43tilføjet af

Hvilken hund skal jeg vælge

Hej.....
Vi overvejer at få hund, og jeg har da også været inde på diverse hjemmesider om forskellige hunde!
Jeg har 2 katte som ikke er vant til hunde, men de kan vel vænne sig til det!?
Jeg har også 3 børn på 2, 6 og 10 år, så det skal være en god familiehund!
Jeg har set mig lidt lun på Samojede og Dansk Spids! Er disse to hunderacer egnede til familiehund?
MVH
Signe
tilføjet af

NEJ!

Spidshunde er sure og reserverede.
Rottweiler og amstaff bør selvfølgelig heller ikke komme på tale.
Jeg ville vælge en glad og venlig hund som en labrador eller en dansk-svensk gårdhund.
http://www.gamle-husdyrracer.dk/dyrene/dansksvenskgoerdhund/dansksvenskgoerdhund.jpg
tilføjet af

Absolut...

Fog Rasmussen...
tilføjet af

Det ved jeg søreme...

ikke, men jeg kan anbefale, at du får en rolig race med det liv, der må være i dit hjem. Mht. kattene så skal det sagtens gå, hvis du stille og rolig introducerer hunden ( i snor) til kattene og så efterhånden lader dem selv finde ud af det, uden at der er børneræs rundt om. Husk på at det er en stor mundfuld, for en hvalp at forlade de gode, trygge omgivelser og så komme et helt fremmede sted. Hvalpen skal absolut have tingene ind stille og roligt, for ikke at blive alt for forvirret. Held og lykke med det!
PS. jeg har selv haft labradorer og børn samtidig og nu har jeg labrador og kat, der ikke var præget på det modsatte nogen af dem, men det går fint!
tilføjet af

Whippet

Alle tiders dejlige familiehund.
Lidt tynd men rar som dagen er lang.
Se her:
http://www.myndeklubben.dk/Kenneler/kennelwhippet.htm
tilføjet af

Valg af hund!

De to hunderacer du spørger om, er begge hunde, der kræver utrolig meget motion. Har du tid til det med tre børn? Det skal du i hvert fald først have gjort op med dig selv. Får de ikke den korrekte motion, kan de blive utrolige uudholdelige.
De kræver samtidig meget pelspleje, hvilket også er lidt af en tidsrøver. Både med pleje af hunden og rengøring i hjemmet.
Men så vidt jeg ved, er de begge søde og venlige hunde, hvis de får den korrekte opdragelse. Men jeg tror ikke, de er specielt begynder- og eller børnehunde.
Samojederacen kan også blive alt for stærk, hvis den da ikke lære at gå korrekt fra starten af, så vil dine børn ikke kunne magte at lufte den.
Jeg vil foreslå, at i vælger en mindre hund, men nok ikke jagthund, da I også har katte. Men måske en mini collie (utrolig dejlig hund forøvrigt) eller måske et godt gadekryds. De bliver heller ikke så syge. En labrador kunne også være en idé, hvis du gerne vil have lidt størrelse på.
Held og lykke med hundekøbet.
Med venlig hilsen
Topsi
tilføjet af

hundebog

Jeg ville anbefale at købe/låne en hundebog inden købet - her kan man se de forskellige typer hunderacer, og se hvor meget motion, pleje osv de kræver.
Med hensyn til kattene, så kan de godt vænne sig til en ny lille hund - min kat hader andre katte, og vil slet ikke acceptere dem - men da vi fik vores hund, var den helt anderledes, og de to er de bedste venner idag.
Husk også at lære børnene at omgås hunden rigtigt, så der ikke opstår problemer
tilføjet af

dansk svensk

en dansk svensk gård hund kan også finde på at angribe men alle hunde kan angribe det handler bare om provokation
tilføjet af

Men der er stor forskel på...

hvor meget de skal provokeres.
Amstaffer og rottweilere tænder nemt af og er absolut ikke gode alene sammen med børn.
tilføjet af

Grønlandshund

jeg vel sige at en Grønlandshund er en go hund har selv haft en der var hel hvid (fremavlet) http://www.hundeinfo.dk/Hunderacer/G-H/Groenlandshund/
den kan eneste med katte og det hele men når de er hvalpe er de meget hyper aktiv men det går ned når de bliver støre/ældre
tilføjet af

den hjalp mig....

