5tilføjet af

Hvor blev venligheden og plien af?!

Nu har jeg sgu snart fået nok af at være en venlig sjæl her i samfundet! Jeg har altid ment, at lidt ekstra overskud i hverdagen gør andre og mig selv gladere - men jeg føler mig til grin, når jeg på vej i byen om aftenen på stationen slukker de andre cyklers lys, hvis der skulle være sådanne tændt for så selv at komme hjem om natten og opdage, at mine egne er blevet stjålet! Og ja det er AT STJÆLE - selvom det for nogle mennesker forekommer som en mild overtrædelse af loven, så kan det pisse mig fuldstændig af, at man ikke respekterer andre mennesker og deres ting.
Jeg ved ikke, om det er mangel på opdragelse eller total ligegyldighed, der gør, at mange er så respektløse og lever i deres egne egocentreret verden. Det burde være fuldstændigt normalt, at man stiller en cykel op, hvis man vælter den. Hænger blusen op på bøjlen igen, hvis man har revet den ned. Tager skoene af, når man kommer ind i andres hjem, medmindre andet er blevet fortalt. Jeg kunne blive ved! Jeg forstår simpelthen ikke, hvorfor det ikke falder folk naturligt! Og nu vil jeg ikke høre noget om "unge nu til dags" - for de gamle paphoveder går og kører sgu også over for rødt, og "glemmer" at række hånden ud, når de drejer på cyklen.
Med det sagt vil jeg hermed opfordrer alle, der har glemt det, til at lære ordene venlighed og pli igen. Jeg siger ikke, at alle skal have samme og lige stort overskud i hverdagen, men hold kæft hvor kunne det blive et dejligt samfund, hvis vi begyndte at behandle hinanden, som vi selv ønsker at blive behandlet! Trods min uheldige episode på stationen vil jeg selvfølgelig stadig udvise samme overskud - det kunne jo være en venlig sjæl som mig selv, der havde glemt at slukke sin lygte, hvis ikke er der måske andre, der ser og lærer, og hvis ikke gør det i hvert fald mig selv et gladere menneske at kunne gøre noget for andre - uden egentlig at gøre så meget.
tilføjet af

Tak

Kære du.
Jeg kan godt forstå din frustration. For især de unges vedkommende tror jeg det især skyldes manglende opdragelse. De fleste andre samfund har trods alt stadig lidt tydeligere normer for, hvordan man viser respekt for hinanden i hverdagen, men det er der ikke i Danmark, og når de unge ikke lærer det så står de med en endnu større usikkerhed i sig i pubertetsårene - og en eller anden norm skal de jo have, så hvad er mere nærliggende end at vælge kammeraternes seje, ligegyldige norm - det er jo dem, der betyder mest for et ungt menneske. Hermed ikke være sagt at alle unge er sådan.

Jeg er enig i, at det gælder alle aldersgrupper. Og jeg tror også at det blandt andet skyldes ligegyldighed. Derudover usikkerhed og den velkendte frygt for at komme til at blande sig i noget, der ikke vedkommer én. Det med ligegyldighed tror jeg desværre stammer fra en tendens til at tro at det ikke betyder noget, hvordan vi behandler hinanden og at det ikke er nødvendigt at "se" og være opmærksomme på hinanden. En tendens jeg selvfølgelig ikke er enig, hvorfor jeg også er glad for at der er folk, som dig, som går imod den med krum hals, bliver midlertidigt frustrerede, og alligevel fortsætter. Det er hvad jeg selv prøver på.
Noget, der kan slå mig ud ind imellem er når en venlig hilsen til eks. buschauffør, kassedame eller lignende slet ikke bliver gengældt. Som du siger, skal der selvf. også være plads til dem med manglende overskud, men indimellem kan jeg blive lidt modløs når det at siges "hej" ved påstigning på bussen nærmest bliver gengældt med en skepsis eller dyb undren (hvilket jo desværre nok vidner om at der ikke er særlig mange, som husker at chaufføren faktisk er et menneske og ikke kun et "styrepanel")
Men altså: godt gået! Bliv ved med det og høst glæden ved at være et givende menneske!
Og tak.
tilføjet af

