”sand kristen”? Skriver:
Det vil ikke sige at alle får en opstandelse.
Bibelen viser for eksempel at Judas Iskariot, der forrådte Jesus, ikke vil blive oprejst.
På grund af hans forsætlige ondskab kaldes han „undergangens søn“. (Johannes 17:12)
Da han døde kom han i det symbolske Gehenna, hvorfra der ikke er nogen opstandelse. (Mattæus 23:33)
De der med overlæg handler ondt efter at de har lært Guds vilje at kende, kan komme til at synde mod den hellige ånd. Og Gud vil ikke oprejse dem der synder mod hans hellige ånd. (Mattæus 12:32; Hebræerne 6:4-6; 10:26, 27)
Men eftersom det er Gud der dømmer, er der ingen grund til at vi skulle forsøge at regne ud om visse onde mennesker i fortiden eller nutiden vil blive oprejst eller ej.
Gud ved hvem der er i Hades og hvem der er i Gehenna. Vi for vor del bør gøre alt hvad vi kan for at være den slags mennesker Gud ønsker i sin nye ordning. — Lukas 13:24, 29.
Citat af ”sand kristen”? slut.
___________________________________________________________________________
Svar: (det er altså Jehovas Vidners "mening")
Judas Iskariot?
Nu er der nævnt mange skurke i Bibelen. Jeg kunne tænke mig, at nævne nogle:
Lot, Noa, Moses, David, Salomo, mange af Israels konger i al almindelighed, præsterne, flere af profeterne og ligeledes på Jesu tid, Peter f.eks.
Når nu Judas Iskariot er i spil, så hænger det jo sammen med hans sørgelige endeligt. Det man kan pege på er, at det var en vanskelig tid de levede på, Israel besat af Romerne og stridende kulturel indflydelse samt enorm græsk påvirkning, samt en mere eller mindre fællesskabsopløsning af samfundet grundet Israels tragiske historie på godt og ondt, måske mest på ondt.
Igennem disse lidelser skiltes grupper ud af samfundet, som så dannede sekter (andre grupperinger) der virkelig tog deres sager alvorligt.
Sådan var det på Jesu tid og Jesus selv (set med menneskers øjne) var en revolutionær skikkelse i samfundet der virkelig flyttede grænser.
Man var så kommet til Påsken og efter at have redet ind i Jerusalem på et æselføl og hyllet blandt menneskemasserne (husk, brød og fisk i mængde, mirakuløse helbredelser og et enkelt og ”logisk” og klart budskab) jo, Jesus var en helt.
Han repræsenterede dengang i tiden de kræfter der både gjorde op med det etablerede jødiske præsteskab, men også den politiske magt.
Han nærmede sig sit endeligt både som det religiøse menneske (rabbi), men også som den politiske rebel, reformator ja, ligefrem revolutionær. (det jødiske forår).
Hvad ville Judas få ud af sin gerning, at forråde Jesus? Han ville få tid. De revolutionære bevægelser dengang var nye med eksempler i fortiden
(
http://www.futura-dtp.dk/SLAG/Personer/NavneJ/JosephusFlav.htm jødisk historieskriver (Flavius Josephus).
(han) Kæmpede mod romerne i den opstand, der førte til Jerusalems ødelæggelse i år 70 e.v.t; blev taget til fange, men senere frigivet og bosatte sig i Rom. Skrev bl.a. om jødernes krig mod Rom (Grækerne) og jødernes egen historie).
Så, Judas var en revolutionær iblandt revolutionære. Det var ikke klart og entydigt dengang, men som det skete, skete det.
___________________________________________________________________
Vi kan med rette drage en parallel mellem en tidligere begivenhed (som også bruges som billede i forbindelse med Jesus), nemlig Jonas.
Han var om nogen i direkte kontakt med JHVH og var dermed Guds profet. Han var i sådan en situation, at medens han skulle prædike omvendelse og anger og tilgivelse, valgte han at rejse et modsat sted hen.
På denne rejse tuede (ikke Romerne eller præsterne), men hans egen samvittighed ham og i og med, at elementerne rasede på havet, blev de personer der ”ledsagede” ham bange og frygtede for deres liv (lige som da Jesus stilnede havets storm).
De ledsagere, på Johas båd (de var alle i samme båd) forrådte Johas og resultatet er velkendt. Så, lige som Johas efter sin død var 3 dage i graven (havfiskens bug), således var Jesus også i graven i 3 dage (i jordens skød) da hans ”ledsagere” forrådte ham (Judas).
