Hvorfor er singlelivet så fedt??

Nu har jeg lige svaret på et indlæg i en tråd om en pige, som gerne ville vide hvor hun engang kunne finde sin næste mand henne. Hun var blevet single for X antal måneder siden.
Alle skriver med det samme, at hun skal nyde singellivet og lader til slet ikke at læse, at hun ikke nyder det. Hun synes det er kedeligt.
Og jeg ved der er flere der har det på den måde. Mig selv f.eks. Da jeg var single, var jeg ved at gå til af kedsomhed. Altså, jeg brød mig simpelthen under ingen omstændigheder om det.
Jeg kan godt lide mit liv ellers, men singlelivet syntes jeg slet ikke jeg kunne se nogle gode ting ved. Alt det der med "du er fri til at gøre hvad du vil, når du vil", den preller helt af på mig. Jeg vil jo gerne gøre ting med en kæreste som jeg kan dele det med og synes derfor det er vildt ufedt det andet🙂
Måske har jeg bare aldrig forstået konceptet. Altså jeg kunne ikke engang identificere mig med titlen.
Men hvad er det der er så fedt ved singlelivet f.eks.?
Og er der nogen herinde som med vilje har valgt at være singler.
Jeg er ret nysgerrig, for der er tilsyneladende nogle ting, som jeg ikke kan få øje på. Og jeg har ellers haft lange perioder hvor jeg har været single.
Det der med bare at kunne score, det er heller ikke mig.
Så hvad er det? Der er åbenbart konsensus om, at det er fedt. Jeg må vide hvad det er!🙂

Det værste det er at man mangler en til at klø sig på ryggen...😖 Hm- JOKE! 😃
Men okay, det er EN af tingene, også det´ at man mangler nogen at VÆRE noget for - 😮
En´ at lave noget sammen med.. (ikke bare sex) jeg forstår dig.
Mvh. også en single. 🙂😉

Jeg kan heller ikke se det fede i at være single. Kan nikke genkendene til langt det meste af det du skriver.
Tror dog at der er nogen, som har så stort et ego, at de har indset at de ikke kan leve sammen med nogen, at de frivilligt har valgt singlelivet, men det er nok de færreste der er ærlige når de påstår at det er sååååå fedt at være single.
Jeg nyder bestemt ikke at være single, dagene bliver nemt så triste og grå, når man savner en at komme hjem til.

Hej Carina
De første 29 år af mit liv havde jeg ikke haft en kæreste. Det pinte mig helt utrolig meget, ja jeg var de sidste år af mit singleliv ved at være ligeglad med mit liv -om jeg var død eller levende. Nok havde jeg opbygget et image omkring mig, som en altid glad og givende person - og dette billede forsøgte jeg at leve op til, hvilket desværre lykkedes alt for godt, så min "omgangskreds" ikke kunne se, hvor skidt jeg havde det psykisk. Jeg var mentalt mere død end levende og græd mig i søvn hver eneste nat og håbede blot, at jeg ikke skulle vågne op igen.
Men man kan være så forhippet på at få en kæreste, at man helt glemmer at leve livet og nyde det, at være selv!
Nu er jeg så 38 år og har et fast forhold på 8. år. Idag kan jeg da godt bide mig hårdt i læben over, at jeg de første mange år af mit liv glemte at nyde livet som single. Idag savner jeg da rigtig mange ting ved singlelivet, ting som jeg helt glemte at nyde i mit lange singleliv. F.eks. bare at kunne gøre lige det, jeg havde lyst til, i mit tilfælde
- at vandre lange ture i naturen i mit eget tempo (kæresten gider ikke vandre)
- at dygtiggøre mig i programmering (udelukket, da kæresten ikke kan lide, jeg sidder foran computeren - så må gøre det "i smug")
- bare at have nogle "sumpedage" og bygge min helt egen "hule", som jeg kan slappe af i, hvilket giver mig "sims-plusser" rent mentalt (totalt udelukket, da kæresten kræver et klinisk renset hjem)
- At tage ud og rejse på egen hånd og komme tæt ind under huden på fremmede mennesker (gjorde jeg for lidt som single, når kæresten planlægger ferie, så er det bare et vestligt hotel med swimmingpool, som kan være et hvilketsomhelst sted i verden)
- At bruge adskillige timer på kortlæsning, som er min "anden hobby"
- At bruge en hel weekend på at se franske kunstfilm.
- osv, osv.
Muligt at mange piger - incl. min kæreste - vil mene, at jeg er blevet sær af de mange år som single og jomfru. Jeg selv vil sige sær "på den gode måde" - jeg gør jo ikke andre mennesker fortræd med mine interesser.
Ja, nu hvor jeg er i fast forhold, hvor det med intimiteten er gået af fløjten og dagene ligner hinanden og jeg forudser, at det vil de blive ved med - ja, så savner jeg "mit tidligere liv" som single!
Jeg kan kun tilslutte mig "konsensus" om, at singlelivet er fedt - hvis man husker at NYDE det, at NYDE sine EGNE interesser og nyde at elske sig selv, at være selv. Dét mangler jeg i mit liv - for jeg glemte helt selv at nyde det.[s]

