Hvorfor flirte agressivt i længere tid??
Hej
Jeg synes jeg kan genkende et mønster, at når jeg møder en kvinde som er meget pågående og agressivt flirtende i en længere periode, så er det ikke fordi hun egentlig mener noget med det, men det er fordi hun er i en form for krise og har behov for at få bekræftet at hun er attraktiv eller whatever.
Jeg har intet imod friske bemærkninger og lignende for de er jo fedt nok, og dem kommer jeg selv med jævnligt til folk jeg møder.
Men jeg synes at hvis en person går ud af sit gode skind for at fremstå ledigt på marked, og nærmest bliver ved indtil man kan fremprovokerer en bemærkning fra modparten, hvor den aggresiv flirtende så ruller med øjene og siger "øh jeg altså en kæreste - troede du virkelig jeg mente noget".
Den slags mennesker synes jeg må have ufatteligt dårligt selvværd, hvis de påtrods af de er i et forhold som de ikke vil sætte overstyr, alligevel har et nærmest vanvittigt behov for at trænge ind på andres enemærker, hvor så kan sætte sig selv i centrum. Hvor denne person så fremstå overfor den person de møder at denne er mere end vilige til at springe videre til næste punkt. Dog indtil man når til 5- i 12.
Er det noget psykisk sådanne personer fejler eller hvad er det?
p.s. Der er helt sikkert også mænd som er sådan overfor kvinder, så bare rolig jeg frikender ikke mænd, blot fordi jeg selv er mand.
Jeg synes jeg kan genkende et mønster, at når jeg møder en kvinde som er meget pågående og agressivt flirtende i en længere periode, så er det ikke fordi hun egentlig mener noget med det, men det er fordi hun er i en form for krise og har behov for at få bekræftet at hun er attraktiv eller whatever.
Jeg har intet imod friske bemærkninger og lignende for de er jo fedt nok, og dem kommer jeg selv med jævnligt til folk jeg møder.
Men jeg synes at hvis en person går ud af sit gode skind for at fremstå ledigt på marked, og nærmest bliver ved indtil man kan fremprovokerer en bemærkning fra modparten, hvor den aggresiv flirtende så ruller med øjene og siger "øh jeg altså en kæreste - troede du virkelig jeg mente noget".
Den slags mennesker synes jeg må have ufatteligt dårligt selvværd, hvis de påtrods af de er i et forhold som de ikke vil sætte overstyr, alligevel har et nærmest vanvittigt behov for at trænge ind på andres enemærker, hvor så kan sætte sig selv i centrum. Hvor denne person så fremstå overfor den person de møder at denne er mere end vilige til at springe videre til næste punkt. Dog indtil man når til 5- i 12.
Er det noget psykisk sådanne personer fejler eller hvad er det?
p.s. Der er helt sikkert også mænd som er sådan overfor kvinder, så bare rolig jeg frikender ikke mænd, blot fordi jeg selv er mand.