Hvor mange arbejdsløse vil vi være bekendt???
HVOR MANGE ARBEJDSLØSE VIL VI VÆRE BEKENDT?
Budgetdepartementet konstruerede for et par år siden eksempler på landets skatteudvikling ind i dette årtusinde. Departementet forsøgte at fremskrive dansk økonomi til år 2020 under to grundlæggende forskellige forudsætninger. Det ene eksempel kaldtes arbejdsscenariet. Heri fastholdes den nuværende arbejdstid. I det andet eksempel, et skrækscenarium kaldet fritidsscenariet nedsættes arbejdstiden til 32,5 timer ugentlig.
Budgetdepartementets hårde drenge kom til den konklusion, at med fritidsscenariet ville den samfundsøkonomiske kage til fordeling blive mindre. En mindre samfundsøkonomisk kage ville betyde faldende skattegrundlag, som ville medføre en skattestigning på 6%, hvis vi ville bevare vort nuværende velfærdssamfund.
Budgetdepartementets resultater er baseret på formodninger/antagelser.
Der er intet naturgivent i, at den samfundsøkonomiske kage bliver mindre ved en kortere arbejdstid, men det vil betyde mere planlægning og altså kræve flere veluddannede ledere. Jeg skal anskueliggøre min påstand.
10 HT-chauffører deler arbejdet med at køre linie X i døgndrift. Deres arbejdstid er 37 1/2 time pr. uge. Hvor mange nye chauffører skal der ansættes for at opretholde uændret buskøreplan, hvis den ugentlige arbejdstid nedsættes til 25 timer?
Ja, ganske rigtigt 5 chauffører og hvor mange chauffører får vi fjernet fra arbejdsløshedsstatistikkerne?
Så vidt jeg husker, lærte jeg at løse den slags opgaver i 3. klasse.
Jeg er ganske klar over, at arbejdsmarkedet ikke er så enkelt indrettet som foran beskrevet, men vi har ca. 600.000 arbejdsløse på efterløn, overgangsydelse, uddannelsesorlov, aktivering, jobtræning, bistandshjælp osv. Disse arbejdsløse flytter folketinget lidt rundt på, efter hvordan vinden blæser på Christiansborg. De puttes ned i nye kasser med andre etiketter, så overblikket forsvinder mest muligt for den almindelige borger.
Til dette reelle arbejdsløshedstal kommer ca. 225.000 førtidspensionister.
De ca. 2.000.000, som er i arbejde, kan sagtens dele deres arbejde med de ca. 600.000 arbejdsløse jævnfør foranstående eksempel. Der vil naturligvis ikke blive behov for 1.000.000 nye ansatte, som eksemplet kunne antyde, og alle undersøgelser af arbejdsløse har vist, at ca. 100.000 af de 600.000 ikke vil / ikke vil være i stand til at arbejde, men det skulle ikke være helt umuligt at få ca. 500.000 i arbejde på den konto.
Allerede nu kan jeg høre DA og DI skrige: Flaskehalsproblemer!
OH, YES MY HEART BELONGS TO DADI!
Cirka hver 3. måned har vi hørt det: Flaskehalsproblemer og hver eneste gang er der blevet sat store undersøgelser i gang, med store omkostninger for statshusholdningen til følge, og hver eneste gang er resultatet blevet: DADI’s påstand er grundløs!!!
Så vidt jeg har fået oplyst af akademikere, er der kun mangel på arbejdskraft inden for 2 faggrupper: Sygeplejersker og pædagoger. Alle andre faggrupper har masser af arbejdsløse.
Mit forslag er at fordele det eksisterende arbejde lidt bedre. Forslaget går på 109 timer om måneden ikke nødvendigvis 5 timer om dagen. Fordelt, fortrinsvis, som det passer arbejdsgiverne bedst.
Det kræver naturligvis en langt højere grad af planlægning, men det skulle ikke være særlig problematisk i et højtudviklet samfund, og der går adskillige tusinde højtuddannede arbejdsløse akademikere rundt, som kunne bruges til denne opgave.
De læger og sygeplejersker, som nu bruger en masse tid på planlægning, kunne få mere tid til at tilse/pleje de enkelte patienter, hvis de blev aflastet i administrationsarbejdet.
Problemet med pædagogmangelen ville løse sig selv ved at mange flere forældre kunne nøjes med en 1/2 dags pasningsordning af deres børn, såfremt de kun havde gennemsnitlig 5 timers arbejdsdag. Der er dog ingen grund til at lægge arbejdstiden fast på 25 timer ugentlig.
Samfundskagen vil aldrig være statisk.
