54tilføjet af

Hvorfor skal det gøres så svært?

det at tro på en Gud, og en højere mening med livet - for mig er det selvklart.
hvorfor skal der rodes og fortolkes i skrifter og skriftsteder i det uendelige for at bevise dette eller hint?
Er det ikke tilstrækkeligt at betragte selve livet, menneskenes plads i skaberværket og den forunderlige og mangfoldige Verden vi lever i?
Det kan simpelthen ikke passe at man skal være skriftklog for at kunne indse disse ting.
Jeg kender ateister der på mig virker mere troende end mennesker der skændes om den rette fortolkning at hellige skrifter.
Tro findes, og kommer fra hjertet - sjælen - sindet eller hvad man ønsker at kalde det, og det kræver ingen dyb indsigt i diverse skrifter at føle det. Det er en følelse - ikke en intellektuel erkendelse.
Venligst
kapanui
tilføjet af

Hjertet, en del af sindet.

Hjertet, kapanui, hjertet er den rette betegnelse, men det er et symbolsk hjerte, som betegner sædet for motiverne.
Venlig hilsen, ftg
tilføjet af

Men giver du mig ret???

Er troen ikke en følelsesmæssig ting???
Jeg mener at man intellektuelt kan erkende en hel masse, men selve det at tro, det er en følelsesmæssig ting. I hvert fald for mig.
Hvad mener du selv??
Venligst
kapanui
tilføjet af

Kernen

Jeg mener lige netop at du fået fat i hvad det egentlig er tro går ud på, nemlig at leve et godt liv, om man så tror på at der er en skaber eller ej.
Så jeg er faktisk enig i det du skriver.
Det er død godt formuleret :)
Jeg tror dog mere på videnskab, men tror da også at der er mere mellem himmel og jord end vi mennesker kan forklare. :)
tilføjet af

Vi skal lære Gud at kende,

og det kan vi gennem skrifterne. Jeg tror det var Heinrich Heine der sagde: Bibelen er den bedste gave gud har givet menneskene. Den der har mistet sin Gud kan genfinde ham igennem den.
tilføjet af

Og til dit spørgsmål:

"Hvad mener du selv?" Jeg mener Heinrich Heine har ret. Jeg har selv lært Gud at kende gennem Bibelen.
tilføjet af

Ingen udenomssnak ftg

Jeg vil være glad hvis du kan give mig din personlige holdning til mit spørgsmål.
Hvad mener du selv?
Er din tro en intellektuel erkendelse, eller er der tale om noget dybfølt, der kommer indefra dig selv, fra din kerne?
Venligst
kapanui
tilføjet af

Skal jeg forstå det således?

At du er nået frem til din tro via bibelstudier - intellektuel erkendelse gennem bibelstudier??
Venligst kapanui
P.S. Beklager - mit forrige indlæg overlappede vist din besvarelse
tilføjet af

Tak *G*

Jeg er selv ofte i tvivl om jeg nu får udtrykt mig korrekt.
takker pænt for dit bidrag.
Venligst
kapanui
tilføjet af

Hvorfor

er hjertet symbolsk?
Det jeg tror på, tror jeg på med hjerte og "sjæl" (at tro på en "sjæl" er ikke ensbetydende med at man tror på "Gud" eller en gud)

Og hvad er det egentlig for motiver du snakker om?
tilføjet af

Dit spørgsmål

blev besvaret. Kapanui, jeg snakker ikke udenom. Jeg havde ikke lige været opmærksom på den del af dit spørgsmål i første omgang.
Med hensyn til at lære Gud at kende. Jeg har dannet mig et indtryk af din personlighed gennem det du har skrevet, og jeg føler at jeg kender dig ret godt. På samme måde lærer vi Guds personlighed at kende igennem Bibelen. Jeg mener ikke at det er særlig intellektuelt, men det ved jeg ikke.
tilføjet af

Ja,

jeg har været ude i meget skidt, men det er længe siden. Når man kommer helt derud, så er livet ikke længere værd at leve. Jeg skal lige vise dig et skriftsted, så kan du forstå det.
tilføjet af

Til kapanui

Muhahaha...
Sorry, kom til at læse din profil, og ville bare lige sige at jeg er blevet kaldt udansk - haha - kan du hamle op med den?
Sorry, totalt ligegyldigt indlæg, men det var nu meget sjov med de ting der stod du er blevet kaldt for :)
tilføjet af