hmm ... det kommer let til at virke som om singlelivet bare er FEDT 24/7 nogle gange i debatter. Men livet er jo op og ned både som single og ikke.
Men det jeg godt kan lide ved singlelivet er at jeg 100 procent selv styrer min tid. Jeg er en person der har mange interesser og kan lide at lære/udvikle mig gennem dem. Men den person er jeg vel også "blevet" pga jeg har været single længe. Jeg har altid været en person der har kunnet lide at være alene ... ja fra helt lille, teenager og voksen. Så har vel bare holdt fast i den glæde pga omstændighederne. Forhold har jeg oplevet kaotisk og jeg kan bedre lide orden. Jeg er nok ret perfektionistisk og et ordensmenneske ... så det jeg fik via forhold var mest negativt (på nær sex altså)
Jeg får sådan lidt myrekryb når par skal dele ALT ... det er jo noget man i høj grad selv styrer i forholdet, men jeg oplever det tager til med tiden (i de forhold jeg ser på udefra). Så som singler bliver "sære" med tiden alene så bliver folk i forhold det også. Det er min oplevelse .... ja jeg oplever DET kedeligt ... begrænsende .. omklamrende ...
MEN nogle personer er jo mere sociale i deres natur og der oplever de måske singlelivet som et helvede. Ja jeg hører tit den der "mennesket ER et socialt væsen" ... men jeg er måske ikke et menneske så 😉
Jeg kan fint indgå socialt, men har i den grad behov for at være mig selv mest. Derfor er singlelivet det der virker bedst for mig pt i hvert fald. Men derfra til at sige det er FEDT ... hmm altså livet er det vi gør det til. Jeg er glad for mit generelt men var jeg i et forhold (under de rette omstændigheder) så ville jeg jo også være glad for det.
Rette omstændigheder❓... mener ja leve hver for sig og dele de ting der er sjovest sammen (sex, oplevelser og sådan) --- have et liv hver især og et sammen. Især mht det første er jeg nok ret krævende. De ting er nok ikke et forhold som andre foretrækker det ... generelt set altså.

Hey Captain!
Jeg kan bestemt lære noget af dit indlæg. Bla. det at være krævende i et forhold. Det har jeg nok ikke turdet pga. min "bedre halvdel" har overtrumfet alt. Måske fordi hun har haft mange erfaringer med forhold? Og deraf lært at være krævende? Pt. (=de sidste rigtig mange år) synes jeg godtnok det virker som vores forhold er, som HUN vil have det og ikke som VI vil have det.
Rart, du fik mig til at stoppe op. Når hun vågner om føje øjeblikke, så vil jeg stille det første krav; At vandre en lang vandretur i naturen i mine vandrestøvler. Så må det være op til hende, om hun vil med (næppe, da hun stort set kun går i sko, egnet til fortorv og gågade). For det er da et fantastisk solskinsvejr det er blevet, her efter tågen er lettet. [s]
Gået hårdere på klingen; jeg vil tage mit forhold op til revision.

er du i et forhold hvor det tilsyneladende kun er din kærestes interesser og værdier der gælder. Hvis du ikke kan gøre de ting som interesserer dig fordi din kæreste ikke synes om det, så er det måske ikke det rigtige forhold. Et forhold handler vel om at tilgodese begge!
Har selv været gift i 16 år med en mand der mente vi kun skulle gøre ting som vi kunne være fælles om og begge var interesserede i. Havde sikkert også været hyggeligt hvis han havde haft nogle interesser ud over at spise, sove og se TV. så jeg måtte da kæmpe for at få lov til at have mine egne behov og interesser.
Det gik selvfølgelig ikke i længden og i dag er jeg single på 4 år og nyder at jeg kan gøre de ting jeg holder af og være den jeg er, men det betyder ikke, at jeg ikke gerne vil have en at dele det med. Han er bare ikke dukket op endnu og så længe han ikke er det, ja så nyder jeg mit liv og deler det med gode venner/veninder og familie i stedet.
Og mit nussebehov får jeg dækket hos mine 3 katte ;D
Hilsen Karisse