Måske den ugentlige arbejdstid skal være 22, 23 eller 42, 43 timer. Det afhænger af, hvor mange arbejdsløse samfundet vil være bekendt, men det vil være et godt udgangspunkt at starte med 25 timer, hvis man vil acceptere ca. 100.000 arbejdsløse.
Igen kan jeg næsten høre suset fra hovedrystende akademikere, for de tanker har DADI slet ikke råd til.
Måske ikke, men vi, befolkningen har, hvis vi skal leve i et anstændigt samfund.
Timelønnen skal naturligvis være uændret. Så vil arbejdsgivernes lønudgifter være uændrede for den samme arbejdsmængde/arbejdsindsats, uanset om den betales til 10 eller 15 medarbejdere. Og sidst men ikke mindst: Lønmodtagerne vil slippe for at betale skat til ca. 500.000 arbejdsløses underhold, idet de vil være i stand til at klare sig selv.
Alt dette ville medføre, at befolkningen fik mere tid til at få et ordentligt familieliv.
Det kunne også betyde, at befolkningen fik mere tid til at interessere sig for at deltage i den politiske debat. Som det er idag, har politikerne alt for let spil. Vælgerforeningerne bliver kørt med nærmest diktatorisk hånd af de folkevalgte. De få, der har overskud til at deltage i politiske møder efter en hård arbejdsdag, bliver lynhurtigt jordet af de ofte meget veltalende/velformulerede politikere, bl.a. fordi de færreste har overskud til at bruge den fornødne tid på at finde argumenter for deres ofte fornuftige synspunkter.
Vi kunne tillige afskaffe alle de orlovsordninger, som alligevel fortrinsvis støtter de stærkeste i samfundet.
For at ingen og slet ikke min yndlingsperversion DADI kan være i tvivl, vil jeg til sidst understrege, at mit forslag dybest set er superliberalt: Arbejdstagerne tilbyder arbejdsgiverne den arbejdskraft, arbejdsgiverne har brug for. Det er i hvert fald den ideologi der fremføres i ethvert veldrevet firma. Kunderne tilbydes præcis den mængde produkter, de har brug for. Det nytter ikke noget at oversvømme markedet.
Hvis forslaget blev ført ud i livet, ville det som en sidegevinst være med til at dæmpe/nedbryde den omsiggribende grøftegravning, der finder sted i tiden, både generationerne, samfundsklasserne og faggrupperne imellem.
Hver især at gøre op med sig selv, hvor mange udstødte vi vil være bekendt.
*fundet unavngiven på nettet og sendt til mig*
silverfoxdk
Budgetdepartementet konstruerede for et par år siden eksempler på landets skatteudvikling ind i dette årtusinde. Departementet forsøgte at fremskrive dansk økonomi til år 2020 under to grundlæggende forskellige forudsætninger. Det ene eksempel kaldtes arbejdsscenariet. Heri fastholdes den nuværende arbejdstid. I det andet eksempel, et skrækscenarium kaldet fritidsscenariet nedsættes arbejdstiden til 32,5 timer ugentlig.
Budgetdepartementets hårde drenge kom til den konklusion, at med fritidsscenariet ville den samfundsøkonomiske kage til fordeling blive mindre. En mindre samfundsøkonomisk kage ville betyde faldende skattegrundlag, som ville medføre en skattestigning på 6%, hvis vi ville bevare vort nuværende velfærdssamfund.
Budgetdepartementets resultater er baseret på formodninger/antagelser.
Der er intet naturgivent i, at den samfundsøkonomiske kage bliver mindre ved en kortere arbejdstid, men det vil betyde mere planlægning og altså kræve flere veluddannede ledere. Jeg skal anskueliggøre min påstand.
10 HT-chauffører deler arbejdet med at køre linie X i døgndrift. Deres arbejdstid er 37 1/2 time pr. uge. Hvor mange nye chauffører skal der ansættes for at opretholde uændret buskøreplan, hvis den ugentlige arbejdstid nedsættes til 25 timer?
Ja, ganske rigtigt 5 chauffører og hvor mange chauffører får vi fjernet fra arbejdsløshedsstatistikkerne?
Så vidt jeg husker, lærte jeg at løse den slags opgaver i 3. klasse.
Jeg er ganske klar over, at arbejdsmarkedet ikke er så enkelt indrettet som foran beskrevet, men vi har ca. 600.000 arbejdsløse på efterløn, overgangsydelse, uddannelsesorlov, aktivering, jobtræning, bistandshjælp osv. Disse arbejdsløse flytter folketinget lidt rundt på, efter hvordan vinden blæser på Christiansborg. De puttes ned i nye kasser med andre etiketter, så overblikket forsvinder mest muligt for den almindelige borger.
Til dette reelle arbejdsløshedstal kommer ca. 225.000 førtidspensionister.