Hej Chinchi

Når du nu tror på at du har en sjæl, og du tror med hjertet og sjælen (gør jeg vist også)
Hvad sker der så med din sjæl efter dette liv???
I det hele taget - hvorfor har du(vi) en sjæl??
Måske et par onde spørgsmål, men det er ikke sådan ment - har en fornemmelse af at vi ikke ser så forskelligt på dette emne.
Venligst
kapanui
tilføjet af

Skriftsted:

"Hele Skriften er inspireret af Gud og gavnlig til undervisning, til retledning, til reformering, til optugtelse i retfærdighed," (" Timoteus 3:16)
Ved hjælp af Skriften kan man faktisk rette op på sit liv.
tilføjet af

Velkommen i klubben

Næhh jerg er ikke blevet kaldt for udansk, men er ind imellem blevet opfattet som muslim. Muligvis det går i samme retning.
Håber at du tager den slags som et skulderklap. så kan du jo ikke være helt galt på den med dine meninger *GGGGGGGGGGG*
vil gøre mit bedste for at finde dine indlæg fremover. det lyder som om de er værd at læse *GGGG*
Venligst
kapanui
tilføjet af

Til kapanui

Og det er også det der er meningen, -ikke at vi skal bruge skriften til at slå hinanden oven i hovedet med, sådan som det ofte foregår her på debatten, men til at rette op på vort liv og komme ind i et nært forhold til Gud.
tilføjet af

Jeg er også

blevet stemplet som muslim - he
Men jeg må sige at du er mig langt overlegen hvad angår anklager af forskellig art, og der var bestemt nogle gode imellem dem du havde skrevet ned :)
Det er altid rart med et godt grin.
Og tak for rosen... selvom den var lidt underlig - he.
tilføjet af

Jeg kender ikke dit skriftsted

Har endnu aldrig hørt om det - så vidt jeg ved, men jeg kan betro dig én ting:
Følelsesmæssigt kan man nå frem tin en lignende erkendelse som du tilsyneladende er nået frem til via dine studier.
Jeg er ikke specielt velbevandret i teksterne. Jeg har godt nok læst en mængde forskelligt materiale, men det er først og fremmest inde fra mig selv det er kommet.
Og gennem årene er det gået fra at være en total forkastelse til at være en stille men klippefast erkendelse.
Venligst
kapanui
tilføjet af

Det er vist netop dét

jeg reagerer imod. At debatten herinde bruges tiol at slå hinanden i hovedet med tekster og henvisninger.
Det kan ikke være meningen med at debattere disse essentielle ting.
Venligst
kapanui
tilføjet af

Har du set

final fantasy filmen?
Der har de en ide om at der er den her "Gaya" som er planetens liv.
Alle ting, planter, dyr, endda sten har en sjæl, der hver især er en del af denne Gaya. Når de så dør, vender sjælen tilbage og fortæller Gaya hvad den har oplevet.
Det er lidt den opfattelse jeg har af det.
Det er som en form for helhed vi lever i. Jorden er en stor levende organisme, der har behov for at det hele går op, som et kæmpe stort pudslespil, for ellers vil det hele dø.
Uden sjælen vil jeg mene, at alt levende, bare er et tomt hylster.
Sjælen er det der ikke kan forklares, vores bevidsthed, vores evne til at vise følelser, vores evne til at lærer.

Gav det mening?
tilføjet af

Du har

imponeret mig. Jeg så lige din profil -19 år, og så selvstændig i sine meninger. Glæder mig til at se hvad der kommer fra dig i fremtiden.
Bliv endelig ved med at holde fast i den person du nu engang er. Der er en god chance for at du er unik!
Venligst
kapanui
tilføjet af

Nej,

ikke når man er kommet helt derud. Jeg havde en tro som barn, men mistede den i puberteten på grund af et udsvævende liv, uærlighed, overdrevent brug af stoffer. Føørst i 30-års alderen, da jeg var helt ødelagt tyede jeg til religionen, og det endte med at jeg fik et bibelstudium. Det hjalp.
tilføjet af

