Hvad sker her?

Jeg fatter ikke en skid af denne debat.
Der er så mange ting i spil, at det ene svar overgår det andet i dybde og klarhed. Men ligegyldigt hvad der kommer frem så er der en kløft der bliver bredere og bredere.
Der findes 2 Vidner tilbage. ftg og AnonymJv(2). Som jeg har skrevet før, er det som om de er Zombier. I fortællingerne såvel som i film er en zombi en levende død.
Om du så skyder nok så mange kugler i ham, dør han ikke. Han kan forsvinde for en tid eller som i Terminator blive delt, men langsomt finder de små partikler hinanden og samler sig igen og igen.
Jeg kan godt li` den der med ftg der sletter sine indlæg og resten af de ærede debattører på stribe. Hans grund? Han siger: ”Jeg forsøger at gøre det så godt”.
Der måtte jeg grine.
En anden én er, at han tilbyder at svare på alle spørgsmål? Er der nogen der har fået svar på deres spørgsmål? Altså de er fuldstændig som zombier.
For mig må de tro hvad de vil. Det er ikke noget problem. Det er umuligt, at få dem til at se noget som helst og jeg undre mig.
På Jesu tid var der dog tusinder er ”faldt” for Jesu budskab selv om det gik direkte imod ”selskabet” altså ”det styrende råd” i Jerusalem, dengang.
De kunne se logikken i Jesu ord.
Her, kan vi ikke engang blive enige om dagen for da Jesus bryder brødet og velsigner vinen som et vidnesbyrd om hans snarlige død. Er det den 14. Nisan, den 15. Nisan og hvilken dag er den 10.Nisan i vor uge i 2009?
Ingen kæft ved det og alligevel bliver hele verden indbudt til stiltiende at se på, medens brødet og vinen bliver budt frem. Og de ignorerer det blot.
I min egen verden bliver tingene undersøgt og gransket og jeg vil sige, at dersom noget ikke er helt klart beder jeg om indsigt.
Ligeledes synes jeg, at jeg her iblandt de ærede debattører har fundet trosfæller og også opponenter der som tiden er gået har skaffet sig viden, Bibelsk viden og indsigt så jeg ofte kan bruge deres indlæg som kildemateriale for forskellige ting.
Jeg har også måtte tage imod oplysninger jeg ikke kendte og jeg lærte noget nyt da en debattør foreslog, at Gud også elsker fjenden.
Jeg tænkte ved mig selv, at så funderet en tro på Jesus og så måtte jeg belæres her om, at Gud også elsker min fjende. Ja, selv når verden træder i karakter og må bruge ”vold” til at bekæmpe uretfærdighed og fjendskab, så elsker Gud mine fjender.
Det gav mig stof til eftertanke.
Men Vidnerne? Det er som at tale til zombier. Det er ikke en debat der ligefrem er befordrende. Sidst fik jeg belæring fra AnonymJv(2) at selv om deres Bibel det ene sted siger at Jesus blev båret op på et Æsel, så glemte han, at Jesus i et andet brev selv kravlede op på dyret.
Alligevel mente han, at Lyjse støttede sig til en falsk Bibel, der modsagde Vagttårnets Bibel. Trods det fandtes samme ordlyd altså i Vagttårnets Bibel, men det blev ikke nævnt i forbifarten.
Jeg blev også belært om, at det ikke var Æsel parret Jesus satte sig op på, men på tøjet på Æslerne. Jeg kom sådan til at grine for hvad var det egentlig talt beretningen ville?
Jo, den ville bare fortælle, at Jesus satte sig på et Æssels føl og red ind i Jerusalem som en demonstration. Det var bare det beretningen ville, men i Vidnernes hænder blve beretningen til en grammatikalsk diskussion.
Hele glæden ved beretningen og følelsen af at opleve den i Helligånden forsvandt og hvad blev tilbage? En irriterende følelse af, at nogen igen havde besudlet Bibelen.
Sådan oplever jeg det hele vejen igennem. Hver gang Vidnerne røre ved Bibelen føler jeg den bliver tilsmudset. De kan tro hvad de vil, men en seriøs og konstruktiv debat er dette ikke. Det er bare for meget.
Der er andre her der ikke lige bekender Jesus som Herrer i deres liv, men som dog trods alt har et begreb om livets kompleksitet og alvor.
De søger samfundet og at finde en vej i det daglige liv. For mig er de lige så elskværdige som enhver anden der bekender Jesus.
Ærlighed og ydmyghed og åbenhed overfor Guds ord mener jeg er en nøgle til at forstå hvad Jesus vil med os. Selve frelsen er for mig nærmest et mirakel jeg ikke har nogen indflydelse på andet end, at sige tak.
Jeg har ikke oplevet at fejle uden at møde kærlighed, hjælpsomhed og godhed fra Jesus. Før i tiden kunne jeg godt komme i tvivl om, om Jesus måske kunne li` mig, men efter at jeg uforbeholden havde sagt ja til Jesus, forsvandt min tvivl.
I dag er jeg Guds barn; ikke af arbejde, men af nåde.
Venlig hilsen
Ven af Sandheden.

