Hvorfor blive ved??

Jeg sad helt alene mellem 500 mennesker i går.. og var ensom, I dag sidder jeg også helt alene hjemme i min kedelige lejlighed.. "Alle" mine venner er sammen med deres kærester, jeg ser mindre og mindre til dem der er tilbage de falder fra finder piger/kvinder som jeg tilsyneladende virker så frastødene på, at de ikke længere kan bruge tid sammen med mig.. Jeg er stadig meget forelsket i en jeg har kendt i mange år, men jeg har ikke det, hun leder efter.. Desværre syndes jeg jo at hun er noget af det mest faktastiske jeg nogensinde har mødt.. Jeg lever bare fordi jeg ikke kan andet, jeg passer bare mine pligter, arbejde, søvn, og ja selv at få noget at spise er en pligt, Jeg bedøver mig selv med tv, internet lige så snart jeg kommer hjem... Jeg kan ikke klare at der er ro.. Så komme jeg i tanke om hvor meningsløst mit liv er!!

Læser du de svar og råd du får, hver gang du overmandes af ensomheden og skriver herinde? Ændrer du på noget eller lader du tingene blive ved med at være som de er?
Hvis ikke du prøver noget nyt, så kan du heller ikke forvente at noget ændrer sig! Hvis du vil ud af ensomheden, så gør noget for det! Og hav et åbent sind, det nytter ikke at give op på forhånd!

Men mon ikke problemet er stille før stormen.
Der kommer aldrig nogen som løse dine/mine problemer.
Det skal man selv gøre.
vh
Tom

Kan du ik bare slappw af?
Det bliver kun sværre og sværre jo mere du kramagtigt forholder dig til dit liv er noget lort.
Vi er mange der er ensomme af den ene eller anden grund!

at dine venner måske kan mærke, at du ikke ligefrem er den samme mere og den eneste måde de reagere på er, at frastøde dig, de ved ikke, hvad de ellers skal gøre. Det er ret normalt, at nogle de går når de ikke ved, hvad de skal. Men kære dig!Fortæl om dine problemer, måske til en prof. inden de tager overhånd. Mht kærligheden, ja, så kommer den jo helt af sig selv, den dag du udstråler selvtillid og selvtilfredshed.
Kærligst mortiltre

Ja problemet er jo jeg ikke kan være med i fælleskabet, med deres kærester og børn, for jeg har jo ikke nogen kæreste, børn eller nogen som helst erfaring på dette område, og det er det der fylder i deres liv, men hvorfor kan almindelige menesker med kærester og børn være venner med folk uden kærester og børn? Det er sådan noget par snobberi og ja det må jeg bare finde mig i, jeg bliver ikke invitetret ind i det gode selvskab igen før/eller hvis jeg nogen sinde finder en kæreste, jeg har dog ikke haft nogen sucsse på det her punkt, Jeg er den snart den sidste i min omgangskreds der ikke har en kæreste..

Så kom over i min omgangskreds... for der er vi næsten kun "ikke almindelige" mennesker som dig =) ja som du beskriver... os der er single, går på arbejde, bruger tid på internet... men også mange andre og sjovere ting, dog mest i weekend'erne.

Jeg ved, at man ændres når man får børn, men ligefrem, at fravælge dem der ikke har, er nok lige i overkanten.Det er da en mærkelig holdning, at have. Bare fordi du er single, gør det dig jo ikke til et dårligt menneske. Okay, du har ingen erfaring med børn, men er du interesseret i børn, er det jo rigtig godt.Men, hvis du udstråler, at de irriterer dig, ja, så bliver du jo udelukket.
Jeg ved også,at det er svært,hvis du skal til, at starte nyt netværk.
Ja, ak den kærlighed. Som jeg har fortalt dig før.
Den dag du udstråler selvtillid, der kommer hun.Men du må ud af starthullerne, gøre noget ved det.
Den åbenhed du viser fremmed her på sol, gå ud og vis den derude, måske du bliver overrasket.
Kærligst mortiltre :-)

:) Ja jeg er lidt bange benytte mig af min åbenhed, derude i real life jeg gidder ikke være ham der bare sidder og tuder over i hjørnet til festen, det har jeg prøvet!! Og det er der ikke nogen der for noget som helst ud af.. Jeg viser nok heller ikke min meget følesome side når jeg er sammen med HENDE, det ville kun give bagslag, men jeg bliver meget selvbevist og lukker nok lidt af, sidder lidt og posere, er ikke særligt sjovt, har taget mig selv i at kigge på HENDE og tænke hvorfor gør jeg ikke et eller andet, med det bliver altid kluntet, jeg har jo bare lyst til at ligge armen om hende og give hende et kys..

bruger du de svar du får herinde til noget? har efterhånden prøvet på at hjælpe en del gange men føler egentlig du lukker af. og så er det svært at hjælpe..
kan det være du også selv lukker af for dine venner?
kan godt være kærester og børn ændre en.. men når man har kæreste/børn så har man også dem at tænke på.. så kan man ikke bare skride på singlestur hver dag... det hænder stadig men ja der blir skåret ned der og man begynder mere at arrangere middage m.andre par/evt.med børn..og så blir de enlige ikke inviteret da man tænker de nok vil føle sig utilpas mellem så mange par??
kan det være svaret???