*rødmer*

Hehe, mange tak.
Men lige til det med at være unik.
Er vi ikke alle det et sted? Det er jo det der gør, at det er muligt at kende forkel på os alle, nogle er så bare bedre til at vise disse "anderledes" sider, der gør at man ikke er som alle andre, end andre er.
Det må vel også være derfor det er så svært at huske nogle personligheder, mens man kan se en person en enkelt gang, og aldrig glemme vedkommende igen.
tilføjet af

Ja - det gjorde

Jeg har ikke set omtalte film, menselve temaet og navnet - Gaia står jo for den grundliggende idé at Jorden er en levende organisme med to grundlæggende livsformer:
1. dem der indånder ilt, og udånder kulilte (bevægelige væsener)
2. dem der indånder kulilte og udånder ilt(planter - ikke bevægelige væsener)
I dette kredsløb, der er i balance betragtes selve jorden som en levende organisme.
en meget smuk tanke som ofte har fascineret mig.
Hvad angår sjælen - udtrykker du det meget smukt, og jeg har ikke lyst til at prøve at gøre det bedre eller mere præcist. Det kan jeg vist ikke.
Venligst
kapanui
tilføjet af

Nå, jamen det ser jo ud til

at være noget af det samme med dig. Jeg startede med indisk filosofi, fortsatte igennem budismen indtil jeg endte med Bibelen.
tilføjet af

Men det hjælper

jo ikke altid det der.
Jeg har totalt mistet min tro på en Gud der bestemmer over liv og død, og er bamhjertig.
Jeg har simpelthen oplevet for meget, og set for meget til at jeg kan tro på det.
Og når man siger dette, plejer man at få at vide "at "han" har en mening med det hele", men hvordan kan der være en mening med at ødelægge nogle menneskers liv, så de aldrig kan få en normal tilværelse igen?
Hvor er det bamhjertige henne i det, når det er folk der altid har ydet den største form for næstekærlighed?
Så vil jeg hellere tro på skæbnen!
Jeg tror ikke på "Gud", der finder for mange undskyldninger sted, hvis der er noget der går galt!
tilføjet af

Skriftstedet fortæller bare,

at Bibelen er inspireret af Gud, og at den er gavnlig til at rette op på tingene.
tilføjet af

*LOL* kan se

at du har svært ved at tage imod komplimenter - taler til din fordel - rent menneskeligt set. Jo du har da selvfølgelig ret, men du forstod tydeligvis også hvad jeg mente.
Det var ikke ondt ment, men oprigtigt og ærligt uden bagtanker.
Venligst
kapanui
tilføjet af

Virkelig godt debatoplæg

du skriver bl. a: "er det ikke tilstrækkeligt at betragte selve livet, menneskenes plads i skaberværket og den forunderlige og mangfoldige Verden, vi lever i?" - Det er netop store livsundere, du nævner, og de fleste gør sig vel tanker om skaberværket, som du nævner. Altså giver du til kende, at der står en skaber bag. Problemet for mig at se, er, når vi skal til at gøre os tanker om en skabers eventuelle hensigt med sit skaberværk, deriblandt mennesket. Hvis vi ikke har en kilde uden for os selv,altså det troende kalder en hellig bog, må vi hente svarene på de moralske/etiske spørgsmål inde i os selv, og så kan vi i virkeligheden begynde at undskylde alt, og måske gøre os selv til guder. Historien viser, at når menneskene gør sig selv til guder, bliver de dæmoner.
Jeg giver dig ret i, at debatter nemt kan gå hen og blive udvekslinger af meninger, der lyder vældig skriftklogsagtige og intellektuelle. Men det er vel netop, fordi man har et udgangspunkt, man prøver at anskue ud fra ens eget ståsted.
Jeg giver dig ret i det, du skriver om ateisterne. Men her er igen spørgsmålet om, hvorvidt og i hvor høj grad, et menneske er ateist, selvom vedkommende siger det. Huxley, som var Darwins tro forsvarer, da Darwins værker kom og begyndte at revolutionere verdens tankegang, blev engang fanget i et uvejr på Victoriasøen i Afrika. Han var erklæret ateist, men råbte her på den Gud, han ikke troede på. Men selvfølgelig findes der helhjertede ateister, som selvfølgelig ikke gør det store væsen af sig angående trosspørgsmål. Dem lader de vi andre om. Der er også fremført det synspunkt, at alle religioner stort set handler om det samme. Men det er jo kke rigtigt. Se blot på forskellen på islam og kristendom.
Religiøse spørgsmål er også spændende, synes jeg, fordi de beskæftiger sig med, hvem vi dybest set er, og hvordan vi derfor vil reagere i forskellige situationer. Ateisternes svar er selvfølgelig, at der ingen rettesnore er uden for os selv, at det hele er kulturbestemt. Vi "svage" må så ty til noget, hvor vi mener at kunne finde et svar ud over det rent materielle, at vi blot er en hoben kemiske stoffer, der tilfældigvis er sammensat på denne måde som mennesker over et kæmpespand af årmillioner.
Men det er et godt debatoplæg, du er kommet med, fordi det giver lejlighed til så at sige at starte på bar bund.
alt godt, bonobo
tilføjet af