at det er synd at vi lige her før påske, ikke engang nu og her sammen, kan finde ud af, at bare glæde os over, i stilhed og fred samt respekt for Jesu offer, at holde fred..
Det er det største Jesus har gjort for os. I kærlighed til os alle. ALLE sammen. Uanset om man tror på ham eller ej. Så led han døden på korset og gennemgik store pinsler inden han døde.
Det næste afsnit er taget fra en bog jeg har lånt, der hedder, "Livsvigtige spørgsmål":
Cicero beskrev korsfæstelsen som "den grusomste og frygteligste af alle tortormetoder". Jesus blev afklædt og bundet nøgen til en marterpæl. (Ja der står faktisk marterpæl), men mener ikke denne diskussion hører til under dette indlæg. Tager den gerne senere. Videre står der:
Han blev pisket med fire eller fem læderstrimler ibundet skarpe ben og blystumper. Eusebius, det tredie århundredes kirkehistoriker, beskrev den romerske piskning med disse ord: ofrets "årer blev blottet, og ...ofrets muskler, sener og tarme blev blottet". Han blev derefter ført til Prætoriet, hvor en krone af torne blev mast ned over hans hoved. Han blev slået af en hel bataljon på 600 mænd og slået rundt omkring i ansigtet og på hovedet. Han blev derefter tvunget til at bære et tungt kors på sine blødende skuldre, indtil han kollapsede, og Simon af Kyrene blev kommanderet til at bære det for ham.
Da de nåede stedet for korsfæstelsen, blev han lagt på korset og syvtommersøm blev slået ind i hans underarme lige over håndleddet. Hans knæ blev tvunget ud til siden, så hans ankler kunne nagles fast mellem skinnebenet og akillesenen. Han blev løftet op på korset, som blev sænket ned i et hul i jorden. Der blev han efterladt og skulle hænge i høj varme, uudholdeligt tørstig - udsat for mængdens spot. Han hang der i ufattelig smerte i seks timer, mens livet langsomt sivede ud af ham.
Og dog var den værste del af hans lidelse ikke det fysiske trauma eller torturen og korsfæstelsen; end ikke den følelsesmæssige smerte det var at blive afvist af en verden og forladt af sine venner, men det var den åndelige pine at blive afskåret fra sin Fader for vores skyld - da han bar vores synder.