http://www.hundeleksikon.dk/
Denne hjemmeside hjalp mig til at skabe et overblik over hvilken en hund, der ville være god for min familie/hjem.
tilføjet af

En belgisk hyrdehund

Hej Jeg kan varmt anbefale en belgisk hyrdehund, som familiehund. Vi havde en grohendahl(der er 4 typer). De er aktive hunde, men dejlige og kærlige med børn. Tjek lidt om dem på hjemmesiderne, søg på belgiske hyrdehunde, så kommer der en masse frem. Men vær sikker på, at det skal være en aktiv hund og ikke en skødehund du vil ha´, inden du køber en.
God fornøjelse
tilføjet af

Ja,

det er i hvert fald vigtigt at vælge hund efter hvilket temperament man selv og ens familie har. Man skal tænke over om man har lyst til at gå tur hver dag mv. Om det skal være en aktiv eller en rolig hund. Det er i hvert fald vigtigt.
Hvis du ikke allerede har sat dig ind i det, ville det være en god ide at låne en bog på biblioteket og læse om hunde, og også en bog om de forskellige racer for der kan du nemlig læse om temperamentet.
Mht. kattene tror jeg også det vil gå, og jeg vil anbefale at de i hvert fald de første nætter ikke kan komme i kontakt med hinanden - bare så der ikke sker noget.
Mvh. //Me
tilføjet af

børnevenlig

Amstaff og rottweiler er faktisk kendt som to hunderacer der er gode til børn, på samme niveau som dansk-svensk gårdhund! De tænder ikke mere af end en dansk-svensk gør!
Spidshund det variere, nogle er gode til børn andre mindre tålmodige! Men alt det kan man læse i en hundebog, sådan som en anden også har befalet!
tilføjet af

HEJ

Tak for alle de gode svar!
I har ret, det med megen pelspleje duer ikke i min familie!
Men jeg kan så godt lide de små uldtotter!
Jeg har også kigget lidt på Eurasier og Sibirian Husky, men har ikke rigtig kunne finde noget om, hvor vidt de ville passe i en børnefamilie!?
MVH
Signe
tilføjet af

BAMSER

Nu er jeg nok mest til de der buttede tykpelsede hunde som Samojede, Dansk spids, Japansk Spids, Sibirian Husky og Eurasier!
Jeg vil helst have en hund i schæfer størrelse, og den må gerne være lidt tyk i pelsen, uden at man skal bruge timer hver dag på at pleje den!
tilføjet af

Jeg synes ikke at det alene handler om

hvilken hunderace, men lige så meget om hvor meget du er villig til at opdrage dine børn til at dyr ikke er legetøj.
Det lyder ellers som om du har nok at gøre med 3 børn og 2 katte, så vælg en hund, der er NEM at opdrage - hvis altså du også vil/kan styre dine børn.
tilføjet af

husk også at tænke på motion....

Du skal også tænke på hvad hunden kræver af motion, da nogle af de hunde du nævner, skal have rigtig meget motion, som eks. s. husky. Når man har børn så er tiden nok knap og så skal du bruge tid på pels og motion. En chow chow er en bamse, det var måske noget, det er en selvskbshund. eller en dammatiner....
tilføjet af

Med al respekt for dine ønsker

men jeg synes det er synd at ville have en Siberian Husky som kæledyr herhjemme.
Hunden er ikke lavet til disse breddegrader og i en sådan sommer som vi havde i år, vil den lide ganske forfærdeligt.
Iøvrigt kræver den også pelspleje - i moderat grad, men alligevel.
Husk også på, at en Husky er en arbejdshund - får du den ikke beskæftiget tilstrækkeligt, vil du ikke have mulighed/tid til at udnytte dens kunnen og evner, vil du ende med at skaffe dig utallige problemer på halsen.
Huskyen kræver - ubetinget - at der arbejdes med den.
Gå ind på de forskellige klubber under DKK, se hvad de skriver om de forskellige racer og vælg ud fra ÆRLIGHED overfor hunden, dine børn og dig selv.
Lad være med at tro, at det skal nok gå - for det kommer det ikke til.
Ja, det blev nok et lidt langt indlæg, men jeg håber for dig, dine børn og din kommende hund at du vælger med fornuften og ikke med hjertet.
tilføjet af

Bulldog

Hejsa ... En engelsk bulldog er en fantastisk familiehund ... Kræver dog en del opmærksomhed, men vil være en alletiders ven for din børn.
tilføjet af

Labrador..

