19-årig gemt i en 31-årigs krop.

Tja... Nu har jeg så endnu engang fundet mig en mand, som jeg har været sammen med i over 1 1/2 år.
Jeg er utrolig glad for ham, men han er nu kommet i tanke om at det er vigtigere at gå i byen end at være sammen med mig... Jeg har intet imod at "manden" tager i byen indimellem, men den sidste måned har det været hver eneste weekend og både fredag og lørdag 2 af weekenderne..
Det skal lige siges at jeg har 2 børn og vi aftalte fra starten af, at man ikke render i byen hver eneste weekend, når man er i et fast parforhold og specielt ikke når der er børn involveret. Selv hans bedste kammerat har prøvet at forklare ham det flere gange, men det virker bare nada... han har kun 3 kammerater der ikke har fast kæreste på og render i byen evig og altid.
Det jeg ikke kan forstå er, hvorfor man har sådan et behov for at gå i byen?? Er han bange for at blive gammel? Er han i panikalderen? Er det bare ikke mig han vil være sammen med? Han har brug for at tænke har han sagt. Det er nu en uge, som han har tænkt i... men han kan godt komme og dyrke sex og hygge. Og han siger at han elsker mig osv... men.... Kan man bruge det til noget? Jeg synes ikke at jeg har lyst til at sidde hjemme og trille tommelfingre mens han render på druk altid..
Nogle der ved om det bare er en periode han skal igennem eller er der nogen, som aldrig ændrer sig?
Jeg må sige at jeg gerne vil være sammen med ham, for både mine børn og jeg elsker ham, men hvor langt kan han tillade sig at gå tænker jeg? Er det for at afprøve mig?
Jeg elsker da også selv at tage en bytur indimellem, hvis man skal være sammen med tøserne eller man har en anledning til det... Men hver weekend???
Ja jeg står så i et dilemma om jeg bare skal glemme det hele eller håbe på at det bare går over med ham? Jeg ved det simpelthen ikke.. men det er til at få grå hår af lige nu...
Please, skriv hvad i mener...

Du må sætte ham kniven for struben og sige at nu kan det sgu være nok. Han må også tage noget hensyn til familien. Hvis han gerne vil lave noget hver weekend, kan i da alternativt finde ud af at lave noget sammen.
Og hvis ikke han gider lave noget sammen med jer, så er han fandme et fjols og så må du overveje kraftigt om det er det du gider i længden. Der er grænser for længe man kan holde folk hen.

finde en mand,der er voksen.
Han er jo slet ikke færdig med at lege Karl Smart...det kan du ikke byde dine børn.
Afsted med ham.
Der er et hav af seriøse mænd,der kan tage ansvar.
Held og lykke med det.
Drude

skal han ha'....
Han må have nogle sunde interesser; ellers er det tid at finde dem ....
Det liv du beskriver der, hører en anden alder til. MEN der er jo nogle, der aldrig kommer over den alder...[:|]
Afhængig af hvad I har af aftaler, så kan en "familie-papfar" ikke rende rundt på den måde - der skal andre boller på suppen.
Sig det klart og tydeligt at du vil have det anderledes - så må han forholde sig til det det. Hvis ikke det bider på, så er det ikke jer - du holder ikke til sådan en mand i længden....
Good luck.....
[s][s][s][s][s]

Kære du
Jeg kan sagtens forstå at det "martrer" dig, men måske skal du overveje at han bare føler sig "kæreste-kedelig" og derfor har brug for lidt luft under vingerne en tid?
Lyt til dig selv og dit inderste - følg altid din inderste stemme! Hvad siger den i forhold til situationen? Hvad generer dig ved at din kæreste går i byen❓Hvad er du bange for i den forbindelse?
Børnene er dine og ikke hans, på trods af at han går ind til et med-ansvar, ER det i bund og grund DIT ansvar - ikke hans!
Så hvis du vil beholde ham, skal du nok bakke af og lade ham tosse rundt i weekenden - det går over igen på et tidspunkt.
Hvis du i modsat fald skælder ud og så videre, risikerer du at ende som "den sure kone", der forbyder ham sjov i livet (forstår du hvad jeg mener?) Den der stereotype hustru! Hvilket nok vil gøre hans Ud-trang endnu større ......og måske også bevirke at det ændrer hans følelser for dig.
Jeg håber at mine tanker kan hjælpe dig lidt på vej?
Smil