undskyld jeg lige laver et indspark ! Selvom du lever i et parforhold, kan du vel godt ture alene❓samt alle de andre ting du nævner ?
Jeg har været i flere forhold, er nu gift og tilsammen har vi 3 hjemmeboende børn samt 2 udeboende. Vi har da ikke problemer med at give hinanden plads ! jeg fatter simpelthen ikke idéen med at man skal "sidde lårerne af hinanden" . Det er da skønt at være i et parforhold, især indregnet de ressourcer man har som forældrepar, fremfor singleforælder. MEN ikke at have rådighed over en del af sit eget liv, det må være utilfredsstillende og for de fleste mænd, vil det være direkte dræbende.
Lad os lå fast ; vi har 24 timer i døgnet til rådighed ! vi har brug for søvn ca. 6-7 timer i snit. Derudover, er der ting der skal laves i familielivet, huslige pligter, for at få familien til at hænge sammen. Det udgør vel højst 3 max. 4 timer dagligt. Vi skal derudover også helst have mindst ét job, det er ca. 8 timer dagligt. så er der 6 - 7 timer tilovers, plus fridage, weekender, ferier m.m.
-
Man skal fylde sit "livsglas" op men gør det rigtigt! læs følgende -
LIVETS FYLDE :
"Da timen begyndte, tog professoren, uden at sige et ord, et meget stort og tomt syltetøjsglas frem og begyndte at fylde det med golfbolde. Da han havde gjort det, spurgte han sin klasse om glasset var fyldt og det var de enige om, at det var. Så tog professoren en kasse med småsten frem, og begyndte at hælde dem ned i glasset. Han rystede glasset let, så småstenene fordelte sig imellem golfboldene. Derefter spurgte han igen om glasset var fyldt og det mente hans klasse nok, at det var. Herefter tog han en kasse med sand frem og begyndte at hælde det op i glasset. Sandet fyldte naturligvis de resterende hulrum i glasset. Igen spurgte han om det var fyldt. Klassen svarede enstemmigt "ja", hvorpå professoren tog en kop te han havde stående ved siden af sig og hældte indholdet ned i glasset, hvilket effektivt fyldte de hulrum der var mellem sandkornene. De studerende lo.
"Nuvel" sagde professoren, da latteren var stilnet af. "Hvis I nu forestiller jer, at dette glas repræsenterer jeres liv. Golfboldene er de vigtige ting - jeres familie, kærester, børn, helbred, venner og yndlingspassioner - de ting som, selv hvis alle andre ting gik tabt og kun disse var tilbage, stadig ville gøre jeres liv fuldendt. Småstenene er de øvrige ting, af en vis væsentlighed - såsom job, hus, bil osv. Sandet er alle småtingene".
Professoren fortsatte: "Hvis I putter sandet ned i glasset først, er der ikke plads til hverken småstenene eller golfboldene. Det samme gælder i livet. Hvis I bruger al jeres energi og tid på de små ubetydelige ting, får I aldrig plads til de ting, der er vigtige for jer. Vær opmærksom på de ting, der er afgørende for jeres lykke. Leg med jeres børn. Pas på jeres helbred. Inviter jeres partner på middag. Der vil altid være tid til småtingene ind i mellem, men tag jer af golfboldene først. Få styr på prioriteterne - resten er bare sand."
En af de studerende rakte sin hånd i vejret og spurgte hvad teen repræsenterede. Professoren smilede: "Jeg er glad for at du spørger. Det er blot for at vise, at lige meget hvor fyldt dit liv synes at være, så er der altid plads til at drikke en kop te sammen med en god ven."

Bedre sent end aldrig, livet er jo ikke slut før man ligger 6 fod under jorden eller ens aske er strøget ud over Århusbugten (hvis det ellers er lovligt).
Som du kan se nedenstående, så tager jeg nu mine første spæde skridt, jeg har lige snørret vandrestøvlerne på. Og sidder netop og skriver en seddel til kæresten om, at jeg tager en vandretur på 3-4 timer i det gode vejr. Noget jeg på forhånd ved, at hun hader.
Så, Karisse - jeg er ved at "tage mine første skridt" - om jeg så må sige 😉

Ja og jeg opdagede sku liiiige at tiden skulle sættes tilbage 😃 .. en hel time mere weekend ! fantastisk [s]
Ja du må slå på den vandretur ... et forhold er at give og tage sådan nogenlunde lige da. Og hun kan jo bare sige nej .. så får du singletid.
God tur 🙂

Og ja, det er vel i bund og grund min helt egen fejl, at jeg ikke har turdet trumfe noget igennem. Nu GØR jeg det så, helt uden kæresten kan nå at tage stilling til det! Hvilket så nok er den nemmeste måde 😉 For at forhandle med hende er "hard business". Men den kamp vil jeg da tage. Og ja, hvis hun ikke kan tåle mosten (hun vil nok blive lettere chockeret), så må jeg jo insistere på at sige, at jeg føler mig mere død end levende i mit nuværende forhold.
Og historien med "Livets glas" kender jeg udmærket. Bortset fra at jeg kender den med kaffe i stedet for te til sidst 😉

jeg nok foretrække ØL eller vin i livets glas ! 😉

Jeg har været singel hele mit liv og jeg har det liv jeg ønsker mig. Jeg har aldrig haft problemer med at rejse alene og gå ud alene. Jeg gider ikke at være afhængig af at andre gider at gå med ud at se en udstilling eller vil med i biffen.
Jeg har ofte oplevet at min venner i forhold, har en kæmpe diskussion før de kan komme ud af døren og det indvolvere ofte at én skal bøje sig og gå med. Og det gider jeg simpelthen ikke, at skulle trække rundt med en små sur fyr der absolut ikke gider, fordi konen skal ha bekræftet at de er et par.
Jeg har et par gode venner, der nogle gang går med eller jeg går med dem, og det er lysten der driver værket. Jeg keder mig aldrig, tværtimod så flyver tiden afsted. Har lige haft en uges ferie og jeg har knap nået alt det jeg havde planer om, men så er der noget at tage fat på næste gang.
Har dog været forelsket i en super fantastisk mand, som ikke var vild nok med mig og jeg vil ikke nøjes, som man siger.
Jeg har aldrig været i et forhold, men de forhold der er i min familie og omgangskrede forkommer mere som slumre tæpper end så meget andet, men hvis det gør folk glade, så fred med det.
Kort og godt. Så skal man jo bare lev sit liv i overensstemmelse med, hvem man nu er.
Venligst
Helene

interessant interesser, er det så du vil dele med en evt. mand ❓😉

at støvsuge og ordne opvasken først ! 😉

Men måske har vi bare været uheldige mht. det modsatte køn [:*(]
Det du beskriver er mit liv [s] ... keder mig aldrig .. .kan rejse alene .. har venner jeg mødes med og tager hjem til freden igen efter 😃
Sysler med de ting der giver mening for mig ... udvikler og lærer nye ting ... tiden flyver bare afsted. Men jeg sætter det i system og når som regl det jeg sætter mig for.

