Hvis ikke vi bliver frelst

Hej
Kristne taler ofte om at blive "frelst" og forskellige måder at blive frelst på. Som regel er der noget med Jesus, al den stund bemeldte herre omtales som frelseren. Som regel er der nogle betingelser for at blive frelst. Men hvad er det at blive frelst? Her er kristne oftest mindre klare i mælet.
Hvad får man ud af at blive frelst? Har det nogen konsekvenser:
- i det nuværende liv eller
- efterlivet
Hvis det skulle have noget at gøre med det nuværende liv, skulle det være til at tage og føle på. Man skulle blive mere tilfreds med sit liv, eller sådan noget, end dem der ikke er frelst. Ikke til at tro, al den stund der ikke er den store forskel på troendes og ikke-troendes tilfredshed med tilværelsen.
Men efterlivet da? At tro eller postulere det, indebærer logisk set, en påstand om en sjæl der overlever døden. Og at frelse så skulle betyde en belønning i efterlivet? Er det logisk? Hvad enten det er i evigheders evigheder eller for kortere tid.
Men hvad så hvis "frelse" har noget med efterlivet at gøre og nogen ikke opfylder betingelserne for frelse? Stadigt underforstået at der er en sjæl der lever efter døden. Hvad sker der med den ufrelste sjæl efter døden?
Det må man kunne svare på, ellers har det ingen mening at tale om frelse og at arbejde for sin, eller andres frelse? Hvis der ved døden bare er: Det var det! er det jo ligegyldigt om man er frelst eller ej.
PS: For JV er talen klar. "Frelse" betyder at overleve Hamrende Harmageddon. hvordan Jesus Kristus Frelseren kommer ind der, er temmeligt mudret.

Frelse ifølge den vediske version vil frelse sige at blive fri for det evige kredsløb af fødsel og død og vende tilbage til sin oprindelige evige tilstand.
Det spiller ingen rolle, om man befinder sig i en amoebekrop i et stykke råddenskab eller nyder overdådig sansenydelse som en halvgud i himmelen i millioner af år, så længe man ikke er fri for indflydelsen af naturens tre kvaliteter, er man ikke frelst.
Man kan så spørge, men hvad laver sjælen i sin evige tilstand som frelst person? Og svaret, som den vediske version giver, er, at de befriede eller frelste sjæle leger med Gud i Hans forskellige inkarnationer og tidsfordriv. De kommer ned til jorden sammenmed Krishna, når Han stiger ned som konge af Dvaraka eller som Rama, det perfekte menneske. Eller de leger sammen med Krishna som kohyrde-drenge eller piger som Krishnas venner og veninder i Vrindavan.
For Krishna er det at være Gud og skaberen kun en sekundær ting. Det har Han alle sine ekspansioner som Vishnu til. Selv er Krishna for evigt optaget af at nyde sine lege sammen med de bedfriede sjæle.
Hvad disse lege går ud på er detaljeret beskrevet i vediske tekster som Bhagavat Purana, Mahabharata og Ramayana.
tam eva viditvati mrityum eti / nanyah pantha vidyate 'yanaya
"Man kan opnå det perfekte niveau af frihed fra fødsel og død helt enkelt ved at kende Herren, den Højeste Personlige Guddom. Der findes ingen anden måde, hvorpå man kan opnå denne perfektion." (Svetasvatara Upanishad 3.8)