hvordan klarer jeg skilsmissen

Hej
Jeg kunne godt bruge nogle råd ang. min skilsmisse, da jeg synes det er meget svært at komme igennem.
Jeg var gift i 5 år og har en dreng på 4 år.
I sommers syntes jeg at min mand var blevet mærkelig og havde på fornemmelsen at han havde fundet en anden, hvilket han benægtede. Jeg fandt selv ud af det 3 dage før jeg skulle holde min 40 års fødselsdag. Det var på telmore. Jeg kunne se at han havde sendt 1100 sms til en anden pige på 3 uger.
Jeg ringede til min mand på hans arbejde og bad om en forklaring. Han kom hjem så vi kunne snakke om det. Han var urokkelig, der var intet at gøre. Han ville skilles. Jeg var dybt ulykkelig da jeg elskede og stadig elsker min eksmand. Jeg ringede rundt til alle gæsterne og aflyste min 40 års fødselsdag. Jeg fortalte dem alle sandheden. Det var frygteligt at ringe rundt.
Tiden, der fulgte efter var frygtelig. Jeg kan slet ikke huske hvad og hvor jeg var i dagene efter. Jeg var slået helt ud at kurs, da jeg aldrig har været så lykkelig i hele mit liv som jeg var med min mand. Det skal lige siges at jeg tidligere var i et forhold med en i 18 år som også fandt en anden og nu skulle jeg igennem det mest forfærdelige igen.
Min mand og jeg boede sammen i et halvt år indtil jeg kunne flytte i lejlighed. Han forsvor at skilsmissen havde noget med den anden at gøre og at han ingen kontakt havde med hende.
Jeg flyttede den 1. januar og efter en uge fandt jeg ud af at han havde kontakt med hende igen og at det var pædagogen fra min søns børnehave. Jeg græd og græd og var sygemeldt fra mit arbejde. Jeg kunne slet ikke overskue det hele mere. Skulle min søn tages ud af børnehaven eller skulle jeg lide hver dag når jeg afleverede ham. Jeg valgte den sidste løsning af hensyn til min søn som ikke skulle lide under sin fars fejl.
Lige nu kan jeg slet ikke komme videre. Jeg græder stadig meget for det gør så ondt at tænke på de to sammen i mit hus med mit barn og min tidligere svigerfamilie. Jeg føler at alt er taget fra mig og har helt mistet lysten til at være her mere men min dejlige søn holder mig oppe.
Det skal lige siges at jeg 3 måneder før at alt det her skete, mistede min mor. Sådan lige pludseligt og min far mistede jeg for 10 år siden. Mine svigerforældre var blevet mine nye forældre og nu ved jeg ikke hvordan jeg skal forholde mig til dem. Jeg savner dem så meget, men når vi har været sammen, gør det alt for ondt, så jeg føler at jeg er nødt til at droppe kontakten til dem. Jeg var heller ikke kommet mig over tabet af min mor, da alt det her kom. Jeg føler at alt det, der var værd at leve for er taget fra mig, undtagen min søn.
Min søn er nu begyndt at være sammen med hende den nye og når han kommer hjem fortæller han gladeligt om hende og det slår helt knuder indeni mig, for jeg kan ikke klare at de nu leger den familie som vi var, og i vores gamle hus.
Jeg er så forvirret og den ene dag snakker jeg pænt med min eksmand og næste dag hader jeg ham. Inderst inde hader jeg ham nok fordi jeg stadig har følelser for ham og ikke kan forstå at han kan udsætte mig for alt det her.
Hvordan kommer jeg videre og hvordan takler jeg det med min tidligere svigerfamilie. Hvordan kan jeg få min eksmand på afstand for han fylder stadig 90% af mine tanker. Jeg tænker konstant på ham og hende og det gør at jeg ikke kan komme videre med mit liv. Hvordan takler jeg det med min søn som fortæller at hende den nye er sød. Jeg har haft en frygt for at få min søn hjem fordi han sårer mig med de ting han fortæller, men jeg ved jo også godt at han er helt uskyldig i det her.
Jeg er så bange for at jeg aldrig tør at elske igen, da det nu er anden gang at jeg skal igennem det her.
Håber at få nogle værktøjer som gør at jeg kan komme videre.
Hilsen Olivia