Ja, Jesus brugte endda Jonas som ”sit eget eksempel”. Mattæus Evangeliet kap. 12 vers 40 og Mattæus Evangeliet kap. 12 vers 41:
40 Thi ligesom Jonas var tre Dage og tre Nætter i Havdyrets Bug, således skal Menneskesønnen være tre Dage og tre Nætter i Jordens Skød.
41 Mænd fra Ninive skulle opstå ved Dommen sammen med denne Slægt og fordømme den; thi de omvendte sig ved Jonas's Prædiken; og se, her er mere end Jonas.
________________________________________________________________________
Man kan altså konkludere, at trods det, at ”de mennesker” på Johas tid var onde og endda forrådte Johas og dræbte ham, var Gud endnu mægtigere til både at redde fra døden, oprejse på 3. dagen og mere til.
Gud tilgav menneskene.
Derfor mener jeg, vi skal være meget forsigtige med at dømme og fordømme Judas.
____________________________________________________________________
Nu er der så det ved det, at Påsken er nært forbundet med Judas forræderi. Derfor skal vi hellere spørge os selv: Forråder jeg Jesus eller tager jeg imod Jesus? Tager jeg imod tilgivelsen, frelsen? Angrer jeg og tager imod ”opstandelsen”?
Det kan man vise og bevise ved at tage imod Påskens symboler. Ja, det er nemlig den ultimative prøve på om man er Kristen, om man har taget imod Jesus som sin frelser og dermed angret sine onde handlinger (som en anden Judas) og modtaget Guds tilgivelse.
Hvordan det? Jo, det fortæller Jesus selv. Johannes Evangeliet kap. 6:
47 Sandelig, sandelig, siger jeg eder, den, som tror på mig, har et evigt Liv.
48 Jeg er Livets Brød.
49 Eders Fædre åde Manna i Ørkenen og døde.
50 Dette er det Brød, som kommer ned fra Himmelen, at man skal æde af det og ikke dø.
51 Jeg er det levende Brød, som kom ned fra Himmelen; om nogen æder af dette Brød, han skal leve til evig Tid; og det Brød, som jeg vil give, er mit Kød, hvilket jeg vil give for Verdens Liv."
52 Da kivedes Jøderne indbyrdes og sagde: "Hvorledes kan han give os sit Kød at æde?"
53 Jesus sagde da til dem:
* "Sandelig, sandelig, siger jeg eder, dersom I ikke æde Menneskesønnens Kød og drikke hans Blod,
have I ikke Liv i eder.
54 Den, som æder mit Kød og drikker mit Blod, har et evigt Liv, og jeg skal oprejse ham på den yderste Dag.
55 Thi
mit Kød er sand Mad, og mit Blod er sand Drikke.
56 Den, som æder mit Kød og drikker mit Blod, han bliver i mig, og jeg i ham.
57 Ligesom den levende Fader udsendte mig, og jeg lever i Kraft af Faderen, ligeså skal også den, som æder mig, leve i Kraft af mig.
58 dette er det Brød, som er kommet ned fra Himmelen; ikke som eders Fædre åde og døde. Den, som æder dette Brød, skal leve evindelig."
Citat slut.
___________________________________________________
Så, vi kan altså finde ud af det, om vi angre, tilgives og frelses og dermed får ”evigt liv” (i os).
Spiser vi og drikker vi af Nadveren er vi frelste Kristne.
_________________________________________________________________
Imidlertid siger Jehovas Vidner, at ikke blot 50 milliarder, men 250 milliarder af fortidens døde vil opstå til evigt liv her på planeten Jorden de første begyndende 100 år af tusindårsriget.
Lad os nu se; 6000 Aar er 60 Aarhundrede; tre Generationer i hvert Aarhundrede vilde give os 180 Generationer fra Adam af; og 1400 Millioner i hver Generation vilde saaledes, ifølge dette rundelige =Overslag, som sandsynligvis viser mere end det dobbelte af det virkelig Antal, give os 252 Milliarder (252.000.000.000) som det fulde Antal af vor Slægt fra Skabelsen til den nærværende Tid.
Charles Taze Russell gør sig disse tanker:
Bogen Tidsaldrenes Plan af Charles Taze Russell, Brooklyn N.Y., U.S.A. (siden 1886) Dansk 1912
s.187
_________________________________________________________________
Der er selvfølgelig andre bøger af Jehovas Vidner der siger det samme som dette her. Den eneste forskel er, at antallet af dem ”der skal oprejses” i Jehovas Vidners ”nye Verden” er forskelligt. Det svinger fra 120 milliarder, 50 milliarder, 20 milliarder til 10 milliarder og i årenes løb og nu (i vor tid) 30 milliarder.
Venlig hilsen Platoon