Jeg kan da svare på noget af det

Først den med cykellygterne, da jeg var ung (meget længe siden) havde cyklister Nefalygter og det var en sport blandt os at stjæle dem, den som fik samlet flest var den sejeste, det var og er ikke ondskab, blot det man i dag kalder drengestreger og det er stadig ikke forbudt at tage sine cykellygter med sig når man forlader cyklen.
Det at tage skoene af når man træder ind i andres hjem er der flere indgange til, i min familie var/er det en selvfølge, men ikke alle har samme hysteriske forhold til sit gulv, hos mig er det ok at gå ind med sko på, men ok, hvis skoene er fulde af mudder ser jeg gerne de tages af, selv tager jeg altid skoene af i fremmede hjem, men ikke hos mig selv.
Den med at vælte en cykel kan jeg godt følge dig i men den med trøjen fatter jeg ikke, jeg river da ikke andres tøj ned, kun river jeg tøjet af min kæreste, men det nyder hun jo :-)
Hvad angår venlighed kan jeg slet ikke følge dig, danskere er faktisk utroligt venlige, stik dem et smil og de smiler igen, ungdommen er støjende og vilde, men størsteparten af dem er venlige og hjælpsomme og ikke at forglemme, de er høflige men ikke sleske, det er meget sjældent at unge mennesker er direkte uhøflige eller ondskabsfulde overfor fremmede, men husk at unge mennesker ikke skal behandles som børn, men som voksne så vil du få dejlige oplevelser med dem.
De ældre (det er uhøfligt at sige gamle og især gamle paphoveder) dem kan vi ikke lave om på, de lever i deres egen verden og en del af dem har en noget speciel holdning til yngre generationer, men det skyldes ofte at de ældre ikke kan følge med udviklingen og så er der kun tilbage at gøre som man er bedst til, sprogbruget i dagens Danmark er feset gennem de ældres ører uden at efterlade sig spor så jeg kan godt forstå dem, noget andet er så, at en lille del af de ældre tror at alt i denne verden skal dreje sig om dem, men sådan har det vist altid været.
Alt i alt synes jeg mine medmennesker er vældig flinke og velopdragne, men jeg stiller måske ikke så store krav som Sur Stud.Jur.
Jeg lever efter denne regel: Forlang ikke noget af andre, som du ikke selv kan gøre.
Sådan undgår jeg at blive et surt opstød.
Med venlig optimisthilsen
tilføjet af

Venlighed og pli

kommer fra den opdragelse, personen får hjemmefra.
Der er mange måder at opdrage børn på - nogle af dem er jeg enig i, andre kan jeg ikke tilslutte mig.
Hvis et barn opdrages til at være verdens centrum, til at kunne gøre præcist hvad det har lyst til på et givet tidspunkt, osv., kan vi andre ikke forvente at almindelig pli er noget, han/hun har kendskab til.
Du skal ikke laste den enkelte, der ingen pli har - du bør laste forældrene for manglende opdragelse, når det drejer sig om unge.
De gamle paphoveder m.fl. kæmper med mange andre genvordigheder, så tit bliver der ikke plads til pli eller venlighed. Ikke fordi jeg som bilist ikke raser over tumpen der med sin rollator går over vejen 100 m fra fodgængerovergangen - det gør jeg da, men så prøver jeg at tænke over, at 100 m er en forholdsvis lang distance for en, der i forvejen går dårligt.
Mit blodtryk rammer også det røde felt, når man står i kø i et supermarked og den gamle maser sig frem og siger "jeg har kun 5 ting i min kurv, må jeg ikke komme foran?" Jeg skal på arbejde og har begrænset tid til min rådighed, hvorimod den gamle har hele dagen til sine indkøb.
Men så kommer jeg i tanker om at det kan være den gamle skal være hjemme på et bestemt tid pga. hjemmesygeplejersken/hjemmehjælpen eller laboranten, dvs. vedkommende har formentlig lige så travlt som jeg har.
Det, jeg egentlig vil sige er, at der er lige meget skidt og kanel i alle generationer - men hvis du selv sætter regler for opførsel i dit eget hjem, så viser det sig, at de fleste uanset alder er ganske gode til at følge opfordringerne.
tilføjet af

en psykolog

udtalte for ca 20 år siden at vi var i fuld gang med at frembringe en hel generation af psykopater. Som vores samfund ser ud i dag er jeg ikke utilbøjelig til at mene at han har fået ret i sin spådom!
tilføjet af

Pli

Glem alt om, hvad du selv har lært hjemme hos din forældre i din tid. Det er YT idag. Pli, det ved de unge overhovedet ikke noget om nu. F.eks "Hvis man opfører sig hjemme, som om man er ude - kan man opfører sig ude som om man er hjemme" Tåbelig ordsprog - fordi det er en by i Rusland, i de unges ører!
Sur Stud. Jur - Vær kun noget for dine nærmeste, og stol KUN på dine nærmeste. Hermed er vi godt kørende i vores daglige samfund. Det er ubamhjerteligt hårdt for nogle. Men en absolut nødvendighed at, være beredt på andres mærkværdige tilbøjligheder.
Hilsen NJ.
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.