Kære Oliva,
jeg håber ikke at du har noget imod at jeg byder ind med lidt tanker omkring din situation?
Først og fremmest vil jeg sige, at det som du går igennem er ufatteligt svært. Du har indenfor kort tid lidt mange store tab (din mor, din mand og dit forhold til dine svigerforældre). Derudover skal du dagligt konfronteres med din mands nye kærlighed i børnehaven ,,, det er jo vanvittigt!!! Det er meget stort af dig, at du vælger at din dreng, skal fortsætte i børnehaven - hvor ville jeg dog ønske, at pædagogen ville vise samme hensyn og medmenneskelighed (det er fanme det eneste rigtige) og søge job i en anden børnehave, men desværre er folk indimellem sig selv nærmest.
Jeg tror desværre ikke, at der er anden udvej end at gennemleve det følelsesmæssige helvede, som du gør nu. Det er jo en naturlig reaktion på meget svære omstændigheder. Giv dig selv lov til at være forbandet ked af det og vred og hold fast i at tiden arbejder for dig. Jeg gennemlevede i sin tid en temmelig bizar skilsmisse og som dig, havde jeg heller ikke mine forældre (som også var en del af min sorg). Som dig gik jeg i sort, blev sygemeldt (af flere omgange), rasede, tudede, gik lange ture i skoven, hvor jeg råbte ad verden, eks'en, hans nye kæreste, osv. I dag kan jeg slet, slet ikke forstå, at jeg var dér. Der er mange ting, som jeg ville ønske at jeg havde gjort anderledes - jeg "mistede" mange år på den konto og den eneste, som led, var mig. Min eks var jo videre. Hvis jeg kunne gøre de år om igen, så ville jeg med al magt have fyldt mit liv med ting, som gør mig glad. Jeg ville tage løbeskoene på og løbe al det raseri og ked-af-det-hed ud. Jeg ville fokusere på mig-mig-mig (og sønnen, naturligvis);frisør, nyt tøj, god mad, masser af motion, hobbyer, uddannelse,rejser, højskoleophold, ja, hvadsomhelst for at flytte fokus og gøre noget godt for mig. Væk fra de tanker om meningsløshed og fremtid, tillad ikke dig selv at tænke i de baner.
Overfor din eks, ville jeg bruge al det krudt, du overhoved kan mønstre og opfør dig med kølig, men venlig værdighed (og skriv eller tal al din vrede og sorg ud et andet sted) og prøv om du kan holde kontakten på det nødvendige minimum. På sigt vil du blive SÅ STOLT over dig selv, hvis du har kunne tackle den svære, svære tid med værdighed.
Det bliver lettere med tiden, tro mig ....
Knus
Annette

Tusind tak for dine ord. Jeg ved, du har ret. Jeg skal kun tænke på mig og min søn og arbejde på at skubbe tankerne væk fra min eks og hans nye kæreste. Jeg er meget glad for de fine ting du har skrevet og jeg vil virkelig tage dem til mig.
Tusind tak !!!!
Knus Olivia

Kæreste Olivia
Hvor jeg dog føler med dig. Det er en voldsom omgang, som du er på vej igennem. Selvom det ikke føles sådan lige nu, kommer du ud på den anden side, som et stærkere, smukkere og bedre menneske. Du har lært en masse om dig selv, dine følelser og tanker og de gør dig til den bedste udgave af dig.
Det gælder om at finde lyspunkterne. Selvfølgelig er det ikke fedt, at din søn synes godt om hende den nye, men det ville trods alt være endnu værre, hvis han ikke kunne lide hende og græd som pisket, når han skulle hjem til hende og hans far. Måske kan tanken lige umiddelbart føles rar, men mærker du ordentligt efter, så ved jeg at du af alle mennesker vil din søn det bedste, og det bedste for ham er at være sammen med nogen, som han godt kan lide og som forhåbenligt også kan lide ham.
Jeg synes du skal tage en snak med dine ekssvigerforældre og fortælle dem, hvordan du har det med at se dem. Hvor meget de betyder for dig og hvor svært det er for dig at se dem. Sandsynligvis er det også rigtig svært for dem og det kan lette det hele at få sat ord på. Måske vil de også hellere end gerne bevare kontakten med dig og i mange tilfælde kan det sagtens lade sig gøre, når man først får talt om det.
Det kunne måske også være en god hjælp for dig at få lidt professionel hjælp til at komme igennem både din skilsmisse og tabet af din mor. En, hvor du kan komme af med alle tankerne, frustrationerne, få lov til at græde og få lidt værktøjer til at komme igennem, når det føles aller slemmest. Måske har du et godt netværk af gode venner og veninder, og brug dem endelig. De stiller gerne op og specielt hvis de fornemmer, at du stille og roligt rykker dig.
Jeg sender dig en masse kærlige tanker og alt held og lykke til dig og din lille dreng.
Mange kærlige hilsner
Solveig [s]