Hvordan gør jeg det anderledes

Hej alle jer rare mennesker...
Jeg har lige haft en længere diskussion med min kæreste som jeg elsker meget meget højt. Det er hende jeg vil giftes og have børn og familie med.
Vi er begge to meget travle mennesker som plejer vores karrierer, og det er derfor sparsomt med tid vi har til hinanden. Da hun altid står tidligt op (kl 5) og går i seng kl 22, hvor jeg har mere variable arbejdstider, og går sent i seng, derfor er det måske et par timer i hverdagene vi ser hinanden. Men problemet er at jeg bliver utroligt ulykkelig når hun mange weekender i træk laver aftaler med veninder om at tage i byen og ikke inviterer mig med, eller generelt bare har en roommate som intet liv har, og som tit kræver hendes opmærksomhed. Jeg har det ikke godt med denne roommate, fordi jeg synes hun hæmmer mit og og min kærestes forhold. F.eks siger roommaten til mig, "hun er min bedre halvdel" og jeg føler at hun mere eller mindre sætter vilkårene for hvornår vi kan flytte sammen, og hvornår vi kan ses i weekenderne. Når jeg endelig er sammen med min kæreste ringer roommaten eller skriver sms hele tiden. Og jeg synes det er enormt tærende. Vi har snakket om det, og min kæreste har sagt til roommaten at hun ikke skal ligge og ringe og skrive hele tiden. (denne roommate trænger seriøst til en kæreste).
Alt dette munder ud i at jeg en gang imellem, måske for meget, brokker mig når min kæreste så laver aftaler på dage hvor jeg havde regnet med at vi skulle ses. Som f.eks at mødes med gamle venner, eller tage i byen uden at spørge om jeg har lyst til at tage med. Og derfor føler hun som hun siger: at jeg er jaloux, hvilket jeg jo nok også er, og at det ikke virker som om at jeg stoler på hende.
Jeg er skidebange for at miste hende, fordi jeg føler at jeg måske keder hende og hun ikke kan slå sig rigtigt løs hvis jeg er med ude. Vi har været sammen i 11måneder, og har ellers et dejligt og velfungerende forhold.
Men hvordan kan jeg ændre mine følelser og ikke mistænke hende for at synes at jeg er en dødbider, og lære at stole på at det hun siger er rigtigt..
F.eks blir får jeg rigtigt ondt i maven, når hun siger at hun lige har været ude og købe ny makeup så hun kan gøre sig lækker til at skulle i byen med sine 2 veninder i weekenden.... men hvorfor blir jeg ikke spurgt om jeg vil møde dem senere :(
Hun siger at det virker som om at jeg altid skal give hende dårlig samvittighed når hun skal noget der ikke involverer mig. Men jeg vil jo bare gerne være mere sammen med hende. I stedet for de obligatoriske 4 timer i en hverdag, og en enkelt lørdag eller søndag om ugen.
Jeg selv må jeg sige ikke bruger så meget tid med mine venner som før i tiden, da de alle bor med deres kærester og mere eller mindre har stiftet familier..
Det gir nok ingen mening alt det her, men jeg har hvert fald fået 3 ting at vide af hende idag, og det er.
1) hun føler ikke jeg stoler på hende
2) hun synes at det virker som om at jeg skal give hende dårlig samvittighed hver gang hun skal noget.
3) hun synes at jeg søger bekræftelse..
What to do... [:*(]

du forstår ikke, du ikke bliver spurgt skriver du. Hvorfor spørger du ikke selv om I skal mødes senere.
Du skriver også "når jeg havde regnet med, vi skulle være samme" - jamen hvorfor? Lav da en aftale på forhånd.
I det hele taget, så tag den bænkevarmer-attitude af. Vær aktiv og initiativrig. Hun har fart på hende der, så du må anstrenge dig lidt mere.

Hej med dig,
Jeg er helt enig i ovenstående svar; Du må holde op med at hænge med mulen. Jeg tror, at jeg ligner din kæreste meget. Veninderne er prioriteret rigtig højt i en ellers meget travl hverdag!
Min kæreste ved, at skal han have mig lørdag aften, så skal han sige det i god tid og sørge for, at det er en aftale! (Det er gensidigt). Hvis han sad og hang med mulen og sagde; "Jaaaamen jeg troede vi skulle måske eventuelt muligvis ses i aften..." Så ville jeg blive sindsyg!
Så op og afsted med dig - Lav eventuelt noget nyt? Begynd til fodbold, håndbold eller en anden holdaktivitet - som du samtidig kunne få noget ud af socialt? Tro mig hun vil undre sig næste gang du siger; "Lørdag aften? Nej der kan jeg sgu ikke skat!" ;)
Og til det andet du skriver, med at du ikke bliver inviteret senere. Det gør min kæreste heller ikke! Vi er fire tøser, som altid har gået ud sammen, men jeg er den eneste der har en kæreste. Derfor blvier han da som eneste dreng ikke inviteret😉
Jeg elsker også at gøre mig lækker osv. med pigere, men det er bestemt ikke noget, som min kæreste finder truende, for han ved jo, hvor han har mig. Det er ren refleks/interesse alt det med tøjet og make-up´en🙂(Og GUD hvor ville jeg blvie træt i hovedet hvis min kræeste blev ked af det hver gang jeg gjorde mig lækker).
Held og lykke herfra! :)