Ja, men det er ikke

Gud der er årsag til ondskaben. Det er djævelen.
tilføjet af

En lille kommentar

Du skriver et sted, at religioner ikke er ens.
Der er jeg ikke enig med dig.
De dyrkes på vidt forskellig vis: Enig, men som udgangspunkt tror jeg at bøgerne har haft samme grundholdning, at man skal sørge for sin slægts overlevelse, for er dette ikke det vigtigeste i vores tilværelse?
At sørger for at mennesket som art ikke uddør?
Jeg syntes ganske vist at der er for mange mennesker her på jorden, men på den anden side, føler jeg også at min kæreste og jeg har noget at bidrage med, og jeg vil gerne have børn med ham, netop fordi nogle af mine holdninger så vil kunne blive ført videre.
Næstekærlighed er bare en sidegevinst der er kommet til senere hen. ;)
tilføjet af

Det er vi enige om.

Jeg beklager, når jeg kommer til at træde ved siden af.
tilføjet af

Har jeg ret når jeg tror

at du ikke rigtigt skelner mellem hvad jeg kalder intellektuel erkendelse og følelsesmæssig erkendelse??
Jeg mener ikke at man skal være specielt intelligent for at have en intellektuel erkendelse, blot at det er en tankemæssig erkendelse i modsætning til en følelsesmæssig erkendelse.
For mig føles det rigtigt. Og ja - jeg har også været igennem diverse forskellige trosretninger og nogle af deres skrifter. Så der er vi vist ikke så forskellige
venligst
kapanui
tilføjet af

Det var nu ikke

specielt rettet imod dig *G*
Er du da forhåbentligt klar over
Venligst
kapanui
tilføjet af

Det er så dér

du taber mig.
Gud kan ikke leve uden Satan, han er modsætningen, og han er Guds skabning, jeg opfatter det som om han er en del af Gud.
Gud skabte jo verden, derved skabte han jo også menneskets sind, det må derfor også være hans skyld at Adam og Eva spiste af æblet, og det var ham der skabte den lokkende slange.
Gud skabte svagheder, Gud skabte godhed og ondskab.
JEG mener derfor det er Guds skyld at der finder onde ting sted, når man kigger på den kristne overbevisning.
Men det kan jo også fortolkes symbolsk.
Vi har vores "dyriske" side og vores "menneskelige" side (bryder mig ikke personligt om at der bliver lavet forskel på dyr og mennesker på den måde, men nu bliver det lige brugt alligevel).
Den dyriske side i mennesket er djævlen, den menneskelige side i mennesket er Gud.
Altså er vi afhængige af både en god og en ond side for at kunne eksisterer.
Og hvis man tænker lidt nærmere over det:
Den gode side er den naive side. Se blot på f.eks. folk med downssyndrom (mongoler). Disse har ikke evnen til at være ondsskabsfulde med vilje, det er ganske simpelt fordi de ikke har den onde side.
"Normale" mennesker har den onde side, altså den dyriske side om man vil, og har derfor evnen til at fungerer i et "moderne" samfund.
Vi er i stand til at manipulere med vores omgivelser, for at få hvad vi vil have.
Har man ikke denne evne, kan man ganske enkelt ikke overleve ude hjælp... dette kan også ses hos primater til tider.
Bare en lille tanke min mor satte igang :)
tilføjet af