Og så kan jeg skrive: Glæde os over. For hvordan kan vi dog glæde os over at Jesus døde, under så frygtelige pinsler som han gjorde. Hvilket også skærer mig i hjerte at læse. Og ikke mindst tænke på. Tænk at vores vidunderlige Jesus gennemgik sådanne forfærdelige torturmetoder uden at give op. Tænk at han gjorde det for din og min skyld. [l][l][l]
Jeg foreslår at vi i det mindste i disse dage, i påsken holder fred. Alle os, der dog trods alt er taknemmelige for den pragtfulde NÅDEGAVE Jesus her gav os ALLE. [l]Jesus[l] udfriede os, gennemgik alle disse forfærdelige lidelser. Så hvad med at benytte disse påskedage, til at mindes og takke. Holde fred og bare være taknemmelig.Han slog om nogen fjenden ned. Lad os alle mindes og takke.
VaS du skriver:
Jeg har også måtte tage imod oplysninger jeg ikke kendte og jeg lærte noget nyt da en debattør foreslog, at Gud også elsker fjenden.
Jesus vidste at dem, der korsfæstede ham, ikke vidste hvad de gjorde. Han vidste, hvem der stod bag. Og man kan nok forestille sig, hvilke religiøse kræfter der sloges på den tid. Og de politiske. Alt dette var Jesus klar over. Men han vidste, hvem fjenden var. Men han tilgav. Han vidste at dem, der udføte disse frygtelige handlinger ikke var klar over hvem, der fik dem til at udføre disse skrækkelige handlinger overfor ham.
Du og jeg, samt alle andre, der virkelig oplever Helligånden, ved jo godt, hvorfor Biblen er blevet tilsmudset. Vi ved jo godt, hvem der står bag. Så tilgiv, tilgiv dem, der gør det imod Jesus. Vores Herre og Frelser. Jesus kunne tilgive, og sagde at tilgiver vi ikke, vil han heller ikke kunne tilgive os.
Så her må nøgleordet være: Tilgivelse. Lad os alle takke for, at Jesus døde for vores skyld. Og dermed tilgav os vore synder på korset. Ironisk nok, hedder en af Jehovas vidners bøger: Det største menneske, der har levet. Ja lige i dette har JV ret. Jesus var og er det største menneske der nogensinde har levet. Og ironisk, Jesus er samtidig nedgraderet til Ærkeenglen Mikael.
Men jeg skriver fred i disse dage. Det skylder vi [l]Jesus[l] Vores FRELSER.
Vil også lige tilføje, at Jesus led under, som det største, adskillesen fra vores Fader. Det samme bør vi altid have i tanke. Vi bør bestræbe os på altid at være sammen med, at være en del af vore himmelske Far. Uanset, hvad vi end foretager os.
For ikke så længe siden, kunne jeg slet ikke forstå, hvad VaS mente når han skrev at vi skulle have Jesus med i alt hvad vi gjorde. Det ved jeg nu. Man kan be' Jesus velsigne alt hvad man gør. 24/7. Bede ham om, at han vil velsigne alt og alle man kommer i berøring med i løbet af dagen. Det er også en måde hvorpå, man kan være sammen med sin himmelske far altid.
Mange påskehilsner
Manjana