Det er heller ikke sådan jeg syndes at de skal tage sig tid til mig hvær dag.. Men, Ja lad mig komme med et eksempel: En af mine venner fik et barn i september månede, han er også flyttet, jeg har værken set barnet eller det nye hus.. Jeg bliver simpelhed ikke inviteret..
Men ja jeg er nok uden for rækkevidte der er intet der kan hjælpe mig, og ja sådan er det.. Jeg gider ikke mere, jeg har givet op overfor det modsatte køn jeg har intet der er værd at samle på!! Hvor er livet dog noget lort... Jeg skal bare passe mit arbejde og holde mund.. Snakkede med min chef idag, og ja som jeg sage til ham det ville ikke havde noget problem, hvis jeg ikke havde noget fritid, men bare et arbejdsliv og ikke andet..
Mon der er nogen der kan hjælpe mig til at få det??

desværre...
har du prøvet at kontakte din ven?? når man får barn er der pludslig et helt andet ansvar og tiden er knap og man ville ønske hvert døgn havde dobbeltså mange timer.
kender det godt for mig selv....
et eksempel:
jeg fødte i okt. min bedste veninde fødte i jan. da vi var gravide sås vi hele tiden og lavede alt sammen...nu bor vi 5 min kørsel fra hinanden, men der er tøj vask, rengøring, badning, fodring mm. alt dette gør at man er slem til at glemme hinanden.
har mistet flere venner efter jeg har fået barn, men de kontakter ikke mig...og jeg gider heller ik altid kontakte dem.
kan sagtens være i selvskab med dem af vennerne der er singles men er min kæreste med kan jeg mærke de føler sig udenfor når de ingen mand har.

Men ja.. Det er bare ikke den første.. Og ja min en af de nære venner har for et stykke tid siden fundet en kæreste med et barn, Og ja han har også meldt sig helt ud.. Og bevares det er også helt iorden.. Men min gode ven som også har børn og en kone, og der var ingen problemer da han gik fra single til par, og da de fik barn, var jeg med det samme reserve onkel.. Der var igen problemer, De er desværre flyttet langt væk.. Og når man nu ikke har nogle som helst chancer hos det modsatte køn.. Så må jeg sige ja det er bare et spørgsmål om tid før man sidder alene, altid... Suk er træt af altid at ha' dårlige ting at fortælle.... Men ja sådan har jeg det..

hvis du er lege onkel for den ene kan det så ikke lade sig gøre for den anden?? hvis du kan lide børn så vis det, så skal du nok komme med til festerne så forældrene kan få fri ;)
ej pjat jeg ved det ikke, tror altid på man selv kan gøre noget (mere) for selv at gøre det bedre. intet kommer af sig selv

Har kæmpe tålmodighed med dem, det er der flere der har fortalt mig.. Jeg har også snakket med ham som stadig gad snakke med mig efter han fik barn, om det' med at man blev valgt fra, han sage at det kunne han slet ikke forstå folk gad, han havde prøvet det sammen dengang mange af hans venner kom vidre i livet, han var lidt sent ude.. med kæreste og børn.. Og ja vi er nok lige mærkelige :)(Hans ord) Så det er ikke noget jeg bidler mig ind.. Der er et hiraki i min omgangskreds iværtfald hvor dem som, har kærester er mere værd end folk uden..

gør mig ondt det skal være sådan, men der er nu mange omgangskredse der holder knejteturene.
min fyr har da feks en fast aftale med en af hans venner hver tirsdag. dsv. min en gang om ugen er de sammen. men må indrømme det irritere mig lidt da jeg savner ham så snart han ikke er her. men man skal huske vennerne, det ved jeg godt.
men som jeg skrev, er det utrolig svært når man pludslig har en kæreste og børn som vil være sammen med en hele tiden :)

efterhånden ved at være længe siden man har set noget til dig

Jeg er har bevæget mig ud i et "forhold" noget på nettet, men endnu engang blev det bekraftet hvor lidt aktraktiv jeg er, når man kommer ud i den virkelige verden, Så nu er det slut jeg skal være alene, jeg' må akseptere det, og det må mine venner også, hvis de ikke kan det, er vi ikke venner længere. Sådan er det.
Jeg er alene vil altid være det. Hvorfor spilde tiden med nederlag og frustrationer hvorfor udsætte sig selv for det, det er jo direkte dumt! Der kommer jo et tidspunkt hvor man skal blive voksen og lade drømme være drømme, og ikke spilde livet på noget som man alligevel aldrig vil kunne opnå.
Det er den eneste måde at undgå endnu et nederlag og endnu et hak i selvtiliden på.
Så ja vidre i livet, alene.

kan du så ikke arbejde med,det er ikke så skidt at være alene,jeg har været alene3 i 12år efterhånden,vil folk og fæ mig det ikke godt,ja,så fravælger jeg dem,og det uanset hvor tæt de er på mig,jeg har også været underlagt andres meninger uden at sige fra osv,Nu har jeg det sådan,kan andre ikke acceptere mig som jeg er,så hellere undvære.Du det er nu ikke så slemt at være alene,man skal ikke jage tosomheden,kommer den ja,så er det jo godt,og det er såmænd også fint hvis ikke,Prøv at lære at elske dig selv,nogle kloge hoveder siger:man kan ikke elske andre hvis ikke man kan elske sig selv.Og ting tager tid,og det kan altså godt tage sin tid,inden du finder kærligheden,og hvad så??jorden går jo ikke under af den grund,vel!venlig hilsen mormor