Velkommen til *G*

Tak for dit indlæg Bonobo - Ja jeg mener at der er en skabelse - og en skaber.
Jeg mener ikke at vi er en tilfældig sammenhobning af tilfældige kemiske stoffer, men derimod at vi er et produkt at en bevidst evolution. at livet er en del af universets lovmæssighed - en integreret del af skaberværket.
At bevidstheden er en integreret del af evolutionen. At mennesket er en del af dette. for hvad er vi om ikke vidner til historien og udviklingen. Uden os ville det hele være tæt på intet. Det kræver et bevidst individ at kunne bevidne historiens gang og livets mirakel.
Mennesket er skabelsens observatører, og det er op til os at finde ord til at beskrive og bevidne dette.
Vrøvl og sludder? - jeg ved det ikke, men føler alligevel at det er sådan det kan hænge sammen.
Venligst kapanui
tilføjet af

Mennesket

har forandret sig meget siden dengang. men før mennesket gjorde oprør imod Gud fantes ingen ondskab. Det var ikke Gud der skabte djævelen. hvis du føder et lille barn, så har du heller ikke født en tyv, selvom barnet giver sig til at stjæle senere. Det er barnet der gør sig selv til tyv ved at stjæle. På samme måde har Gud skabt en åndeskabning, der senere gjorde sig selv til djævelen. Ordet djævel betyder "bagvasker".
tilføjet af

Det finder jeg

så meget selvmodsigende.
Gud gav mennesket bevidsthed, Gud gav mennesket evnen til selv at tænke ergo er Gud skyld i al ondskab, da Gud ellers blot kunne have undladet bevidstheden.
Gud må have vidst at der ville kunne forekomme ondskab.
Gud har skabt alt i sit billede, og har derfor også skabt ondskab, ellers har han ikke skabt alt, og så er Gud pludselig ikke almægtig længere....
tilføjet af

Så er du også skyld i

at dit barn stjæler, selvom du har lært det, at det må det ikke. Er du det?
tilføjet af

Selvfølgelig

Jeg er ikke nærtagende, kapanui, men lidt indrømmelse skader nu ikke.
tilføjet af

Læs venligst

hvad jeg skriver :)
Man siger at denne "Gud" er skyld i vores bevidsthed, og at vedkommende har skabt verden i sit eget billede.
Så må er også have indgået ondskab i dette billede!
Og jeg tror på at ondskab er den "udspekulerede" del af os selv, der gør at vi er i stand til at opnå ting, vil vil have.
Og er dette da ikke Guds vilje?
Er det ikke Guds vilje, at jeg skal sørge for at jeg formere mig, og DEREFTER tænke på andre?
Hvis dette er Guds vilje/mening, hvilket jeg vil mene, da der ellers ikke er nogen grund til at vi ikke lever evigt, så har Gud skabt ondskab og Gud er selv ondskab.
Lidt som Yin og Yang, den ene kan ikke leve uden den anden.
Og ja, jeg mener på en måde man er skyld i det hvis ens barn stjæler.
Så er det fordi barnet ikke har haft en tilpads tryg opvægst til at kunne stå imod over for lokkende ting.
Men det er jo en helt anden snak🙂Og her er der nok også nogle forældre der vil være uenige med mig :)
tilføjet af

Jeg er slet ikke ude efter dig ...

... på nogen måde, men prøv lige at høre.
Det er det sidste vi skal have fat i. Vi kan sige at det er din skyld at dit barn stjæler, for du kunne bare have ladet være med at få barnet, men den holder ikke, vel? Men der er der vi skal hen, for at drage parallel til Gud. Han kunne have ladet være med at skabe mennesket. Men det er ikke det vi snakker om. Det er ondskaben. Det er rigtigt, som du siger, det kan godt være at du har givet barnet en dårlig opdragelse, eller mangel på kærlighed eller noget andet, der gør at barnet begynder at rapse. Men her kan du ikke drage en parallel til Gud, for da mennesket var skabt, var det jo fuldkomment perfekt. Det var først da det begyndte at synde, at det gik ned ad bakke.
Hvis du derimod opdrager dit barn til at være ærlig, sandfærdig og kærligt, så har dit barn fået en god opdragelse, ikke sandt? Så kommer barnet under påvirkning af nogle dårlige kammerater, og de får barnet til at stjæle. Er det så din skyld, at barnet stjæler? Jeg ved godt at det er utopi, det her, men nu har du ihvertfald hørt min synsvinkel. Gud er ikke skyld i ondskaben, det er vi selv.
tilføjet af