Det springer også mig i øjnene, at du skriver, at du havde regnet med, at I skulle ses. Med andre ord må du jo havde lavet planer, som din kæreste ikke er blevet indviet i, så det var måske en idé. Meld ud, at du gerne vil være sammen med hende den pågældende dag, så hun ikke laver andre aftaler, og så rent faktisk foretage sig et eller andet sammen, så du kan komme din fornemmelse af at være kedelig til livs.
Og igen, hvad forhindrer dig i at gå ud sammen med et par venner, og evt. selv spørge, om I skal mødes i byen senere? At hun gerne vil ud indimellem er vel kun naturligt, når I ikke er ældre, og når nu hendes omgangskreds stadig ikke har stiftet familie etc. Selvfølgelig kan det godt tage overhånd, men det ville nu være endnu mere sørgeligt, hvis det at være kærester er lig med at udvikle sig til en sammengroet eksistens, hvor den ene ikke kan gøre noget uden den anden.
Du fortæller, at I ellers har et dejligt og velfungerende forhold, så hvis du selv gør en indsats, burde det jo være problemer, som du kan løse. Og heldigvis lyder det da til, at hun også selv er klar over, at hendes roommate fylder en tand for meget.

Det er rigtigt svært at føle sig en smule til sidesat, det er så meget sværer at udtrykke det uden at virke som om man er hængemule. Men du skal have taget en snak med hende, hendes forhold til hendes roommate må hun få styr på, måske det var på tide at I slog pjalterne sammen og forsøgte at få en hverdag til at hænge sammen?
Men det kræver at du lærer at slappe af, jeg er selv en af de der piger med fart i enden, veninderne har en høj prioritering - de er jo mit hjertensblod på en måde min kæreste aldrig bliver det. Det er vigtigt du respekterer det forhold, uden dem ville hun ende med at slå dig ihjel. Tro mig, du er bedre tjent med dem, end uden dem. Min kæreste har løst dit problem ved at være rigtigt meget sammen med drengene og ikke konstant sende mig smser, da vi mødtes ville han med overalt, jeg tror ikke han troede på jeg kunne styre mig - en ide jeg har fået manet i jorden noget så eftertrykkeligt. Handler det om at du ikke stoler på dig selv som mand, at du er nok til at hun fravælger alle de tilbud piger får? Det får hende til at føle sig kvalt, kvinder kan godt lide at have valget, men vi vælger som oftest altid ham der venter hjemme. Fordi vi elsker jer, fordi det er jer vi vælger at være sammen med. Tanken om andet skal du nok vente med, til du har fanget hende i det. På fersk gerning, uden tvivl.
Det lyder som om I begge har et timemanagement problem, I skal være bedre til at planlægge jeres uge, herhjemme er søndag hellig, vi laver intet ud over at dyrke vores forhold, det er en gammel aftale fra før vi boede sammen og det virker. Det giver overskuddet til at undvære hinanden mandag-fredag pga pligter og fredag nat/lørdag nat pga livet.
Er hun helt urimelig er det måske fordi I slet ikke passer sammen, er du en hyggefis der elsker din sofa og er hun mere til skydiving i det sydlige Mexico, har I nok et fundementalt problem. I det tilfælde: Op på hesten, der er så mange søde kvinder derude der bare venter på sin egen hyggegris.
🙂

så godt se det i øjnene,din kæreste er ikke nok for dig.Al den tid hun bruger på veninder,skulle hun,hvis hun ikke kunne få nok af dig,bruge på dig og veninderne skulle komme i anden række!

at kæresten har et problem,veninderne fylder for meget,eller vennen er ikke nok for hende.Man kan jo ikke gå (til stadighed) i byen med en flok veninder i tide og utidemhvis f.eks man er gift eller er flyttet sammen.Kæresten er ikke færdiog med veninders indflydelse endnu og jeg syntes at han skulle finde sig en anden dame,som "gad" lidt mere.

over hvorfor i er kærester i det hele taget.
Hvis I aldrig er sammen, og hun altid sætter dig efter veninder m.m. så burde hun være single.
Du kunne jo også prøve at få dig nogle interesser, hvor hun ikke er med.

hvis du gerne vil mere tid med hende. Du kan ikke forlange/forvente at hun gør en helt masse når det er dig der ikke er tilfreds.
Så drop alt det arbejde og få tid sammen med hende hvis det er så vigtigt.