De er kære de små svømmende grisebasser...hehe
Mvh
Esox[f]

Jeg har tidligere været i flere fohold, men hver gang gik op for mig, at jeg savnede at være mig selv. Ser at her er flere i tråden som skriver om det at give hinanden plads og kræve det ene og andet osv. Kan kun give jer ret, men er man i et forhold må man også slibe kanter af, indgå komprimisser. Jeg har indset, at jeg er alt for selvstændig til den slags - måske er det egoisme - jeg vil betemme selv, men ønsker ikke at bestemme over en anden, så derfor er singlelivet det ideelle for mig. Jeg gider ikke at tage med til et eller andet, som jeg inderst inde ikke gider, fordi en anden ønsker det. Omvendt ønsker jeg heller ikke en anden bøje sig og tage med mig til noget, som han måske inderest inde ikke ønsker.
Tja, som nævnt er det måske en form for egoisme eller selvtilstrækkelighed, set i biologisk sammenhæng, for hvis alle var som jeg, gik menneskeheden snart til grunde. Jeg har også fravalgt sex, jeg savner det ikke og føler intet behov.
For første gang i menneskets historie, har vi mulighed for at vælge selv - før i tiden var det umuligt for en kvinde at eksistere uden en mand, og en mand uden en kvinde var ikke så velset. Det er dejligt at kunne klare sig selv, dejligt at kunne vælge selv. Og hvad end folk vil kalde det, så betragter jeg det i taknemmelighed for at jeg "har lov" til det og mulighed for det, til forskel fra mine forfædre, eller rettere "formødre".
Sandt nok, at man selv kan vælge som single - men det er en lige så stor glæde at vælge FRA.

...altså jeg tror da de fleste singler nyder deres liv. Bare ikke singledelen af det.
Sådan havde jeg det da jeg var single.
Jeg kunne godt lide mit liv, men jeg havde singledelen af det. Så jeg tror ikke at det er fordi folk ikke nyder deres liv. De synes bare ikke det er fedt at være single. Måske er det der mange overhører?
Jeg er nu i forhold. Og ja, dagene kan da godt være ens, men vi er gode til at lave ting hver for sig, sådan så jeg sagtens kan tage på en ferie alene, hvis jeg nu har brug for at lave noget, som han ikke gider.
På den måde fungerer det rigtig godt for i mit forhold.

Nogen føler jeg nærmest, at man er nødt til at sige, at singlelivet bare er for fedt, for at dække over og at det i virkeligheden stinker.
Med al respekt for dem der rent faktisk ikke egner sig til at være i et forhold og dermed har det bedst som singler. Dem kender jeg også nogen af og dér er kan jeg sagtens forstå, at de synes singlelivet er fedt.
Men jeg kan ikke se det. Og netop som en anden nævner herinde. Man kan jo godt nyde de andre dele af sit liv, men stadig hade single delen. Jeg kan godt lide mit job og mine interesser ved siden af.
Men jeg har manglet én af dele det med. En jeg kan lave mad sammen med og en jeg kan lave ting med. Altså, en masse dybere nærvær.
Nu er jeg i et forhold og jeg nyder det. Jeg synes det er fantastisk at have en af dele mit liv med. Vi er begge rigtig gode til, at give hinanden plads, så jeg synes som sådan ikke, at jeg giver afkald på ret meget af min frihed.

Men godt at du tog emnet op. Nogen gange virker det næsten helt tabubelagt, at sige at singlelivet stinker. For det gør det faktisk for ret mange!

Jeg tror det som så meget andet kommer an på personlighed. Personligt er jeg lidt en enspænder, og selv om jeg trives med at have en kæreste, har jeg også et stort behov for at gøre ting alene.
Da jeg var single, rejste jeg ofte alene, og det elsker jeg. At tage et eller andet sted hen i verden helt alene er for mig indbegrebet af eventyr og frihed. Følelsen af at man kan gøre akkurat hvad man har lyst til. At rejse med en kæreste er også fedt men på en anden måde.
Faktisk elsker jeg både at være single og være i et parforhold. På en måde kunne det være fedt, hvis man fandt en kæreste man var så tryg ved at man kunne veksle imellem perioder med at være single og i parforhold med visheden om, at man altid ville vende tilbage til parforholdet. Tryghed med mulighed for frihed. Men det er vist utopi.

