Hvorfor mig?
Jeg mistede min mormor for snart et år siden bare pga et skærebræt døde hun hun tabte sit skærebræt ned over foden hun kom på sygehusset og der gik koldbrand i.. efter lidt over en måned døde hun... vinterferien og ugen efter var de hårde.. hun kunne ikke snakke og sov hele tidne pga. alt den morfin hun fik flere gange stoppede de behandlingengen men så begyndte de igen fordi det gik godt.. jeg var 14 år der..er 15 nu.. vi var på sygehuset seks timer så tog min onkel over og sad 6 timer sådan skiftedes vi de sidste par dage.. jeg kan stadigvæk ikke forstå hun ikke er her mere.. mens vi sad derinde fik hun en blodprop i hjertet aldrig har jeg oplevet noget som var sådan det var virkelig hårdt at få af vide hun ikke ville overleve natten og den næste dag var det godt igen sådan kørte det de sidste to uger.. op og ned.. husker stadigvæk onsdag den 25 februar.. jeg blev ringet op i skolen min mor sagde hun var meget skidt igen vi skulle komme derud hentede min nevø min far kørte ham ned til min farmor og farfar og vi kørte derefter ud på sygehuset der sad vi om aftenen tog vi hjem i bad og efter tøj.. så kørte vi ud igen og blev der lige indtil fredag den 27 februar hvor hun døde om morgenen.. vågnede op kl seks den morgen faldt i søvn igen frøs rigtig meget.. ventede bare på det skulle ske for dét var ikke værdigt at hun skulle lide sådan her have en så tragisk død det var heller ikke det hun selv ville.. jeg vågnede ved at min faster kom ind af døren og hun trak sit sidste vejrtrækning så var det slut så mange lidelser forstår stadigvæk ike hvorfor det skulle ende sådan bvare pga. et fucking skærebræt hader det virkelig.. ude på sygehuset snakkede jeg med en dame hun havde også fået fjernet hendes ben... hun snakkede meget med mig jeg vil så gerne bare snkke med hende igen og fortælle hvad der skete hun kom hjem før min mormor døde.. je var langt nede og havde det meget svært.. efter blot 7 måneder kom min farfar på sygehuset han havde fået en blodprop og efter et stykke tid gik han også bort han havde en mere stille død i forhold til hvor traumatisk den min mormor havde.. forstår stadigvæk ikke at de ikke er her mere savner dem virkelig meget... synes det var hårdt at miste to så kort tid efter hinanden..