Hvorfor er jeg ikke ligeglad?? Det burde jeg være.

Kære hvem som helst.
Min kæreste og jeg har været sammen i 7 år. Det startede som en affære men her 7 år efter er vi rigtig lykkelige sammen og ikke længere hemmelige. Vi brød begge med hver vores daværende kærester. Vi var begge yderst mærket af at være løgnagtige pga af affæren.
Han har et super dejligt barn sammen med hans ekskæreste.
Mit store problem er at eksen bare er en hård banan. Hun har gjort nogle grimme ting i løbet af årene for at ødelægge mig og fjerne mig fra hendes eks kæreste. (Altså min kæreste). Hun har blandt andet ringet og sagt til mig at hendes barn ville blive psykisk sygt af at være i nærheden af mig. Hun har ringet og sagt at min kæreste har været mig utro og at han lyver overfor mig osv. Hun truer min kæreste med at hvis han ikke kommer tilbage så finder hun en ny far til deres barn osv. Min kæreste har sagt stop og virkelig været hård overfor hende, ved at forklare hende at han elsker mig og at de ingen fremtid har sammen. Jeg har aldrig ringet til hende eller på anden måde gjort tilnærmelser til hende. Har aldrig svaret igen på alle de ting hun har gjort. Men jeg er nået til et punkt hvor jeg bare er fyldt op.
Jeg er et kærligt menneske og hader at have fjender. Og jeg hader mig selv for at gå rundt og "hade" hende indeni mig selv. Hvordan kommer jeg af med den følelse? Hvordan kan jeg lære at være neutral ligegyldigt hvad hun gør imod mig?? Jeg vil jo gerne kunne se hende i øjnene når vi engang skal forenes. Til konfirmation osv. og jeg vil ikke være et ondt menneske som går og kaster tilbage. Jeg vil bare have mit eget liv uden at skulle gå og tænke dårlige tanker om mit bonus' barns mor.
Kærlige hilsner fra 1982

Jeg sad med den samme urimlige følelse på et tidspunkt, selvom det var mig der havde været sammen med hendes mand, så han valgte at være sin kone utro.
Det er svært ikke at hade en som handler så primitivt, for det er jo det det er, en primitive handlinger fra en forsmået kone. Men set i baglysets "klogskab", så mener jeg stadigvæk det er primitivt at handler som de koner gør samt jeg forstår også at alt må været revet ud af hænderne på dem uden at de har kunne gøre noget. For hvad kan man gøre ved ens mand elsker en anden, ingenting, de ved jo godt løbet er kørt. Drømmen har vi slukket for dem, drømmen om et familieliv og ægteskab for altid, og det er den de afreagere imod. De ser os som fjender og er nødt til at skyde med skarp på os og deres mænd, men inderest inde tror jeg de ønsker deres liv tilbage til det det var engang, og det er en svær kamel af sluge, at vide at noget er slut som man troede var for altid.
Hvis jeg nu skal kigge på mig selv fra den gang, så hadede jeg mig selv for at blive hende den anden kvinde (var selv gift) samtidig med at jeg sad og synes jeg var med i en dårlig film, fordi hvad skete der lige her. Det hele virker komplet syrealistisk og komplet uvirkeligt. Jeg tænker du måske gør som så mange andre, inklusiv mig, vælger at hade en anden for det du selv har gjort, fordi du måske ikke plejer at være sådan "at stjæle" andres mænd. Andres mænd kan ikke stjæles skal du huske, hvis de ikke gerne vil stjæles. Du skal tlgive dig selv for at hade, men spørgsmålet er hvad du i virkeligheden hader. Ja hun er primitiv og gør en masse dumt, men se det sådan at hendes verden er spoleret, ødelagt, sådan ser hun det sandsynligvis. Ikke at det er sandt men det er sådan hendes liv ser ud for hende selv lige nu. Tilgiv dig selv og tilgiv hende, fordi der er nok sket det der skulle ske ellers havde han nok ikke været sin kone utro må jeg formode.
Jeg nåede også blive fyldt op efter utallige opkald fra hans kone, hendes ordforåd som var meget primitivt, hendes misbrug af sine egne børn, så jeg fik en mail fra deres søn om at jeg ikke fortjente at leve og at jeg var latterlig, mon dog det var sønnens ord og mon ikke det igen var hans kone der stod bag, jeg tror det. Min psykolog havde længe anbefalet mig at gøre noget ved situationen men jeg kunne ikke få mig selv til det, selvom hun sagde det stopper ikke. I dag kan jeg godt se det var dumt,men jeg kan ikke gøre det om, men til gengæld gjorde jeg som politiet sagde fik lukket så hun ikke komme igennem til mig via telefonen eller min mail og det samme gjorde jeg ved min eks-elsker lukkede ned for alt, så i dag ved jeg ikke flere år efter om de senere har kontaktet mig, men jeg fik fred og ro.
Dit had er dit eget, så vælg at komme væk fra det ved at være bevidst om at flytte dine tanker hver gang du tænker noget mindre kønt om hans kone, så du befrier dig selv for noget der ikke giver mening og som kun går ud over dig selv. Nu tænker du sikkert, det er da svært, ja det er svært, men det bliver nemmere og nemmere for hver gang det går, så jeg kan kun anbefale dig at gøre det, at du selv beslutter dig til ikke at ville fylde dig selv op med had for det er spild af ens gode tid. Tankerne skal fyldes med positive tanker og den glæde det er at få dig en mand som du elsker. Nyd livet ingen andre kan gøre det for dig.
Kh
En eks