Det gælder både som single og i parforhold. Hvis man er single, skal man leve det frie liv og være lykkelig med det, og hvis man er i et parforhold, skal man være det perfekte par, der aldrig skændes eller mister lysten til hinanden.
Det der er tabubelagt er at være utilfreds med sit liv.

af mit arbejde, og jeg har helt glemt hvordan det foregår, hvis man skal have en krage med i seng.
jeg mener at jeg kan huske, at man først kontrolerer om sengetøjet er rent og nystrøget, men jeg kan ikke huske om kvinden selv tager tøjet af, eller om man skal afklæde hende med tungen.
jeg har aldrig været så rig, rent økonomisk, siden jeg havde det sidste forhold for 18 år siden, nu møder jeg ingen kvinder med 2 børn og klatgæld.
vi kan selv realisere det liv vi selv ønsker, men de fleste kvinder vil have en fyr de kan kontrolere, og brokke sig over.
som det står skrevet, så skal man ikke slide lårene af hinanden, tiden er anderledes nu, og ingen forhold lever indtil døden adskiller dem.
hvis ikke der er problemer i et forhold, så skal kvinden nok sørge for, at der bliver noget man kan skændes om, de fleste nabo uvenskaber er støbt af kvinder.
ingen spiser forloren hare hver dag, så hvorfor skal man hænge på den samme kvinde i flere år.
når først forholdet er begyndt gør kvinden alt for at fyren bliver som hun vil have det, og manden er så dum, at han tror på at kvinden aldrig forandrer sig.
de første 3 uger kan man leve af sex og kildevand, men på 3 uger har kvinden også ved hjælp af sex, fået lokket alle hans hammeligheder fra ham, så hun senere kan bruge dem imod ham, hvis hun ikke får sin vilje.
de fleste danske kvinder, er som spanske grædekoner, der kan hyle og græde på komando, til begravelser, og jo mere de bliver betalt, jo mere kan de lade tårerne flyde.
for ca. 20 år siden kendte jeg en strigle, som kun gik hjemme og hyggede sig, fordi hun troede at hun havde fundet en forsørger.
jeg skulle møde kl. 5 am på slagteriet, og en morgen sov jeg lidt for længe, med det resultat, at jeg ikke nåede at fyre op i kakkelovnen.
hun fik et hysterisk anfald, og smed sig på ryggen foran kakkelovnen, og hamrede benene ned i gulvet, med det resultat, at kakkelovnen væltede ned over hende, og hun kunne ikke komme fri, så hun lå og hylede i ca. 2 timer før der kom hjælp, da jeg kom hjem fra arbejde fik hun 10 min. til at pakke hendes ting og forsvinde.
hvis ikke det var fordi at naboerne havde set mig cykle på arbejde, ja så kunne hun jo have påstået at jeg havde tævet hende, og at det var derfor hun lå under kakkelovnen.
askeskuffen blev ihvetfald tømt, for der var aske overalt, da jeg kom hjem.

Der ramte du hovedet på sømmet.
Det er tabubelagt ikke at være lykkelig. Det tangerer ihvertfald derhenad.
Og folk må helst heller ikke bruge lang tid på, at være ulykkelig. Man skal bare op på hesten igen og ikke græde. Men bare pretend og præstere.

det kommer vel an på hvordan man er single. Betyder det blot man lever alene, ja så forstår jeg simpelthen ikke at nogen synes det er kedeligt 😮
Måske hænger det sammen - keder man sig i eget selskab, så synes andre nok også man er kedelig at være sammen med. Bare en "ond" pointe.
Men altså de år jeg var single, ser jeg tilbage på som de mest intense og i mange perioder de lykkeligste i mig liv. Jeg havde dog altid "noget kørende" - altså en elsker eller en kæreste, så ikke helt uden kærlighed. Men jeg bestemte det selv, og var i ugevis alene, uden jeg følte det var ensomt eller forfærdeligt. Det kommer nok an på hvor social, man har brug for at være. Jeg nyder fordybelsen og aleneværen - savner den i perioder så meget, at jeg har overvejet at flytte alene. men et svært valg, da jeg ikke ønsker at miste min dejlige mand - kan heller ikke undvære ham.
Nej vi må alle leve med de valg, som vi gør i livet. Og tro mig, det er jeres EGET valg at være singler. I ved det bare ikke bevidst - man udsender det man kan og vil med sit liv.
Så begynd med jer selv, find lykken i at være alene og så vil I selv kunne vælge bevidst om I vil det ene eller det andet. Tror ikke på at det er skæbnen der gør nogell "mod deres vilje" er singler. Det er noget man selv vil - holde intitet og nærhed på afstand. Så mit råd til jer der ikke ønsker at være singler. Slip taget og overgiv jer til verden, så kommer den til jer og I kan selv bestemme hvad I vil. Ikke skæbnen 😖
Håber ikke jeg sårer nogen her, det var ikke min mening!
Pus [f]

Og enig i at det er fantastisk at rejse alene - man møder også flere mennesker på den måde. Tror ikke du er ene om at følle sådan - blot synd at vi der har det sådan, sjældent finder hinanden. Men så må vi i stedet vælge - og så stå ved vores valg, fremfor at leve spaltet og længes mod det ene eller andet som man ikke har i sit liv. En form for forkælethed, som jeg personligt ikke bryder mig om.
Det gælder da om at leve helt og fuldt med de valg, som man har gjort sig i livet. [f]
Pusser

Jeg har en kæreste og vi kan da sagtens gøre nogenlunde hvad der passer os alligevel. Altså med respekt for hinanden. Jeg kan godt lide at have de forpligtelser for et andet menneske jeg er tæt på.