Hej! Du skal helt klart vælge en Labrador retriever. Det er en fantastisk familiehund, den er trofast og også meget lærenem. Den har også et rigtig godt sind. Vælg den!
tilføjet af

Hmm...

Du snakker om div. spidshunde mm. tror at du roder lidt rundt i det, Hvad med en Alaskan Malamute, det er verdens ældste hunderace i avl, se den er en oplagt familie hund, bla stamfaderen til Schæferen mm. den skal bare vide' rang ordenen og så er det den hund der har det største sprog, så du må/skal have et sprogkursus
HOOOOWWWLLL....
;-)
PS. Det er den race Sirius Patruljen bruger, det er absulut ikke Grønlandske hunde
tilføjet af

Tak for alle de gode svar

Hvad er jeres erfaring med en Collie?
MVH Signe
tilføjet af

Det er noget

sludder, gadekryds bliver da lige så meget syg som andre hunde
tilføjet af

Hvorfor ikke?

Amstaffen ELSKER børn mere end noget andet, og rotten er også en kanon familiehund? Jeg er vokset op med Rottweilere og bedre hund fåes sgu ikke som "ven" til et barn!
tilføjet af

"Anonym" ved intet om hunde

Hmm anonym du ved vist ikke ret meget om, hvad du taler om. Ja vist er Amstaffen en terrier, men hundeaggressioner er ikke det samme som aggressioner vendt mod mennesker. Du får ikke en bedre børnehund en Amstaff - det skulle da lige være Staffordshire Bull Terrier. Ja selv en pitt bull er velegnet til små børn - faktisk bedre en golden retriever!
Rotteileren tænder aldrig af, da den er en af de mest mentalt stabile racer overhovedet! Den er faktisk så selvsikker, at den knap gider reagere på provokationer fra "små" hunderacer og uvorne unger kan heller ikke hidse den op - den skrider bare fra festen.
tilføjet af

Overveje det igen

Du har mere end rigeligt at se til, og alle dyr kræver noget af en, du har også 3 små børn, så mit råd, vent til de bliver ældre, hvor de forstår at de skal lade hunden være når den sover eller spiser.
tilføjet af

Stadig i tvivl

Hej.....
Tak for alle svarene, men jeg er vist ikke blevet særlig meget klogere hvad race angår. Alle har deres favorit familiehund, men ingen af dem er samme race!
Hvad mine børn angår, så kan de SAGTENS lade hunden være når den sover eller spiser!
Det er heller ikke noget problem med kattene!
tilføjet af

Med alle dine

Tvivl ville jeg sku' nødigt være hund hos dig, så glem alt om at anskaffe dig en hund... med det "menageri" som du allerede har
HOOOOOOOWWWLLL!
tilføjet af

Det var da noget vrrøvl!

Vi har en dejlig Rottweiler samt en masse unger der renser rundt hos os hele tiden og vi har ALDRIG haft skyggen af et problem!
Det skal dertil siges at det er meget vigtigt at en rottweiler ved hvor den hører tilsamt at man respåekterer den.
Rottweileren er meget tålmodig men osse frygtløs, Hvilket gør at når den ser sig sur på noget/nogen, så går det ofte galt.
Hjemme hos os ved hunden godt et lille Isabella på 6Mdr bestemmer mere end han gør!
Mvh
Nhs
tilføjet af

MANGE TAK!!!!!!

Hvad i alverden ved du om, hvordan det ser ud hjemme ved mig????
ange anskaffer sig bare en hund UDEN at undersøge hvad det kræver og hvilken hund der passer i deres familie!
Her spørger jeg VENLIGT efter nogle gode råd, og så skal folk ind og dømme en fordi man har 3 børn!
Jeg mener det er sundt for børnene at vokse op sammen med dyr, og i gamle dage var det da meget almindeligt med både mange børn og mange dyr, og så vidt jeg ved var der ingen af parterne der tog skade af det!!!!!
tilføjet af

hejsa...

