Hvorfor baker ud når han hører ordet kæreste.....
Har noget kørende med denne her fyr, Vi oførerer os som kærester både når kun vi to er sammen, og når vi er ude blandt folk. Fester, gå turer, by turer o.l Han siger at han elsker ig, holder rigtig meget af mig, og har vildt mane følelser for mig. Han er opvartende og opmærksom på hvordan jeg har det, han vil mig det bedste.
Men hvær gang vi kommer ind på begrebet kærester baker han ud, og siger han ikke vil være kæreste for han er ikke forælsket......(Jeg bliver ked af det og afslutter vores forhold, der så 1 mnd - 6 uger fortsætter)
Min personlige tolkning er at han har oplevet noge i sit tidligere forhold, han har en meget klar defination på at når man er kærester ejer man hindanden. Det mener jeg bestemt IKKE, men jeg kan jo ikke lave om på hans opfattelse.
Er der nogle af jer der kænder til lignende problematik, og har gode erfaringer med det?
Forhold der har udviklet sig med tiden?
Og hvordan forholdte i jer til problemet?
(Ved godt mange mener at jeg burdte droppe ham, men det kan jeg ikke når jeg ved at han elsker mig!!!! Jeg elsker jo også ham)
For mig er det vigtigste jo egentlig at han holder af mig, og at jeg betyder noget for ham, ikke om man definerer sg som kærester, men så kommer der alligevel perioder hvor jeg bare gerne vil vide hvor vi står - forståeligt nok, men ved allerede vi ikke er sammen med andre, og han omtaler mig som "kæreste" mht fremtids planer. Han kan bare ikke give mig den garanti der ligger i kæreste begrebet. Er bare så SIKKER på at han vil mig.
Har i bud på hvordan jeg skal forholde mig, er i meget velkommne til at svare
Men hvær gang vi kommer ind på begrebet kærester baker han ud, og siger han ikke vil være kæreste for han er ikke forælsket......(Jeg bliver ked af det og afslutter vores forhold, der så 1 mnd - 6 uger fortsætter)
Min personlige tolkning er at han har oplevet noge i sit tidligere forhold, han har en meget klar defination på at når man er kærester ejer man hindanden. Det mener jeg bestemt IKKE, men jeg kan jo ikke lave om på hans opfattelse.
Er der nogle af jer der kænder til lignende problematik, og har gode erfaringer med det?
Forhold der har udviklet sig med tiden?
Og hvordan forholdte i jer til problemet?
(Ved godt mange mener at jeg burdte droppe ham, men det kan jeg ikke når jeg ved at han elsker mig!!!! Jeg elsker jo også ham)
For mig er det vigtigste jo egentlig at han holder af mig, og at jeg betyder noget for ham, ikke om man definerer sg som kærester, men så kommer der alligevel perioder hvor jeg bare gerne vil vide hvor vi står - forståeligt nok, men ved allerede vi ikke er sammen med andre, og han omtaler mig som "kæreste" mht fremtids planer. Han kan bare ikke give mig den garanti der ligger i kæreste begrebet. Er bare så SIKKER på at han vil mig.
Har i bud på hvordan jeg skal forholde mig, er i meget velkommne til at svare