Sludder og vrøvl? Slet ikke

jeg kan følge dig hele vejen og er også enig med di i det meste. Det er rigtigt, vi er observatører og at vi må finde ord til dækning at vore betragtninger. Men hvis vi nu tager bibelen, så tror jeg ikke selv, de er skrevet med ordret diktat, men en af skabelsens virkninger indebærer, at vi netop er i stand til at bruge vores forsstilningsevne til at beskrive noget, men derfor kan bibelen udmærket være inspireret af skabelsens ophav.
det er dejligt med nogle overvejelser ud over fastlåste sædvaner, derfor har du lagt grunden til spændende debatudvekslinger!
Alt godt, bonobo
tilføjet af

Også med i den udsøgte klub..

Hehehehe, hej kapanui og Chinchi
Ja, vi indfanger os hurtigt visse tilnavne her når vi skilter med vores noget mere distancerede holdninger.
Men jeg ser det som du kapanui, jeg har ikke det fjerneste imod at blive tituleret "humanist" som jo betyder menneskelig. Og sætter de et pladder foran, så er man SUPER humanist. Hvem skulle da være imod at bliver opfattet sådan?
Chinchi og jeg støttede hinanden i en debat, simpelthen fordi vi var enige. Så var der en fra den anden grøft som mente at vi da måtte stå i mere "tæt" forhold til hinanden..hehehehe. Men så taler vi altså også om personer som absolut ikke kan argumentere for sig. Det er trist at være vidne til.
Undskyld forstyrrelsen, det er en fin snak I der har :o)
Venligst Fandango
tilføjet af

Forstår godt din syn

men menneskesynet vil være forskelligt, alt efter hvordan man betragter Gud, som vi lærer at kende gennem hellige skrifter. Jeg tror virkelig, det er farligt, at tage udgangspunkt i sig selv og så sige, at sådan og sådan er Gud, for så bliver han let bare en afspejling af en selv, måske en lidt forstørret udgave, og jeg mener også, at historien viser, at når vi mennesker begynder at overtage Guds rolle, bliver vi nogle sataner på grund af vores egoisme og iboende mørke sider.
Med hensyn til det, du skriver om, at næstekærlighed er en sidegevinst, vil jeg stille et stort spøergsmålstegn ved. Men umiddelbart tror jeg, vor opfattelse er præget af, hvordan vi gennem naturvidenskaben (som jeg forøvrigt selv er meget optaget af)fortælles om menneskers udviklingsmæssige strabadser, herunder tidlige arter af homo sapiens, har været vilde, uregerlige, osv. Den kendte, nyligt afdøde biolog, Stephen Jay Gould, påpegede, at han ikke gav noget for disse billeder og film, der er lavet over vore tidlige forfædre, fordi man praktisk taget ikke kunne vide noget om, hverken hvordan de så ud eller opførte sig. Han var evolutionist.Næstekærligheden KAN have været der helt fra begyndelsen, men det kan jeg jo selvfølgelig ikke bevise i videnskabelig forstand.
Jeg forstår fuldud din ønske om at få børn med din kæreste og således også føre ting fra dig videre. Men måske er den næstekærlighed, vi har brug for i alle livets facetter, har måske altid været et redskab, en gave, netop for at føre menneskeslægten videre.
Alt godt, bonobo
tilføjet af

Ingen årsag *GGG*

Tjae vi er ved at blive en større forsamling, der af og til får påhæftet diverse "hædersnavne".
Kender godt til det med at nogen forsøger at koble én selv, og en anden debattør med sammenfaldende synspunkter sammen, i et forsøg på en form for seksuel nedgørelse - men - tjaeh - de mennesker der gør det, burde da efter samme logik være en del af et større "bunkepul" - da de jo ofte har mange meddebattører med samme meninger*GGGG*
Venligst
kapanui
tilføjet af

nej...

nej i er ikke en større forsamling, blot én person med en masse aliasser!
tilføjet af

Jeg tog

det nu ikke som et angreb på nogen måde.
Men jeg prøver lige at forklare mig igen.
Det er "Gud" der har skabt menneskets personlighed i følge din tro.
Det må du give mig ret i.
Han har gjort at alt levende har en "sjæl" hvis man skal tro biblen.
Men i og med at han har givet mennesket, og andet denne sjæl, der er i stand til at snyde/bedrage, er det jo ham der har skabt disse ting, altså had, ondskab mv.
Han havde edens træ han sagde de ikke måtte spise af.
Hvad er ideen i at have et træ der lokker, og lave en slange der lokker, hvis man har lavet et perfekt menneske?
Hvis man har det, kan det jo ikke lokkes.
Gav det mere mening?
Jeg syntes ikke det holder nogle steder, men kan godt se hvad du mener.
tilføjet af

Var vist en joke....