Hej Manjana,
Tak for dit gode indlæg. Jeg er helt enig med dig i både din fremstilling og din konklusion. Sådan er det i den kristne verden.
Jeg ved udmærket godt, at inden for Kristendommens kirkelige domæne hersker der mange uløste spørgsmål, hvor man indbyrdes har modsatte meninger om teologiske spørgsmål.
Det førte til adskillelsen af den katolske kirke og den protestantiske kirke. Selv inden for disse rammer er der teologiske uenigheder.
Men når f.eks. nu Påsken oprinder, så tænkes der ikke på disse forskelligheder, men der tænkes på det Påsken handler om nemlig først og fremmest mindet om Jesu død, men endnu mere Jesu opstandelses.
Så Påsken er ikke kun mindet om Jesu død, men om frelsen igennem Jesu opstandelse altså minde om livet som en gave fra Gud.
Det er en fuldkommen parallel til Israelitternes udfrielse fra Ægypten dengang og hele dramaet med påskelammet, blodet og hele sceneriet kan overføres til vor Påske.
Ja, dengang handlede Påsken også døden for de stakkels Ægyptere der mistede deres førstefødte, men Påsken handlede altså for Israelitterne, ikke om død, men om frelse - altså liv.
Jeg kan forestille mig, at Israelitterne dog har ynket Ægypternes tab; det var jo forfærdeligt og jeg har ingen fantasi til, at forestille mig en udtrykt hån eller spot eller glæde over Ægypternes grusomme erfaring Påskenat fra Israelitternes side.
Det var den 14.Nisan hvor de lige efter solnedgang den foregående dag og altså ligesom vore dage begynder kl. 1 om natten, således begyndte 14.Nisan også om aftenen.
Her skulle de således spise Påskelammet og være rejseklar. De var rejseklar lige fra begyndelsen af 14.Nisan og selv samme dag om morgenen rejste de ud af Ægypten.
2.Mosebog kap. 11:
Sig nu til Folket, at hver Mand skal bede sin Nabo, og hver Kvinde sin Naboerske om Sølv og Guld smykker!" Og HERREN stemte Ægypterne gunstigt imod Folket, og desuden var den Mand Moses højt anset i Ægypten både hos Faraos Tjenere og hos Folket.
Moses sagde: "Så siger HERREN: Ved Midnatstid vil jeg drage igennem Ægypten, og så skal alle førstefødte i Ægypten dø, lige fra den førstefødte hos Farao, der skal arve hans Trone, til den førstefødte hos Trælkvinden, der arbejder ved Håndkværnen, og alt det førstefødte af Kvæget.
----------------------------------------------------------------------------
2.Mosebog kap. 12:
I skal have det gående til den fjortende Dag i denne Måned, og hele Israels Menigheds Forsamling skal slagte det ved Aftenstid……………… I skal spise Kødet samme Nat……….. I må intet levne deraf til næste Morgen……..og når I spiser det, skal I have Bælte om Lænden ,Sko på Fødderne og Stav i Hånden, og I skal spise det i største Hast. Det er Påske for HERREN……………………..denne Dag skal være eder en Mindedag, og I skal fejre den som en Højtid for HERREN, Slægt efter Slægt; som en evig gyldig Ordning skal I fejre den………………men ved Midnatstid ihjelslog HERREN alle de førstefødte i Ægypten lige fra Faraos førstefødte, der skulde arve hans Trone, til den førstefødte hos Fangen, der sad i Fangehullet, og alt det førstefødte af Kvæget………………og han lod Moses og Aron kalde om Natten og sagde: "Bryd op og drag bort fra mit Folk, I selv og alle Israeliterne, og drag ud og dyrk HERREN, som I har forlangt…………………….. så brød Israeliterne op fra Rameses til Sukkot, henved 600.000 Mand til Fods foruden Kvinder og Børn……………. desuden fulgte en stor Hob sammenløbet Folk med og dertil Småkvæg og Hornkvæg, en vældig Mængde Kvæg………….på denne selv samme Dag førte HERREN Israeliterne ud af Ægypten, Hærskare for Hærskare.
Citat slut.
Nu er der altså ingen der spiser aftensmad om hverken eftermiddagen og heller ikke morgenmad om aftenen. Så for at kunne spise Påskelam om aftenen d. 14.Nisan er det altså når den 14.Nisan begynder og det er altså om aftenen. Dagene begynder altså om aftenen ligesom vore dage begynder om natten.
Så om aftenen den 14.Nisan er altså kl. 18 – 19 stykker når solen er ”gået ned”. Der spiser man altså aftensmad og det er d. 14.Nisan man spiser den på.
Det svare nøjagtig til, at i løbet af natten går HERRENS ”engel” igennem Ægyptens land og de førstefødte dør. (hvad der dog ellers er hændt) og fra kl. 18 – 19 stykker til om natten (midnat) kl. 24 er altså begivenhedernes forløb. Så tidligt om morgenen stadig d. 14.Nisan kalder Farao Moses til sig og ”befaler” ham om af forlade Ægypten.
Det gør Israelitterne således og nu er det ved at blive lyst. De forlader nu Ægypten om morgenen d. 14 Nisan og jeg regner med, at de er ude af landet inden solnedgang. Så hele Påskens begivenheder sker inden for et døgn, d. 14.Nisan.
http://www.youtube.com/watch?v=p8N4IN5fMoQ&feature=related
Mange Ægyptere fulgte således med Israelitterne da de endelig drog ud af Ægyptens land. Bekymringerne blev afløst af glæde da de (stadig samme dag) blev udfriet og havde reddet deres liv ikke kun for dem selv, men især for deres førstefødte af både mennesker og kvæg.
Jeg kan godt se en fin symbolik mellem ”førstefødte af mennesker og førstefødte af kvæg” hvorledes Jesus skulle / satte sig på et Asenindes føl, altså en førstefødt blandt kvæget og red ind i Jerusalem på det.
Det er utroligt, at en Bibeloversættelse skal gøre det så problematisk at skulle glæde sig over det, samtidig med at samme Bibeloversættelse skal fratage de modbilledlige Israelitter - os Kristne den glæde at personligt, at udføre den handling; som for Israelitterne var at smøre offerblodet på deres dørstolper og overliggeren og for os, at tage aktiv del i offermåltidet (mindemåltidet) Nadveren, som Jesus forbandt med sin forestående død.
Dengang kunne ingen se på passivt for deres ”evige” liv (så langt som det var, som mennesker) afhang af at de fysisk tog andel i Påskeofret hvad angår blodet.
Jeg ønsker ikke, at udskille mig fra ”verden” i nogen henseende med hensyn til fælleskirkelig forsoning eller fælleskirkelig forståelse om det så endelig var i den ene handling overhovedet kun, at kunne enes om og være fælles om nadveren.
Alene det ville jeg føle en samhørighed i Kristus med og i en sådan situation er den Kristne kirke forenet under én hyrde Jesus Kristus.
At vi har vore teologiske og menneskelige forskelle (som dog kan være nok så problematiske) så ved jeg, at når det kommer til det kritiske øjeblik hvor ”brødet brydes og vinen skænkes op og tilbydes”; i et øjeblik forstummer al diskussion og Helligånden daler ned som fredens due fra Himmelen.
Jeg har været til mange forskellige Kristne kirkesamfund og jeg har været i mange kristne ”kirke” retninger, men når ”brødet brydes og vinen skænkes op og tilbydes”, forenes vi i et Kristent fællesskab. Ikke i at glo på det, men i at deltage aktivt.
Det er også korrekt, at det er én af de væsentlige forskelle der ikke samler, men adskiller Vidnerne fra alle og enhver. Den glæde kan man ikke dele med mennesker der står uden for og de kan til gengæld heller ikke forstå os.
Den kløft bliver større og større.
http://www.youtube.com/watch?v=p8N4IN5fMoQ&feature=related
Du vil altså erfare, at der findes kræfter der vil fratage dig din egen andel, din egen personlige fysiske handling at spise brødet og drikke af vinen, der symbolisere livets gave fra Gud.
Der findes kræfter der ikke er fra Gud der vil forhindre dig i, at ”smøre blodet på dine dørstolper og døroverliggeren”, men ”………….intet kan skille os fra Guds kærlighed. "Hverken død eller liv, engle eller magter eller noget nuværende eller noget kommende eller nogen skabning kan skille os fra Guds kærlighed, Kristus Jesus."
Glædelig Påske Manjana.
Ven af Sandheden.