Men jeg havde en X som virkelig havde et problem med nærvær. Han havde meget svært ved at blive voksen og ligeså snart kvinder gerne ville mere med ham (altså flytte sammen, have børn og sådan) så mistede han interessen.
Imidlertidig fandt han ud af, at det faktisk var ham der havde en hel masse ubearbejde problemer med sig selv som gjorde, at han ikke kunne lade folk komme meget tæt på ham.
I dag har han det heldigvis rimelig godt, men det har taget nogle års arbejde.

at jeg elsker at være alene, men jeg savner stadig at have én at dele mit liv med.
Jeg har ingen problemer med at være alene med mig selv. Jeg har også et superinteressant arbejde (synes jeg ihvertfald selv) og en fritid, som jeg holder meget af. Jeg har søde venner og for så vidt burde der altså ikke mangle noget.
Men det gør der allgevel. Det et ikke fordi jeg som sådan keder mig, men jeg er bare til tosomheden fremfor ensomheden! Og derfor synes jeg ikke ensomheden kan fuldende mit liv. Og derfor kan det nok virke kedeligt.
Jeg forstod godt din pointe, men jeg ved at folk ikke ser mig som kedelig. Så jeg tror i bund og grund det handler om ens sociale behov også.
Jeg valgte ikke selv at være single. Jeg vælger aldrig at være single, for jeg har ikke lyst til det.

fordi at jeg godt kan lide at man ikke er bundet til noget. møder man en lækker pige i byen f.eks. behøver man ikke holde sig tilbage. kan godt se det dejlige i at have en kæreste. men man bruger også mange timer og energi på skænderier, det slipper man for som singel.

Tusind tak🙂

med det hele...Håber du havde en god tur!:o)
Karisse

til se enlige.

for så kan man få levet sine fantasier ud på alle klubberne på vesterbro[l]

🙂[l][s][f]

selvfølgelig er singlelivet MEGET federe, men der er nu bedre her end på vesterbro, - og MEGET billigere http://www.youtube.com/watch?v=nuWX1JUmSB8&feature=related

men jeg lever bedst i parforhold.
Det er vist meget forskellige fra person til person.

Siglelivet var det ok, men ikke noget for mig overhovedet. Det var sjovt i et par måneder og så gad jeg ikke det mere.

Jeg tror at mange af dem der påstår at livet er fedt som single, siger det fordi de ingen kæreste har.
Jeg er selv single og har været det i 2år.... Jeg synes livet som single er kedeligt NÅ

Det er da røvsygt. Alle vil da gerne have kærlighed og nogen at dele den med

Der er da mange andre gode livsformer end den med kæreste på. Hvorfor mene at ALLE vil en kæreste - måske nogle har fundet ud af (bla. ved at iagttage kærestefolk) at det ikke er "lykken"
ALLE vil❓Hvem siger dog det? At ALLE vil det samme som normsættet siger. Man hører også folk sige at ALLE godt vil være berømte. Nej det vil ALLE ikke! Jeg kender nogle der har været det, og som trak sig ud netop fordi de IKKE kunne lide at være kendte.
Så den med at ALLE vil dit eller dat, det er noget meget konforme mennesker hælder ud, måske fordi de selv ikke er frie (?) Er man et frit menneske, så tiltror man også sine medmennesker, at deres valg af livsmåde, er noget de selv står inde for/har valgt som det bedste for dem - som de frie individer, de i udgangspuntet er. Dvs. når nogle er singler, betyder det ikke nødvendigvis, at de ikke kan finde en kæreste, de er måske bare mere kritiske, end dem der absolut MÅ have kæreste på. Håber pointen fremgår uden jeg fornærmer nogen 😮
Man kunne også forestille sig, at det man selv synes er lykken, ikke nødvendigvis er det for andre. Men måske er det, fordi normer og vanetænkning siger, at man KUN er lykkelig, hvis man har en kæreste, at SÅ mange falder i med elendige kærlighedsforhold 😖😖
Nogle efter normsættet "lykkelige" - fordi de har en kæreste - går så langt i deres omklamring af andre mennesker, at de kan påstå, at ingen kan være lykkelige, hvis ikke de lige lever med samme værdier, som dem selv. Hvor det optimale er en kernefamilie med hus, have, børn og vovse. Hjææælp siger så andre, og de er måske singler eller sidder selv i en suppdas, som de oprindeligt ikke havde fantasi til at forestille sig blev SÅDAN! Nogle har derfor valgt en anden form for liv end det gængse "lykkeideal" - helt bevidst, fordi det gir dem større frihed og måske også flere udviklingsmuligheder.
Mærkeligt singler ligefrem skal bedyre fordelene ved eget valg, som var vi alle FØDT som prototyper på individer, der kun kan puttes ind i "farmorbørn" konceptet, for at leve optimalt. Men livet i et frit samfund giver det enkelte individ mange andre valgmuligheder. Derfor vælger flere og flere singletilværelsen til. Det KAN være noget de ikke ønsker, men kan også være et bevidst (eller ubevidst?) valg.
Andre livsformer end den gængse "lykkebringende" norm, skal singler )eller andre der vælger egne normer) ofte forsvare for omverdenen. De skal definere deres livsform som særlig lykkebringende, ellers er de pr. definition ulykkelige. Men hvem siger lykkeidealet er alle menneskers ideal? De "lykkelige"?
Sjovt nok oplever jeg at de mest harmoniske og livsnære/ægte mennesker jeg kender, er dem der lever selvvalgt og ofte også anderledes end normen. OG interessant: Disse mennesker har ikke behov for at pådutter andre deres personlige form for lykke.😉
Læs lige den kvinde, der herinde skriver, hun er lykkelig for at leve i et moderne samfund, hvor man som kvinde nu SELV kan vælge sit liv. Så hun har fravalgt et forhold og er blevet lykkelig for sit liv, helt på hendes egen måde - glad for hvad det giver hende af oplevelser og udviklingsmuligheder.
Nå men I to vil vel påstå, at det er hun ikke - atså lykkelig. Det er bare noget hun tror 😮