Lad være med at bruge tid på ovenstående idioter🙂De er her bare for at provokere. Jeg synes det er godt du spørger om råd - for der er mange der bare køber en hund uden at vide hvad de går ind til. Der er meget der spiller ind. Men Hvis du er første gangs hundeejer er en labrador og en golden retriever et godt valg. De er børnevenlige - kræver dog en del motion pga de er jagthunde - men de er yderst dejlige og nemme hunde.
Samojeder og Dansk Spids kan godt være svære at få opdraget. Men som familehunde kan jeg anbefale ovennævnte - samt flat-coated retrievere. De er alle tre jagthunde - så de har brug for et sted hvor de kan blive luftet ordentligt! Der er meget der spiller ind når man skal have hund - plus man skal tænke mindst 10 år frem i tiden. Hvis I rejser meget er det måske en dårlig idé at få en hund - for en hund kan godt blive forvirret af, at blive passet forskellige steder hele tiden. Men mine foreslag:
Golden Retriever
Labrador Retriever
Flat-Coated Retriver
:)
tilføjet af

Hvad med......

Hej Signe
Jeg ved ikke nok om racen, da jeg kun kender en familie der har denne race!
Men da du skriver du gerne vil have en lidt bamset hund - hva så med Berner sennen?
Det jeg kender til den, så er den en god familiehund/børnehund, der er lidt pelspleje i den! Den kan lide at lave noget/en god brugshund og en troværdig vagthund!
Det var da en hund jeg vil overveje - men der er nok nogen der ud, der ved lidt mere om Berner Sennen end jeg gør!!!!
tilføjet af

spidshunde

Hej
Jeg kan godt forstå dig. Jeg er også helt vild med de bløde spidshunde.
Alt efter det jeg har læst om dansk spids, skulle det være en hund som er en del nemmere at holde, end Samojeden. Den kræver moderat motion og pelspleje, (en jævnlig gennembørstning). Samojeden er jo i familie med slædehunde så de ville kræve maximal motion.Ikke god som begynderhund.
En hund der ligner meget er Amerikansk eskimo hunde, også kaldet eskie, de er brugt meget som familiehunde og findes i tre størrelser (Jeg tror at de er i samme familie som dansk spids).
En anden hund som måske vil være god er en Keeshond. En stor bamset spids hund. Der ikke kræver hundefrisør men blot en daglig gennem børstning, og moderat motion.
Generelt vil små hunde kræve en del mindre pleje, end de store, så måske ville det være bedre at ovverveje en lidt mindre hund, såsom Japansk spids, medium eskie, eller pomeranian? De er all vamsede og bløde :)
tilføjet af

DKK har før du køber hund kursus

Se på Dansk Kennel klubs hjemmeside hvornår der er et før du køber hund kursus i dit område..Det kan varmt anbefales...
tilføjet af

her nogle gode hunde

Her er nogle hunde som nogle professionelle har sagt at de er gode familie hunde:
Austarsl terrier: Den elsker at være i centrum, men kræver en venligt og konsekvent opdragelse og regelmæssigt motion og opmærksomhed. så er den 25 cm høj
Gammel dansk hønsehund: Overbærende og tålmodig, men kræver aktivitit hver dag. Den er 50-60 cm høj
Stabyhoun: Tæt knyttet til hele familien. kræver motion og stimulering. Er 50-53 cm høj.
Broholmer: Godmodig og omgængelig, men kræver motion og tæt knytning til familien. Den er 70-75 cm høj.
Pudlen(i alle størelser): Nem, sjov og klog, Kræver motion, alt efter størelse. Kræver også pelspleje.storpudlen er 45-60 cm høj, mellempudlen er 35-45 cm høj, dværgpudlen er 28-35 cm høj og toypudlen er under 28 cm høj.
Andre famillie-hunde er: Grand basset griffon vendeen, Susex spanielen, Landseer og norsk buhund
Det var så nogle familie-hunde
håber at i kan bruge det
tilføjet af

Til anonym "Dumme-Peter"