Men til Fandango og kapanui....
Ja, der var faktisk ikke noget jeg ville sige, ikke andet end jeg har fået et godt grin ud af det i har skrevet.
Vi kan danne en lille gruppe af udanske pladderhumanistiske muslimer fra den 5. kolonne?
:P
tilføjet af

Sjovt som

Den samme plade kører igen og igen.
Jeg har kun én profil, og antager at mine meddebattører har det samme.
Er det virkeligt så svært at acceptere at nogle mennesker nægter at se alt som kun værende enten sort eler hvidt?
kapanui
tilføjet af

Ja - er det ikke fantastiskt

at man skal stemples af nogle for at have lidt anderledes mening.
Så meget for åndsfrihed og ytringsfrihed hvad nogle angår.
Venligst
kapanui
tilføjet af

Kære kapanui - Det kommer an på !!!

Jeg mener at man skal forstå med hjernen, men også med hjertet. Jeg mener at hjerne og hjerte skal være i harmoni med hinanden.
Nogle mennesker siger: "Mit hjerte siger jeg skal gøre sådan og sådan, men min hjerne siger jeg skal gøre sådan." Disse mennesker er selviske, og så gør de det forkerte. Til sådanne mennesker vil jeg sige: "Man skal følge sit hjerte." Men det integrerede menneske, hvor hjerte og hjerne er i harmoni med hinanden, tænker anderledes. Han er klar over, at hvis han gør godt imod andre, så gavner han i virkeligheden sig selv. For et sådant menneske er det ligegyldigt om han følger sit hjerte eller sin hjerne, for begge dele siger det samme. Jeg ved ikke om jeg har forstået dit spørgsmål rigtigt, for du spørger om man skal forstå intellektuelt eller følelsesmæssigt, men jeg mener at det må være det samme, at hjerte og hjerne må være i harmoni med hinanden. Det har noget med samvittighed at gøre. Samvittigheden fortæller om der er samklang mellem hjerte og hjerne. (Samvittighed = samviden)
Venlig hilsen, ftg.
tilføjet af

Desværre tager du fejl.

Gud har ikke skabt vor personlighed. Hvis man handler ondt bliver man et ondt menneske, hvis man handler godt, bliver man god. Alt hvad vi foretager os danner vane. Disse vaner udgør vor personlighed. Man kan derfor også ændre sin personlighed, men det kræver en indsats.
Du skriver: "Han har gjort at alt levende har en "sjæl" hvis man skal tro biblen."
Det hebraiske ord der er oversat til "sjæl" hedder nefesh og betyder: et levende væsen. Når et menneske dør, er det sjælen der dør. (se Ezekiel 18:4) Bibelen siger ikke at sjælen lever videre efter døden.
Endelig skriver du: "Han havde edens træ han sagde de ikke måtte spise af.
Hvad er ideen i at have et træ der lokker, og lave en slange der lokker, hvis man har lavet et perfekt menneske? "
Ideen er, at han havde lavet et perfekt menneske, ikke en perfekt marionet dukke. Et perfekt menneske kan handle af egen fri vilje, hvorimod en marionetdukke må gøre det som dukkeføreren befaler. Meningen med træet til kundskab om godt og ondt var at mennesket skulle adlyde Gud af egen fri vilje. Desværre anvendte mennesket den frie vilje forkert og gjorde oprør imod Gud, hvilket førte til at vi alle blev underlagt døden.
tilføjet af

fik noget at tænke over

Takker pænt for dit indlæg - er vist egentligt ret enig - har bare aldrig fået det formuleret på denne måde - Den vil jeg lige gruble lidt over
Hav en god dag
Venligst
kapanui
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.