Pusser

Hej Carina.
Jeg har tidligere i dag sat mit indlæg ind nu, hvor det skulle være - dermed blev din kommentar også slettet. Det og indlægget var IKKE møntet på dig! Beklager.
Du skrev: "Jeg har bare udtrykt, at jeg ikke synes det er fedt ikke at have en kæreste og at jeg ikke forstår, at andr konstant fortæller mig, at jeg skal nyde singlelivet. Jeg nyder det ikke.
Men jeg har respekt for, at andre synes det er fedt. Jeg har på ingen måde udtrykt, at jeg synes det er forkert at de lever godt som singler."
Nogle af "de andre" gætter jeg på er folk i parforhold 😮😃
Og så kan vi vel godt blive enige om, at der er fordele og ulemper i ALT hvad man vælger i livet. Tror det mere er et spørgsmål om hvordan, hver enkelt har det med sig selv, og hvor meget - eller lidt - vedkommende kan få ud af sin livssituation.[f]
Du skriver:" Da jeg var single, var jeg ved at gå til af kedsomhed. Altså, jeg brød mig simpelthen under ingen omstændigheder om det."
Men keder man sig i eget selskab, så er der overhængende fare for at andre også keder sig i ens selskab. Det er så min erfaring at nogle singler leder og leder efter noget udenfor dem selv, da de ikke kan udholde eget selskab. Mens andre udfolder sig og elsker deres liv som singler, hvilket ikke nødvendigvis er det samme, som de ikke ønsker sig en kæreste.
Pas på dit forhold! Så din mand ikke også keder sig i dit selskab 😖
Pusser😉

Det kan muligvis have noget at gøre med ens personlighed som er kedelig.
Men det er jeg ikke. Dog fungerer jeg bedst, når jeg har en at dele mit liv med.
Jeg har interessant job (synes jeg da selv) og jeg kan godt lide mine interesser og venner. Jeg får let folk til at grine og folk kan lide at være sammen med mig. Men der manglede bare noget, som gjorde at det hele var sødere, sjovere, mere interessant osv.🙂
Jeg synes det er fuldendt med en kæreste, fordi jeg har fundet ham jeg vil have.🙂
Men ja, der er fordele og ulemper ved alt. Og vi kan lide forskellige ting. Nogen er mest til at være alene og andre er mest til at være i forhold.
Tak for svar🙂

for svar 😉
Det kan godt være jeg generaliserede for meget her, men jeg tror så, at de som hænger deres lykke op på om de har kæreste eller ej, de - eller kæresten - får det svært ad åre.
Nu jeg ved jo heller ikke hvor længe❓du har haft din nuv. kæreste. Men normalt hører man, at mange mænd føler deres kæreste er alt for meget PÅ overfor dem. Om de nu bliver elsket nok osv. Og ofte ender de kærester med at blive belastende kontrolfreaks. 🙁
Læs bare herinde om kvinder, der kontrolerer deres mænd - fordi de ikke føler sig elsket. Siger ikke det er dig, men pas på du ikke lægger ansvaret for din lykke over på din partner. I begyndelsen er alt jo fint, men bliver man afhængighed af at have en kæreste - for at kunne være lykkelig, så er man vel ulykkelig, hvis kæresten i perioder ikke er nærværende f.eks. Hvilket jo tit sker i længerevarende forhold.
Så vigtigt at hver enkelt mennekse kan finde lykken i sig selv, og herfra kan han/hun så binde sig til andre - eller lade være.
Pus 🙂

er single og de ulykkelige lever i parforholdets skænderier.
Der findes ikke lykkelige parforhold, men masser af singler der jubler hver morgen over de er fri for brok og ulykke i parforholdets stramme tøjler.
Single for ever.

Jeg er glad for at være tilbage i et parforhold.
Jeg synes det var meget ensomt at være single. Jeg elsker at have nogen at komme hjem til og nogen at være der for.

Min X var så laaaaangsom, at jeg til sidst skred. Han stener stadig rundt et eller andet sted out there og er ikke kommet videre

Jeg tror faktisk det hele er en anelse mere kompliceret end først antaget, idet det at være single jo kræver en del mere af den enkelte end når man er flere sammen.
Som single må man jo erkende sit eneansvar for alt hvad der sker omkring en, tage stilling uden at indrage andres mening, og så alene tage konsekvenserne af det som sker.
Alt den snak om at mennesket er så og så socialt, har behov for andre i sin nærhed, og er afhængig af samhørighed, er ganske enkelt en erkendelse af mangelen på selvstændighed.
Som bekendt står det fast, at det kun er dumme mennesker der keder sig. og da mange af de som savner at være sammen med andre jo keder sig alene, ligger den lige til højrebenet.

