværdi i deres grund, idet grundpriserne jo er lavere. Højere jordskatter er altså til fordel for nye husejere, men til ulempe for "gamle" husejere.
C: Momsen på nybyggeri fjernes
Nu oplever vores ven pludseligt, at det er meget billigere at bygge det nye hus, så folk vil stort set miste lysten til at købe brugte huse og i stedet bygge nyt med denne model - indtil huspriserne på de allerede eksisterende huse er faldet så de igen er konkurrencedygtige med nybyggeri: for på langt sigt skal prisen på huse afspejle prisen på nybyggeri.
Det er altså ikke altid rigtigt, at skat på huse bare får prisen til at falde. Skat på nybyggeri (herunder byggemoms) får afgjort huspriserne til at stige, ejendomsskatter får nok huspriserne til at falde på kort sigt, men ikke på langt sigt, fordi prisen på langt set skal afspejle prisen på nybyggeri. Kun jordskatter (jordrente) får prisen på huse (eller rettere: grunde) til at falde - men bliver jordskatterne så høje, at jorden mister sin værdi får endnu højere jordskatter naturligvis bare udgifterne ved grunde til at stige i forhold til nu - ingen træer vokser ind i himlen. Desuden formindsker jordskatter formueopbygning i jord, så det er en fordel for eksisterende husejere at kæmpe imod jordskatter, medens det er en fordel for unge ikke-husejere at kæmpe for højere jordskatter - der er altså en generationskamp indbygget i emnet jordskatter.
Hvad ville jeg foreslå? Jeg foreslår gradvist højere jordskatter, så jorden beholder sin nuværende nominelle pengeværdi, til fordel for en gradvis afskaffelse af top- og mellem-skat (det ville tage en 8-10 år). Derefter bør de gradvist stadigt højere jordskatter benyttes til at finansiere en afskaffelse af moms på nybyggeri - fordi det giver lavere huspriser. Endelig foreslår jeg en afskaffelse af ejendomsværdiskatten efterhånden som jordskatterne stiger stadigt mere, fordi ejendomsskatter jo også medfører højere boligudgifter.
En gennemsnits bolig i dag består af jord vurderet til ca 40% af boligens pris (i gennemsnit ca 500.000 kroner) og bygninger vurderet til 60% af boligens pris (i gennemsnit ca 750.000 kroner). Hvis man gennemfører en gradvis hårdere beskatning af jord, samt afskaffer byggemomsen vil dette ændre sig til: jordpris 0 kroner (men en årlig afgift på i gennemsnit ca 30.000 kroner). Husets pris ville være faldet til 80% af de nuværende 750.000 pga afskaffelsen af moms på byggeri, så det ville være faldet til 600.000.
En førstegangskøber ville altså kun skulle låne 600.000, i stedet for de nuværende 1.250.000 kroner. Det giver naturligvis et langt mindre lånebehov end nu, og dermed en mindre afhængighed af banker osv. Kan førstegangskøberen selv rejse 120.000 slipper han helt for banken, og kan nøjes med kreditforeningen - i dag ville han derimod skulle rejse hele 250.000 for at stå i den situation.
Udgiften for førstegangskøberen bliver langt lavere - grundskylden modsvarer de tidligere afdrag og renter på en grund til 500.000 (faktisk er det lidt mindre, fordi man ikke er villig til at betale helt så meget for grunden, når man kun "lejer" den i stedet for at "eje" den). Desuden slipper husejeren for ejendomsskat på bygningen, ligesom han slipper for en udgift til huset på 150.000 pga momsfriheden ved byggeri.
Til gengæld skal folk der har boet i hus i mange år jo fortsætte med at betale leje af jorden, så det giver dem mindre lyst til at gå på efterløn, ligesom de nok har travlt med at lave en større pensionsopsparing, for at kunne blive boende i huset som pensionister. Heldigvis er det jo også muligt, når boligen er blevet billigere at sidde i for førstegangskøbere, ligesom top- og mellem-skat jo er afskaffet.
Man kan sige at jordskatter er den ideelle skatteform, fordi den kun koster for de formuende (dem der har betalt af på huset i mange år), medens den letter livet for alle andre. Jordskatter tager altså fra de formuende og giver til de ikke-formuende - eller sagt på en anden måde: Med jordskatter er det blevet sværere at sidde på sin røv og tjene sine penge - man må altså i højere grad ud at arbejde for pengene, i stedet for at ens grund laver dem for en.
