Hvor er det svært

når man skal tage beslutningen, om at aflive sin elskede hund. Det måtte jeg igår. Jeg er ikke to sekunder i tvivl om, at det var det rigtige at gøre, men det gør det ikke mindre hårdt.
Historien er den at hun - en labrdor, som blev 11 d. 11 juni i år, d. 21 maj måtte akut opereres for underlivsbetændelse. Det var en "godt og vel voksen medisterpølse" på 2,5 kilo (normalt vejer en livmoder 150 gram!), der blev fjernet. Hun var mange dage om at rette sig (med vædskedrop, kvalme stillende medicin, pennecilin oma.). Bagefter kunne vi tydelig mærke en øget træthed, men hendes gode humør og væremåde var der. Hun begyndte på et tidspunkt at få diarre og opkastninger ind i mellem, et par gange også med blod, ville ikke spise (og en labrador der ikke vil spise er SYG). Der blev lavet blod og afføringsprøver, der intet abnormalt viste.
Igår morges ville hun så efter en god periode, igen ikke spise og så kørte jeg til dyrlægen. Hun skulle ikke udsættes for mere, det ville være egoisme fra vores side. Det går hurtigt og smertefrit for hende og det er også vigtigt for mig at være hos hende - det skylder jeg hende, efter alt det hun har givet os.
Hun ligger nu begravet her i vores have. Det var rørende at se, hvordan vores anden hund adskillige gange var henne for at snuse til hende mens graven blev gravet og også kiggede ned i graven et par gange, da hun var lagt derned. Det er godt vi har vores anden hund, men derfor bliver den døde ikke glemt.
Det kan godt være at der er nogen der synes vi ventede for længe med at aflive hende, men dertil kan jeg kun sige, at vi (og dyrlægen der IKKE er er pengepuger) hele tiden regnede med, at hun ville få det bedre. Da vi kunne se, at det ikke gjorde, tog jeg beslutningen, bakket op af min mand og dyrlægen.
En hundeelsker

Jeg er helt vild med hunde. Mine forældre har også en labrador. Det er en dejlig race. Klog, lærenem og selvstændig.
Er ikke i tvivl om, at I regnede med, at hunden ville få det bedre. Det satser og håber man jo på. Og I gjorde det helt rigtige at aflive hende da I kunne se at hun fik tilbagefald. Hun blev alligevel også 11 år og det lyder til at hun har haft et dejligt liv hos jer :0) Det varmer sådan en hundeelsker som mig at høre :0)
Kondolerer og ønsker jer alt det bedste fremover
Kh Laddy

Ja det er svært. Jeg fik aflivet min border collie for 3 uger siden han blev 13 år. Han fik en stor hjerneblødning om natten til fredag og blev aflivet umidelbart efter. jeg har ikke en anden hund og ved ikke om jeg skal ha en, lige nu skal jeg ikke. Men det er svært og være uden.

Jeg var igennem nogenlunde samme tur med min Gravhund Lady for et års tid siden, og jeg syntes også det var en svær beslutning, men jeg er ikke et sekund i tvivl om, at jeg gjorde det rigtige, men det er hårdt og jeg savner hende stadig.

du gjorde det rigtige har selv haft en hund jeg måtte aflive den blev 13 år det var hårdt
man håber den bare ligger stille når man står op
men det var det rigtige du gjorde

Kender turen, jeg fik selv aflivet mine to hunde her i løbet af året, den ene på 14 år og den anden på 15 år.
Ja tvivlen, håbet og kærligheden til hunden, gør det så forbandet svært, at tage denne beslutning, selv med de mest rationelle øjne. - irriterende kan det synes, at der ikke findes en anden udvej, de/den har trods alt været en stor del, af ens liv.
Mange tanker herfra til jer, også fra en hundeelsker🙂Krampen

jeg føler virkelig med dig. Det må være vildt hårdt. Er jo selv helt og aldeles dedikret til hunde, synes det er et fantastisk dyr og jeg elsker den måde man kan knytte sig til den på, derfor er det så svært at skille sig af med dem.

Tak for ordene, ak ja de hunde, ikke til, at leve uden.
:) Krampen, som håber det spanske giver mening? *G*

Den anden hund er nemlig også 11 år. Vi fik hende for et år siden, af en ældre mand vi kendte og som ikke kunne have hende mere, da han skulle på plejehjem. Nu håber vi bare, at hun får i hvert tilfælde et år til, så vi ikke alt for hurtigt skal igennem den samme tur.

ville være rar, at synke og få lidt på afstand, før den næste mundfuld skal tages.
Det er da også utroligt, STOR hjertet at tage imod en hund i denne alder.
Håber alt godt for jer🙂Krampen

Men især jeg, kendte hende godt i forvejen og vidste hun var en god hund. Og man kan da ikke bare aflive en rask hund, fordi ejeren pga. fysisk handicap ikke kan have den mere, synes vi. Hun er også en labrador, så gør nok også nemmere når det er to af samme slags man har.