Dit indlæg fik startet en masse tanker hos mig.!
Og det er jeg faktisk glad for :)

Om det er fedt at være singel, syntes jeg ikke!
Jeg er i et dejligt forhold, som jeg ikke ville bytte med noget andet!
Jeg har været i flere længere varende forhold.
2 lige i "rap", og et 3 efter 4 år som singel!
De første 2 forhold fik jeg nogle på opleveren..
Men dog var det rart at have en kæreste, og ikke sidde alene om aftenen..
Som jeg læste en anden skrive; at have en at snakke med om tanker, hvordan dagen er gået osv.
Når man så bliver singel (efter eget valg) da jeg fik en åbenbaring om at det bare ikke var det..
Ja..
Så sidder man i hus for sig selv, og livet begynder langsomt at hænge en langt ud af halsen.
Joo.. Der er da nogle positive ting ved at være singel..
Men hvis først man har været i fast forhold, så mangler der bare noget.
Der mangler en at snakke med.. En at holde om hvis man er trist..
En at vågne ved siden af..
En at fortælle om dagens hændelser. (kunden der var dum o.lign.)
Man kan såmen godt snakke med vennerne om tingene..
Men man sover ikke arm i arm med kammerater ;)
Jeg begyndte at bruge mine 4 år som singel, på aldrig at være hjemme, kun når det var højest nødvendigt.
Jeg var hos venner hver aften, på kaffe besøg, hygge og meget mere.
Brugte kun de få nattetimer hos mig selv..
Jeg var blevet en trygheds narkoman, og manglede at have en at støtte mig op af i hverdagen..

Det eneste gode ved at være singel, var al den tid med kammeraterne.
Ture med gutterne i skoven, næsten hver weekend.
En tur i byen fra tid til anden.
Men alt sammen i overdrevene mængder, så man til sidst blev ligeglad.
Man var ikke ligeglad i starten..
Jeg kørte på en kurve der startede helt i bund..
Topper på første året som singel, med fest, farver og kaffebesøg..
Jeg blev så mere og mere desperat efter at finde en kæreste, da jeg var på vej nedad kurven igen..
På 3-4 året, begyndte jeg at være ligeglad med det hele..
Sov for længe hver dag, da jeg ikke så grunden til at stå op..
Jeg blev mere og mere kold og ligeglad..
Festede igennem med mange venner, og glemte lidt min hverdag!

Da jeg så var blevet kold og ligeglad på 4 året..
Så vendte mit liv fuldstændig..
Jeg mødte min nuværende kæreste, og jeg fik glæden, og trygheden tilbage! :)
Jeg fik et liv.!

Så om det var godt at være singel?
Og hvad var godt ved det?
Venskaberne blev stærke.
MAn skulle ikke tage hensyn til planlægning osv. det var jo op til en selv hvad man ville og hvornår.
Det er de eneste positive ting jeg kan se..
Jeg kunne heller ikke se alle de ting de andre snakker så meget om, der er i og å så godt som singel..
Måske endda det bare er det pure opspind, for at de skal føle de har det godt?
For ikke at vise os andre hvor skidt de har det!
Måske inderst inde de har det rent af helved til som singel.?
Det er lidt min teori..
Måske jeg tager fejl....?
Måske ikke!....

Rigtigt klamt..

Det er mere simpelt tror jeg:
Singler elsker i starten at være singel, og så savner de efter et stykke tid 2-somheden
De der er i parforhold savner singlelivet, hvor man kunne gøre som det passede en uden omtanke og omsorg for andre end en selv.
Lige meget meget hvilken beslutning man tager, så vil der være noget af det andet der savnes. Det betyder at man må beslutte med sig selv, hvad der giver en mest værdi, når man lægger det hele sammen. Jeg tror nemlig ikke man nødvendigvis kan sige, at fordi man er introvert, så er man bedre til at være alene, for jeg tror det hænger sammen med hvor meget man holder af sig selv og sit eget selvskab, dvs. er man god til at være mig i sit eget selvskab.
Et godt spørgsmål, som jeg ser der ikke er et entydigt svar på.

En skid fedt, det er en nødløsning for de fleste intet andet

Skulle stå! Det er ikke en skid fedt, det er en nødløsning for de fleste intet andet, og det er ikke sundt for et menneske

ikke fungerer i dette land. Vi har rekord i skilsmisser - hvorfor mon. Parforholdet går op i skænderier, utroskab, hustruvold og ulykke i en uendelighed.
Singel livet giver frihed. Det minder mig om en undersøgelse hvor mænd blev spurgt om de var meste lykkelige som singel eller i ægteskabet. 95% svarede at singel livet var sjovere - hvorfor mon.

at mange af dem der er i et forhold, gør ALT for at spolere forholdet, så de kan blive singler trods de slet ikke ønsker at være det. Det giver da ingen mening, men det er måske heller ikke meningen?

Man skal ikke være der for nogen hele tiden. Nogen forlanger jo at man skal være der hele tiden hvis man er i et parforhold...

Mit liv har så meget mere værdi når jeg har en at dele det med. Mit liv har værdi uden, men en kæreste tilfører det bare det ekstra

på samme måde.
Skal vi ikke finde sammmen?🙂

Hvad er det du mener med dette indlæg?.. At hvis man havde penge nok ville kærlighed være en ubetydelig faktor?.. Well, hvis du mener penge gør alt, så tjen nogle og stop med at leg socialdemokrat.