Hvad vil naboerne ikke tænke?
Jeg læste for nogen tid siden en redegørelse fra Danske Bank, hvoraf det fremgik, at gennemsnitsdanskeren først bliver gældfri som cirka 60 – årig.
Vi må have køkkener, badeværelser, biler, sommerhuse, sejlbåde, vinterferier, sommer ferier og Gud ved hvad, der kan demonstrere vor succes til naboerne, når de kommer på besøg for at spise en statusmiddag og acceptere os til gengæld for vor accept, da vi var på besøg hos dem.
Fornuften er tilsyneladende koblet fuldstændigt fra i statusjagten på accept og måske beundring.
Rationelt vurderet burde man leve mere efter sit eget hovede.
Så kunne man udskifte omgangskredsen, hvis den nuværende ikke reagerede tilfredsstillende på resultatet.
Formodentlig ville det komme af sig selv, da omgangskredsen ikke vil acceptere folk, der ser stort på dens normer.
Hvis normerne vurderes som ligegyldige, er menneskene, der lever efter normerne, også ligegyldige.
Så attituden vil opfattes som fræk og nedladende.
Eller den ses som udtryk for mindreværd.
Taberen, der ikke har de nødvendige kvaliteter til at følge med, smider håndklædet i ringen.
Der kræves stor styrke til at sætte sig ud over gruppepressets tvang.
De fleste magter det ikke.
Hvem ønsker at være den udstødte paria?
Hvad bliver konsekvenserne?
Når du vælger omgangskredsen, vælger du dermed også den grad af statusjagtens evige slaveri, som du skal leve op til.
Men har man et frit valg, og er udvalget tilstrækkeligt?
Måske bor man et sted, hvor valget står udelukkende mellem ulidelige bedsteborgere og bumserne, der drikker i parken.
Det er jo nødvendigt at acceptere alle normer i omgangskredsen, hvis man vil være med.
I arbejdslivet kan de færreste vælge og vrage, så miljøets normer passer til ens egne.
Snarere vil miljøet kunne vælge det individ, der har miljøets normer.
Så folk må oftest tilpasse sig og følge med, når omgivelsernes jagthorn blæser til statusjagt.
Gruppepresset tvangsfodrer ikke kun med materialismens normer.
Alle normer og standpunkter vejes på omgivelsernes vægt, så de og indehaveren kan påstemples "godkendt" eller "kasseret".
Vi har hemmelig afstemning ved valgene, men kun gode pokerspillere kan bluffe tilstrækkeligt godt til at være frie i deres valg.
Over 90% af de signaler, vi sender til omgivelserne, består af det non-verbale kropssprog, som de færreste kan kontrollere.
Vi må have køkkener, badeværelser, biler, sommerhuse, sejlbåde, vinterferier, sommer ferier og Gud ved hvad, der kan demonstrere vor succes til naboerne, når de kommer på besøg for at spise en statusmiddag og acceptere os til gengæld for vor accept, da vi var på besøg hos dem.
Fornuften er tilsyneladende koblet fuldstændigt fra i statusjagten på accept og måske beundring.
Rationelt vurderet burde man leve mere efter sit eget hovede.
Så kunne man udskifte omgangskredsen, hvis den nuværende ikke reagerede tilfredsstillende på resultatet.
Formodentlig ville det komme af sig selv, da omgangskredsen ikke vil acceptere folk, der ser stort på dens normer.
Hvis normerne vurderes som ligegyldige, er menneskene, der lever efter normerne, også ligegyldige.
Så attituden vil opfattes som fræk og nedladende.
Eller den ses som udtryk for mindreværd.
Taberen, der ikke har de nødvendige kvaliteter til at følge med, smider håndklædet i ringen.
Der kræves stor styrke til at sætte sig ud over gruppepressets tvang.
De fleste magter det ikke.
Hvem ønsker at være den udstødte paria?
Hvad bliver konsekvenserne?
Når du vælger omgangskredsen, vælger du dermed også den grad af statusjagtens evige slaveri, som du skal leve op til.
Men har man et frit valg, og er udvalget tilstrækkeligt?
Måske bor man et sted, hvor valget står udelukkende mellem ulidelige bedsteborgere og bumserne, der drikker i parken.
Det er jo nødvendigt at acceptere alle normer i omgangskredsen, hvis man vil være med.
I arbejdslivet kan de færreste vælge og vrage, så miljøets normer passer til ens egne.
Snarere vil miljøet kunne vælge det individ, der har miljøets normer.
Så folk må oftest tilpasse sig og følge med, når omgivelsernes jagthorn blæser til statusjagt.
Gruppepresset tvangsfodrer ikke kun med materialismens normer.
Alle normer og standpunkter vejes på omgivelsernes vægt, så de og indehaveren kan påstemples "godkendt" eller "kasseret".
Vi har hemmelig afstemning ved valgene, men kun gode pokerspillere kan bluffe tilstrækkeligt godt til at være frie i deres valg.
Over 90% af de signaler, vi sender til omgivelserne, består af det non-verbale kropssprog, som de færreste kan kontrollere.