HVEM tilvejebringer løsesummen?
Kun Jehova kunne tilvejebringe "det lam som tager verdens synd bort". (Johannes 1:29) Men han sendte ikke en hvilken som helst engel for at frelse menneskene. Han sendte den der én gang for alle kunne give det afgørende svar på Satans anklage mod Jehovas tjenere. Han bragte det enestående offer at sende sin enestefødte søn, "den han holdt af dag efter dag". (Ordsprogene 8:30) Og Guds søn "tømte sig selv" og gav villigt afkald på sin himmelske natur. (Filipperne 2:7) Mirakuløst overføret Jehova sin førstefødte himmelske søns liv og personlighedsmønster til den jødiske jomfru Marias moderliv. (Lukas 1:27, 35) Hans navn som menneske på jorden var Jesus. Men i juridisk forstand kunne han kaldes den anden Adam, for han svarede fuldkomment til Adam.(1 Korinther 15:45, 47) Jesus kunne således bringe sig selv som et offer og en genløsning for den syndige menneskehed.
Hvem skulle løsesummen betales til? I Salme 49:7 siges det direkte at løsesummen gives til Gud. Men er det da ikke ham der fra begyndelsen har bragt genløsningen i stand? Jo, men det gør ikke betalingen af løsesmmen til en mekanisk og meningsløs handling - som at tage penge fra den ene lomme og komme den i den anden. Man må forstå at genløsningen ikke er en håndgribelig betaling, men en juridisk transaktion. Ved at tilvejebringe løsesummen - og det med store omkostninger for sig selv - bekræftede Jehova at han holdt urokkeligt fast ved sin egen fuldkomne retfærdighed. (1 Mosebog 22:7-8, 11-13; Hebræerne 11:17; Jakob 1:17)
I foråret 33 underkastede Jesus Kristus sig villigt den ildprøve der førte til at løsesummen blev betalt. Han lod sig arrestere på falske anklager og blev dømt skyldig og naglet til en henrettelsespæl. Var det virkelig nødvendigt at Jesus skulle lide så meget? Ja. Det var nødvendigt fordi spørgsmålet om Guds tjeneres uangribelighed måtte afgøres. Det er værd at lægge mærke til at Gud ikke tillod at Jesus blev dræbt som spæd af Herodes. (Mattæus 2:13-18) som voksen kunne han modstå alle Satans angreb med fuld forståelse af de spørgsmål der skule afgøres.* Ved at forblive "loyal, ufordærvet, ubesmittet, skilt fra syndere" trods en grusom behandling beviste Jesus endeligt og afgørende at Jehova har tjenere der forbliver trofaste under prøve. (Hebræerne 7:26) Derfor kunne Jesus også umiddelbart før sin død - og i bevidstheden om sin sejr - råbe: "Det er tilendebragt!" (Johannes 19:30)
Hav en god dag.
______________
* For nøjagtigt at modsvare den fuldkomne Adam og opveje hans synd måtte Jesus dø, ikke som et fuldkomment barn, men som en fuldkommen mand. Vi må huske at Adam syndede med vilje, fuldt vidende om sin handlings alvor og dens konsekvenser. For at blive "den sidste Adam" og dække hans synd måtte Jesus derfor træffe et modent og bevidst valg, nemlig at han ville bevare sin uangribelighed over for Jehova. (1 Korinther 15:45,47) Hele Jesu trofaste livsløb - hans offerdød indbefattet - kom på denne måde til at tjene som "én retfærdiggørelseshandling".
Romerne 5:18-19:
"Derfor, altså, ligesom følgen for mennesker af alle slags, ved én overtrædelse, blev at de fordømtes, således er også følgen for mennesker af alle slags, ved én retfærdiggørelseshandling, blevet at de erklæres retfærdige til liv. For ligesom de mange gennem det ene menneskes ulydighed blev stillet som syndere, således vil de mange også gennem den enes lydighed blive stillet som retfærdige." -----> http://www.watchtower.org/bible/index.htm
Hvem skulle løsesummen betales til? I Salme 49:7 siges det direkte at løsesummen gives til Gud. Men er det da ikke ham der fra begyndelsen har bragt genløsningen i stand? Jo, men det gør ikke betalingen af løsesmmen til en mekanisk og meningsløs handling - som at tage penge fra den ene lomme og komme den i den anden. Man må forstå at genløsningen ikke er en håndgribelig betaling, men en juridisk transaktion. Ved at tilvejebringe løsesummen - og det med store omkostninger for sig selv - bekræftede Jehova at han holdt urokkeligt fast ved sin egen fuldkomne retfærdighed. (1 Mosebog 22:7-8, 11-13; Hebræerne 11:17; Jakob 1:17)
I foråret 33 underkastede Jesus Kristus sig villigt den ildprøve der førte til at løsesummen blev betalt. Han lod sig arrestere på falske anklager og blev dømt skyldig og naglet til en henrettelsespæl. Var det virkelig nødvendigt at Jesus skulle lide så meget? Ja. Det var nødvendigt fordi spørgsmålet om Guds tjeneres uangribelighed måtte afgøres. Det er værd at lægge mærke til at Gud ikke tillod at Jesus blev dræbt som spæd af Herodes. (Mattæus 2:13-18) som voksen kunne han modstå alle Satans angreb med fuld forståelse af de spørgsmål der skule afgøres.* Ved at forblive "loyal, ufordærvet, ubesmittet, skilt fra syndere" trods en grusom behandling beviste Jesus endeligt og afgørende at Jehova har tjenere der forbliver trofaste under prøve. (Hebræerne 7:26) Derfor kunne Jesus også umiddelbart før sin død - og i bevidstheden om sin sejr - råbe: "Det er tilendebragt!" (Johannes 19:30)
Hav en god dag.
______________
* For nøjagtigt at modsvare den fuldkomne Adam og opveje hans synd måtte Jesus dø, ikke som et fuldkomment barn, men som en fuldkommen mand. Vi må huske at Adam syndede med vilje, fuldt vidende om sin handlings alvor og dens konsekvenser. For at blive "den sidste Adam" og dække hans synd måtte Jesus derfor træffe et modent og bevidst valg, nemlig at han ville bevare sin uangribelighed over for Jehova. (1 Korinther 15:45,47) Hele Jesu trofaste livsløb - hans offerdød indbefattet - kom på denne måde til at tjene som "én retfærdiggørelseshandling".
Romerne 5:18-19:
"Derfor, altså, ligesom følgen for mennesker af alle slags, ved én overtrædelse, blev at de fordømtes, således er også følgen for mennesker af alle slags, ved én retfærdiggørelseshandling, blevet at de erklæres retfærdige til liv. For ligesom de mange gennem det ene menneskes ulydighed blev stillet som syndere, således vil de mange også gennem den enes lydighed blive stillet som retfærdige." -----> http://www.watchtower.org/bible/index.htm