Til anonym som svarer på om Samojede og Dansk spids kan være et godt valg som familiehund kan jeg godt svare at du bør undersøge forholdende lidt nærmere inden du blot svarer at "Spidshunde er sure og reserverede".
Selvfølgelig kan hunde få en forkert adfærd afhængig af hvordan de opdrages og præges af ejer.
Vi har Dansk Spidshund nr. 2 og har besluttet os for at det bliver familiens valg fremover. Vi har både haft puddel, schæfer, labrador mv.
Grunden til valg af Dansk Spids:
- Kærlig hund over for børn og andre dyr (katte, fugle, kaniner mv.)
- Meget kælen og godmodig hund der kender sin plads i hierakiet og i øvrigt lever fint med det
- Nem at træne (Villig, lydig, opmærksom)
Jeg kunne sagtens komme med flere positive ting om Danske Spidser, men synes man skal vælge hund efter temperament og ikke idiotiske indlæg på en debatside med fri adgang til at udtale sig om noget man ikke har forstand på.
Samojede kender jeg ikke meget til og synes man skal tage kontakt til en af de mange klubber.
tilføjet af

bernersennen

først vil jeg gerne lige sige at amstaff er en fantastisk børne-familie hund hvis den bliver ordenligt opdraget.. vi har en og han elsker min niece på 4 år.
jeg vil absolut ikke anbefale dig at købe en jagthund, da den kræver ekstemt meget motion og aktivitet.
men tilbage til bernersennen som jeg kan se du er blevet anbefalet af en anden herinde..
en bernersennen er selvsikker og fornøjet hund, men den kræver dog en del plads. den kræver aktivitet, regelmæssig pelspleje og meget mad.... en han bliver omkring 70cm, og tæver blir omkring 58-66 cm...
hvis du ikke er meget opsat på at det netop skal være en hvalp. så kunne det måske være en god ting at kigge sig om efter en hund på 2-3 år som er opdraget... selvom hunden er voksen kan den nemt tilpasse sig jeres hverdag. du skal dog bare holde dig væk fra hundehandlere...
vh. amstaff ejer... håber du kan bruge dette til noget🙂og held og lykke med at finde en hund, men husk at tage dig god tid, man falder nemt for en hund.. men som man siger.. så skal man jo íkke skue hunden på hårene...
tilføjet af

samojed hund

hej
jeg synes det er sørgeligt at man kan gå ind og skrive hvilke raser du ikke skal vælge, for vedkommende har tydeligvis ikke særlig meget forstand på de hunde han/hun omtaler. Jeg har selv en samojede, og hun er så kærlig, hun følger mig overalt. Og den gennerelle opfattelse af rasen er, at de er dejlige glade hunde og fungere godt med hele familien. Det er en hund og knytter sig til hele familien, og ikke kun "overhunden"/ejeren.
Men det man skal være opmærksom på når man anskaffer sig en samojede er at vil gerne bestemme (som hvalp vil den prøve grænser af) og den vil lave meget ballade som hvalp.
Men man skal jo bare huske at uanset hvilken hund du vælger bliver den som du opdrager den.. og det gælder også for de to andre raser der bliver nævt....!
Jeg kan kun anbefale en samojede!! den lever altså op til sit navn: den smilende hund- en samojede er evig glad..!!
tilføjet af

katte og samojeder

Jeg glemte da helt og fortælle dig at jeg samtidig også har to katte.. så bare rolig samojeder kan godt sammen med katte og andre dyr!!
(du skal jo huske på at din hund (kommende) er et flokdyr, og kattene vil blive dens flok (mennesker tæller ikke med i flokken))
tilføjet af

Pelstotter

Jeg har ikke så megen hunderfaring, men jeg ved at cockerspaniel-racen er velegnede i børnefamilier. En af mine bekendte, Silje, er den lykkelige ejer af en cockerspaniel, og hendes skal klippes en gang ca. hvert år. De er meget nemme, godmodige, og dog lidt friskere end retrievere.
Kan den bruges?
ps. Jeg taler af Siljes erfaring!
tilføjet af

til personen der skrev NEJ!

Hvad er det for noget fis at sige? Spids hunde er hverken sure eller reserverede... det er der ingen hunde der er, med mindre du gør dem til det!
Køb en hvalp på 8 uger, så kan du selv "lave din hvalp", til hvad du gerne vil....
Jeg har en samojede og de ELSKER børn! Men nogle hunde kan ikke med andre mennesker, men det er fordi man har gjort dem sådan!
tilføjet af

Jaså

Gider du forklare hvad det vedkommende ikke har forstand på?
tilføjet af

Jeanet

Det kan være du vil forklare hvad det er vedkommende ikke har forstand på?
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.