HVIS JEG SKULLE LEVE MIT LIV OM

Jeg ville turde lave flere fejltagelser.
Jeg ville slappe af. Være mere smidig.
Jeg ville være mere enfoldig.
Jeg ville tage færre ting alvorligt.
Jeg ville tage flere chancer.
Jeg ville have flere oplevelser.
Jeg ville bestige flere bjerge og svømme over flere floder.
Jeg ville spise flere is og færre bønner.
Jeg ville måske have flere vanskeligheder, men færre indbildte.
Ser du jeg er en af dem, der lever følsomt og sundt.
Time efter time, dag efter dag.
Åh, jeg har haft mine øjeblikke, og hvis jeg skulle leve om igen,
ville jeg have flere af dem.
Faktisk ville jeg prøve på ikke at have noget andet.
Kun øjeblikke.
Det ene efter det andet, i stedet for at leve så mange år
med tanker på morgendagen.
Jeg har været en af dem, som aldrig tager nogen steder hen
uden et termometer, en varmedunk, en regnfrakke, og en faldskærm.
Hvis jeg skulle leve mit liv om vil jeg rejse med mindre bagage.
Hvis jeg skulle leve mit liv om, ville jeg begynde at
gå barfodet tidligt om foråret.
Og blive ved længere hen på efteråret.
Jeg ville danse mere.
Jeg ville unde mig selv flere karruselture.
Jeg ville plukke flere tusindfryd.
Digt af Nadine Starr, 85 år.

Jeg synes at det er rigtig flot udtrykt - men hvem er Nadine Starr?

Er det ikke ligemeget...

Tror du ikke det er hende der skrev indlægget????

På en ledertur oppe i Troodosbjergene på Cypern havde vi en kanon oplevelse. Den sidste morgen blev vi vækket meget tidligt (hvor tidligt ved jeg ikke, for urene var inddraget). Det var bælgravende mørkt, og vi fik hætter over hovederne, og i en lang slange -hånd-på-skulder- blev vi ført han ad nogle gedestier, og til sidst blidt sat ned. Her sad vi så musestille i 5 minutter. Pludselig lød en dæmpet strøm af klassisk musik (Thomas Albione Adagio i G-minor), og vi måtte ta' hætterne af. Vi sad på kanten af en kløft, med benene udover skrænten. I det samme kiggede solens første stråler hen over bjergkammene i det fjerne, det var skyfrit. Kursuslederen læste dette dejlige digt op. Vi sad eftertænksomme og funderede mens resten af solen steg op over horisonten.

undskyld mig, 'Anonym' men det betyder nok meget for personen der har skrevet digtet så måske skulle du bare droppe din ligegyldige tanke og hellere være imponeret at nogen skriver så flot..!