´

... det op igen.
"jehovas vidner" tilbeder ORDENE som de er formet og Printet af JW/WTS.
DU VaS m.fl. Kristne tilbeder Ordenes resultat - DEN Historie Ordene fortæller.
Du VaS ser HISTORIEN/FORTÆLLINGEN/JESU KRISTI BIOGRAFI, OG FØLER I DIT INDRE AT
DISSE BOGSTAVER FORMER LEVENDE MENNESKER OG VÆSENER HOS DIG, SOM HOS ANDRE KRISTNE!
For et "jehovas vidner" er trygheden det vigtigste, at Ordene ikke kan diskuteres ´-
Facit skal og må være det Organisationen tegner for dem i skønmaleriet, samt i stillbilledet.

Mange hilsner
jalmar

Hej
Det hjælper ikke meget at kende skriften hvis ikke man forstå hvad det betyder.
Nå først et mennske modtager Helliånden, så vil ånde jo lede og åbenbarer lærer dem.
Jesus sagde det så klart til nikodemus hvis ikke man bliver født på ny kan man ikke se Guds rige. Færdig basta bum. Jesus ord.
Helligånden ledte mig at studerer hele betragtningen igen og igen.
Jeg har prøvet dette mange gange, og gennem mit unge kristene liv fået åbenbaret mange ting. At forstå at Jesus er Gud har nok været den største åbenbaring sammen med hans
kærlighed som ingen magt kan adskille os fra.
men alt dette har JV og andre viledte jo ikke, der sind er lukket at denne verdens ånd
at blændet dem.
Ja jeg det virker jo sært hvorfor er det os der har sandheden, men det er jo for at Jesus siger at han er sandheden vejen og livet, ikke muhamed, Budda eller.
ikke at kende Jesus personlig som sin Herre og frelse fører kun til religion, det ved vi, men det ved de ikke og vi kan ikke forklare det. De må søge Gud og finde Jesus den
sande og levende Gud.
Men jeg har også tænk og det er perler for svin som jesus sagde ikke mine ord.
Vi må kæmpe med de våben som Gud har givet os, som Paulus så ganske rigtig skrev
Nok lever vi som andre mennekser, men vi kæmper ikke som verdlige mennekser.
Vore kampvåben er ikke verdslige men mægtige for Gud til at nedbryde fæstningsværker,o.s.v(2 kor 10:3
Så vi må altså være mere i bøn som Jesus der viste os bønnens betydning.
God Påske og må Gud velsigne dig[l][s]

Hej John 92,
Jeg er helt enig med dig. Tusind tak og også god Påske til dig. Jeg har sagt det før og jeg siger det igen.
For at forenkle begreberne er Påsken fastlagt een gang for alle. Skærtorsdag; Jesus dømmes, korsfæstes og dør.
Det er den 14.Nisan som altså begyndte dagen i forvejen onsdag d. 8.April efter solnedgang ca. 19.00
Her begynder min Påske, altså måltidet hvor Jesus efterfølgende bryder brød og skænker vin til "ihukommelse af hans liv og død".
Det praktisesre vi her i familien og det glæder jeg mig til. Ellers følger vi den Kristne Påske gennemgående.
Venlig hilsen og Guds velsignelse til dig og dine kære, også.
Ven af Sandheden.
PS. lad os gå ind til Herrens "aftensmåltid" 14.Nisan med den lille skare af Jøder der bekender Jesus som Herre: http://www.youtube.com/watch?v=4BbiuApFadg&feature=related

