Når man taler om at et parti er totalitært, så kan man både kigge på hvordan partiet er opbygget og hvilken politik partiet fører/ønsker.
Først tager vi et kig på den interne opbygning.
Alle partier i folketinget har en masse magt koncentreret ved én formand/kvinde - undtagen Enhedslisten, der netop har taget et antiautoritært træk og valgt at have kollektiv ledelse - på dette punkt er Enhedslisten altså det mindst totalitære parti i folketinget.
Angående topstyring, så mangler jeg nogle konkrete eksempler på at Enhedslisten er topstyret i sammem grad som de fleste andre partier. Imens jeg har været i Enhedslisten har jeg i hvert fald oplevet et forholdvist levende medlemsdemokrati og aldrig oplevet andet end 100% respekt for landsmødet og dets beslutninger. Ovenfor har "Anarkist" netop kommet med en grotesk anektdote om topstyring fra ledelsen i SF.
I DF er topstyringen formel, og formanden har ret til at ekskludere medlemmer, der kritiserer partiet offentligt.
Der er en generel konsensus om, at VK-regeringe siden 2001 har sat nye normer for topstyring, hvor partitoppen har et klar dagsorden, der ikke må/kan stilles spørgsmål til internt (nogle kalder det modernisering). Socialdemokratiet og SF er fulgt efter. Specielt i SF har medlemmer protesteret mod den øgede topstyring, hvor 4 ud af 12 af deres regionsrådsmedlemmer finder SF topstyret og gruppemedlemmer har snakket om »mundkurv«, »manglende jordforbindelse«. Marie Fugl, der er regionsrådsmedlem i Region Hovedstaden for SF mærker at topstyringen begrænser debatten i partiet, hvilket bl.a. går udover landsmøderne: »Førhen kunne vi have debatter om næsten 55 hvad som helst, nu oplever jeg at det er bestemte emner, der skal diskuteres.« (kilder: "Partitoppen styrer SF’erne stramt"
http://politiken.dk/politik/article486232.ece , "Topstyring i SF"
http://sorenblack.files.wordpress.com/2008/10/topstyring-i-sf.pdf ) Halvdelen af SF's asylpolitiske råd, der i efteråret valgte at nedlægge sig selv, meldte sig ud, fordi de ikke kunne klare den øgede topstyring (interne totalitarisme). »Der er ikke nogen, der lytter til en længere, for partiet er blevet alt for topstyret. Det betyder ikke bare, at medlemmerne bliver overset, det har også ført til at SF har ændret politik,« siger Uzma Andresen, formand for Etnisk Ligestilling og tidligere medlem af SF.
For at afgøre om et parti er autoritært er det også vigtigt at kigge på den konkrete politik.
Jeg forstår simpelthen ikke at folk kalder Enhedslisten for totalitære fordi de er revolutionære. At være revolutionær betyder, at man ønsker en samfundsforandring. I Enhedslistens principprogram tages der afstand fra mindretalskup og tidligere totalitære såkaldte "socialistiske" lande.
Ud fra sin anti-totalitære overbevisning ønsker Enhedslisten en udbygning af de nuværende rettigheder og det nuværende "folkestyre" og skriver om socialistisk demokrati i principprogrammet:
"Socialistisk demokrati er således langt mere end et kryds ca. hvert fjerde år. Først og fremmest må socialismen bygge på folkets overtagelse af magten gennem selvforvaltning i nærmiljøet – i form af arbejder-, bolig-, forbrugerråd m.fl. – som skal sikre, at de involverede har mulighed for at deltage direkte i beslutningsprocessen ... Der vil også være regionale, nationale og endda internationale organer bestående af folkets repræsentanter, som vælges direkte på en sådan måde, at også mindretal får mulighed for at komme til orde og være med til at træffe beslutninger.
Vigtige elementer i forbindelse med valg af repræsentanter vil være åbenhed i beslutningsprocesserne, mindretalsbeskyttelse, en form for tilbagekaldelsesret og rotationsprincipper"
Enhedslistens visioner for demokrati rækker altså længere end nogen af de andre partiers, der har det fint nok med, at en lille gruppe på 90+ personer får stort set uindskrænket magt over 5 mio. mennesker for en periode på 4 år.
(Hvis nogen tror at Enhedslisten på nogen måde er totalitære, vil jeg anbefale at læse afsnittet om "Demokratiske rettigheder" under punktet "7. Den socialisme vi kæmper for" i principprogrammet:
http://enhedslisten.dk/enhedslistens-principprogram-0 det står 4/5 nede på siden).
Skal man finde partier, der fører politik med totalitære træk, skal man over til VKO og S, der siden 11. september 2001 har indskrænket de "borgerlige" rettigheder med øget overvågning og indskrænkning af privatlivet. F.eks. så giver de administrative udvisninger og tuneserloven mulighed for Regeringen kan udvise eller indespærre folk uden de nogensinde har fået lov til at få prøvet deres uskyld ved en domstol, hvilket bryder med magtens tredeling, fundantet for retsstaten, grundloven og de internationale menneskerettighedskonventioner.
- Dette er metoder, som man ellers kun plejer at se i totalitære diktaturstater.
Angående Asmaa, så er hun ikke på nogen måde hverken fundamentalist eller Sharia-tilhænger(???), men blot moderne religiøs. At hun "støtter et folks ret til at kæmpe imod en besættelsesmagt" (f.eks. det danske folks ret til at kæmpe mod nazi-tysklands besættelse eller det irakiske folks ret til at kæmpe mod USA's besættelse), forstår jeg heller ikke, der kan være den store polemik over.
Alle andre partiers partitoppe fra DF til SF kaldte Asmaas tørklæde for kvindeundertrykkelse og sagde at man i deres partier IKKE kunne få lov til at stille op til folketinget med mindre man tog sit tørklæde af - Enhedslisten mener, at selvom tørklædet i nogle tilfælde kan være kvindeundertrykkende, så er den eneste, der kan afgøre hvad betydningen af hendes eget tørklæde er, Asmaa selv, og det ville først være undertrykkende og totalitært, hvis man underkender Asmaas frie ret til selv at bestemme, om hun vil bære tørklæde eller ej - gør det Enhedslisten totalitær eller gør det resten af Folketinget totalitært?
Er det ikke i lige så høj grad kvindeundertrykkelse, at tvinge kvinder til at blotte deres hår, hvis de ikke ønsker det? (når bare man kan se ansigtet, kan jeg virkelig ikke se problemet - for lidt over 100 år siden var det moderne for danske kvinder at gå med tørklæde)
Regeringens normalisering er totalitært - mangfoldighed og retten til forskellighed er det ikke.