En gennemsnitlig husejer med en gennemsnitlig grund til 500.000 tjener ca 25.000 om året på prisstigninger på grunden - tilsammen tjener alle boligejerne 50-75 milliarder om året på prisstigninger på deres grunde. Så det er store penge vi taler om, hvilket naturligvis er årsagen til, at ordet jordskatter (eller grundskyld som betaling af jordrente som skat også kaldes) kan få husejere til at se rødt. Det er ikke tilfældigt at Marx mente lighed i samfundet nødvendigvis måtte betyde, at ejendomsretten til jorden måtte afskaffes - jeg kan så tilføje, eller i det mindste svækkes alvorligt via højere jordskatter: man behøver ikke ligefrem fjerne ejendomsretten til jorden for at få del i de positive effekter ved jordrenteskat.
Det er forskellen i jordværdi der gør, at huse nord for København er langt dyrere end huse på Langeland. Dermed vil udkantsområderne blive de store vindere ved sådan en omlægning, fordi de stort set ikke ville skulle betale jordrente, medens det rige nordsjælland ville blive taberne. Dette er blot samfundseffekten af, at jordrente rammer de rige og hjælper de ubemidlede. Det er dog også nordsjælland der ville vinde mest på afskaffelsen af top- og mellem-skat, da det jo også er der de høje lønninger er, så det er en udmærket strategi at erstatte topskat med jordskat - det er populært sagt den ene rigmandsskat der erstattes af den anden.
Men jordskatter er naturligvis langt bedre for samfundsøkonomien, fordi de ikke hæmmer folks lyst til at arbejde - tværtimod fastholder de folks arbejdslyst længere op i årene, fordi man skal have samlet en større pensionsopsparing sammen med jordskatter - især hvis man har tænkt sig at nyde sit otium nord for København med de høje jordskatter. Jordskatter gør det bare lidt mindre fedt at have haft en høj indtægt i lang tid - det er en smuk måde at omfordele til fordel for de unge (og børnefamilierne), i stedet for at det er dem der reelt ikke har så stort behov for pengene længere der sidder på alt flæsket.
Nå, det var en lang tale til dit spørgsmål - jeg håber du ser, at der er mere til emnet husskat end bare en stor grå masse - det er rigtig mange penge vi taler om, og det er vigtigt at tænke sig om, før man bare skruer op for nogle boligskatter og ned for andre - det er ikke ligegyldigt hvad det er vi beskatter med boligskatterne.
Misundelse
er en grim ting.
Men lad dem bare stige 6000%, det rammer også lejeboliger, og så rækker din bistandshjælp ikke til ret meget.
Men lad dem bare stige 6000%, det rammer også lejeboliger, og så rækker din bistandshjælp ikke til ret meget.
Så det her ville være undgået?
http://politiken.dk/tjek/penge/hushandel/article637143.ece
Som jeg læser indlægget, ville disse unge ikke nu stå i en forfærdelig situation, hvis jordbeskatning var gennemført; men tværtimod have fået lidt flere penge mellem hænderne, pga boligkrisen! Og under alle omstændigheder, ville de altid kunne sælge lejlighederne til deres reelle værdi.
Jeg kan godt se ideen i, at lade boligen være bolig og ikke et spekulationsobjekt. Så jeg er for jordrentebeskatning. Det er uretfærdigt, at nogle tjener millioner uden at røre en finger, medens andre kommer i økonomisk uføre bare fordi boligpriserne falder. Mantraet om, at folk må arbejde for deres penge kan jeg godt lide.
Som jeg læser indlægget, ville disse unge ikke nu stå i en forfærdelig situation, hvis jordbeskatning var gennemført; men tværtimod have fået lidt flere penge mellem hænderne, pga boligkrisen! Og under alle omstændigheder, ville de altid kunne sælge lejlighederne til deres reelle værdi.
Jeg kan godt se ideen i, at lade boligen være bolig og ikke et spekulationsobjekt. Så jeg er for jordrentebeskatning. Det er uretfærdigt, at nogle tjener millioner uden at røre en finger, medens andre kommer i økonomisk uføre bare fordi boligpriserne falder. Mantraet om, at folk må arbejde for deres penge kan jeg godt lide.