Hejsa VaS

Dit indlæg sætter mange tanker igang. En af tankerne jeg fik er, at den røde tråd i Biblen, som vidnerne ynder at fortælle om, at De har fundet, ikke harmonerer med Biblens virkelige budskab. Derimod har lyjse virkelig gengivet den røde tråd, [l]Jesus[l] som vores [s]frelser[s] mange gange efterhånden.
Og det gør dit indlæg her også. Der er meget symbolik at hente, lige fra Jødernes udfrielse fra Ægypten, til Jesus der satte sig på det førstefødte æsel. En symbolik der er nem at se.
Men tænker alligevel lidt på, hvorfor det var den førstefødte af Ægyptens afkom, der skulle dø? De var jo imod Gud. Er det blot for at understrege meningen omkring, den førstefødte? Eller har det en helt anden betydning? Ægypterne tilbad jo falske guder.
Alt dette, er en del af den røde tråd. Lammets blod, der blev smurt på dørstolperne og den førstefødte, der blev slået ihjel. Det går igen, flere gange i Biblen.
Også det, at Isralitterne skulle være rejseklar den 14 Nisan. Noget jeg aldrig før har tænkt over. Husker det ikke, men måske er der ikke blevet peget på netop denne sammenhæng, da jeg var vidne. Er der det, har jeg ikke hæftet mig ved det. Så meget interessant.
Men meget meget glædeligt at læse og tænke dybere over. For Jøderne blev udfriet den 14 Nisan, Jesus døde på korset d. 14 Nisan og udfriede hele menneskeheden fra slaveriet, ligesom Jøderne blev det. Hel fantastisk logik fra Guds side af. Også at vise os disse paraleller i hans ord.
Du skriver:
Det er utroligt, at en Bibeloversættelse skal gøre det så problematisk at skulle glæde sig over det, samtidig med at samme Bibeloversættelse skal fratage de modbilledlige Israelitter - os Kristne den glæde at personligt, at udføre den handling; som for Israelitterne var at smøre offerblodet på deres dørstolper og overliggeren og for os, at tage aktiv del i offermåltidet (mindemåltidet) Nadveren, som Jesus forbandt med sin forestående død.
Min kommentar:
Jeg tænker at det ikke er Bibeloversættelsen, der er noget galt med. Men en, der står bag, en der ønsker at vi skal fratages den glæde det er, at Jesus udfriede os fra slaveriet. At han så måtte lide og dø så voldsomt på korset, for VORES udfrielses skyld, tror jeg da at vi alle er kede af. Men selvfølgelig er vi da taknemmelige og glædes over at han udholdte denne ulidelige tortur. Vi ER de modbilledlige Isralitter. De blev udfriet, det GJORDE vi også.
Jeg er meget enig i, at når det kommer til den fælles handling det er, at deltage i nadveren, der forstummer alt. Alle bliver helt tavse, og går ind i dem selv. I nærværet med [l]Jesus[l] og tænker og takker for, det store fantastiske offer han bragte, d. 14 Nisan.
Han gav sig selv, han led, han gennemgik grusom tortur, men han overvandt, og han sejrede. [s][s][s][s][s]
[l]Jesus[l] sejrede over ondskaben, hvorfor jeg ved, at når en vis herre forsøger at hindre mig, så har Jesus allerede sejret. Lyset er i mig. Mørke undviger Lyset.[s] Så når du skriver dette:
Du vil altså erfare, at der findes kræfter der vil fratage dig din egen andel, din egen personlige fysiske handling at spise brødet og drikke af vinen, der symbolisere livets gave fra Gud.
Der findes kræfter der ikke er fra Gud der vil forhindre dig i, at ”smøre blodet på dine dørstolper og døroverliggeren”, men ”………….intet kan skille os fra Guds kærlighed. "Hverken død eller liv, engle eller magter eller noget nuværende eller noget kommende eller nogen skabning kan skille os fra Guds kærlighed, Kristus Jesus."
Så ved jeg, at de magter du taler om, der vil hindre mig, er nød til at bøje sig for Jesus. Fordi, han har overvundet dem.
[l]Jesus[l] har SEJRET.
Og en rigtig god påske [s] til dig og dine kære.
Mange hilsner
Manajan