De ca. 2.000.000, som er i arbejde, kan sagtens dele deres arbejde med de ca. 600.000 arbejdsløse jævnfør foranstående eksempel. Der vil naturligvis ikke blive behov for 1.000.000 nye ansatte, som eksemplet kunne antyde, og alle undersøgelser af arbejdsløse har vist, at ca. 100.000 af de 600.000 ikke vil / ikke vil være i stand til at arbejde, men det skulle ikke være helt umuligt at få ca. 500.000 i arbejde på den konto.
Allerede nu kan jeg høre DA og DI skrige: Flaskehalsproblemer!
OH, YES MY HEART BELONGS TO DADI!
Cirka hver 3. måned har vi hørt det: Flaskehalsproblemer og hver eneste gang er der blevet sat store undersøgelser i gang, med store omkostninger for statshusholdningen til følge, og hver eneste gang er resultatet blevet: DADI’s påstand er grundløs!!!
Så vidt jeg har fået oplyst af akademikere, er der kun mangel på arbejdskraft inden for 2 faggrupper: Sygeplejersker og pædagoger. Alle andre faggrupper har masser af arbejdsløse.
Mit forslag er at fordele det eksisterende arbejde lidt bedre. Forslaget går på 109 timer om måneden ikke nødvendigvis 5 timer om dagen. Fordelt, fortrinsvis, som det passer arbejdsgiverne bedst.
Det kræver naturligvis en langt højere grad af planlægning, men det skulle ikke være særlig problematisk i et højtudviklet samfund, og der går adskillige tusinde højtuddannede arbejdsløse akademikere rundt, som kunne bruges til denne opgave.
De læger og sygeplejersker, som nu bruger en masse tid på planlægning, kunne få mere tid til at tilse/pleje de enkelte patienter, hvis de blev aflastet i administrationsarbejdet.
Problemet med pædagogmangelen ville løse sig selv ved at mange flere forældre kunne nøjes med en 1/2 dags pasningsordning af deres børn, såfremt de kun havde gennemsnitlig 5 timers arbejdsdag. Der er dog ingen grund til at lægge arbejdstiden fast på 25 timer ugentlig.
Samfundskagen vil aldrig være statisk.
Måske den ugentlige arbejdstid skal være 22, 23 eller 42, 43 timer. Det afhænger af, hvor mange arbejdsløse samfundet vil være bekendt, men det vil være et godt udgangspunkt at starte med 25 timer, hvis man vil acceptere ca. 100.000 arbejdsløse.
Igen kan jeg næsten høre suset fra hovedrystende akademikere, for de tanker har DADI slet ikke råd til.
Måske ikke, men vi, befolkningen har, hvis vi skal leve i et anstændigt samfund.
Timelønnen skal naturligvis være uændret. Så vil arbejdsgivernes lønudgifter være uændrede for den samme arbejdsmængde/arbejdsindsats, uanset om den betales til 10 eller 15 medarbejdere. Og sidst men ikke mindst: Lønmodtagerne vil slippe for at betale skat til ca. 500.000 arbejdsløses underhold, idet de vil være i stand til at klare sig selv.
Alt dette ville medføre, at befolkningen fik mere tid til at få et ordentligt familieliv.
Det kunne også betyde, at befolkningen fik mere tid til at interessere sig for at deltage i den politiske debat. Som det er idag, har politikerne alt for let spil. Vælgerforeningerne bliver kørt med nærmest diktatorisk hånd af de folkevalgte. De få, der har overskud til at deltage i politiske møder efter en hård arbejdsdag, bliver lynhurtigt jordet af de ofte meget veltalende/velformulerede politikere, bl.a. fordi de færreste har overskud til at bruge den fornødne tid på at finde argumenter for deres ofte fornuftige synspunkter.
Vi kunne tillige afskaffe alle de orlovsordninger, som alligevel fortrinsvis støtter de stærkeste i samfundet.
For at ingen og slet ikke min yndlingsperversion DADI kan være i tvivl, vil jeg til sidst understrege, at mit forslag dybest set er superliberalt: Arbejdstagerne tilbyder arbejdsgiverne den arbejdskraft, arbejdsgiverne har brug for. Det er i hvert fald den ideologi der fremføres i ethvert veldrevet firma. Kunderne tilbydes præcis den mængde produkter, de har brug for. Det nytter ikke noget at oversvømme markedet.
Hvis forslaget blev ført ud i livet, ville det som en sidegevinst være med til at dæmpe/nedbryde den omsiggribende grøftegravning, der finder sted i tiden, både generationerne, samfundsklasserne og faggrupperne imellem.
Hver især at gøre op med sig selv, hvor mange udstødte vi vil være bekendt.
*fundet unavngiven på nettet og sendt til mig*
silverfoxdk