hvad skal jeg gøre (laaaaang)

Jeg er nok indbegrebet af familien DK, jeg kommer fra en rigtig kerne familie – min mor er meget populær i lokalsamfundet, min far aktiv i diverse klubber og alle elsker dem – det gør jeg også selv.
Jeg er 23 år, ved godt jeg har et kønt ansigt, men vejer nok 10 kg. For meget i forhold til BMI…. Jeg har en BA i noget meget fint fra uni, og har været heldig med mine jobs… jeg tror jeg er den mest populære kollega, der hvor jeg arbejder. Jeg har en tons af venner, så mange at jeg næsten ikke kan få tid til dem alle. Jeg har mødt en fantastisk fyr, vi er ikke kærester – men udviser begge en stor interesse for hinanden – umiddelbart, hvis andre skulle beskrive mit liv, så ville det være perfekt.bortset fra at jeg er fed
Jeg har igennem næsten 8 pr brugt stoffer… e, amf og coke – og ryger regelmæssigt hash (flere gange om ugen alene) ingen af mine fine intellektuelle venner kender ikke noget til mit hemmelige misbrug. Jeg bruger ikke alle stoffer altid, det er måske 1 gang hver anden mnd. jeg gør det – men skammer mig over at sidde til en fest med mine venner, som ikke bruger stoffer – og så snige mig på toilettet og tage en streg. For et par år siden kom jeg sammen med en pusher og brugte stoffer hver weekend – engang imellem flere gange i ugen, men sådan er det dog ikke mere - selvom jeg tænker på stoffer hver dag, og tænker på hvor meget jeg savner at gøre det oftere, men min nye omgangskred bruger det (heldivis) ikke

Jeg har været afhængig af efedrin måske 2 år, men stoppede i januar og har ikke spist flere piller siden. Jeg har dog lovet mig selv ikke at spise flere af de piller, da min mors veninde fik hjertestop af dem engang. heller ikke nogen ved noget om det....
Jeg har fra sep sidste år, og frem til nu været partygirl nr. 1 – går ca i byen 4 gange pr. uge og de fleste branderter efter i black-outs.vi taler om hverdage med fuld knald på, men mange af de mennesker jeg går sammen med, de drikker en del..... Altså jeg kan ikke huske mine handlinger de fleste byture – fordi jeg indtager så meget alkohol, drikker faktisk dagligt en smule – selv i går søndag drak jeg over en flaske vin alene. Det er isæær efter min x og jeg flyttede fra hinanden i sommers at jeg er begyndt at gå i byen og på bodegaer hver dag….

Jeg tror jeg har fået bulimi, har faktisk lige været på Mac d og kastet op – det er noget jeg regelmæssigt har gjort i ca. en mnd – jeg har også tabt mig måske 5 kg. Og er pisse glad for det, ved jo bare godt inderst inde at det er den forkerte måde tingene foregår på… jeg kaster ikke op efter hver måltid, så ved ikk om man kan bruge diagnosen bulimi, da jeg ikke gør det offentlige steder, når andre er tilstede – og gør det kun når jeg har spist noget usundt – eller hvis jeg har spist en stor position. Men efter hver måltid kan jeg mærke at jeg har lyst – jeg siger til mig selv at jeg bør gøre det, for så undgår jeg de kalorier som mad gir mig….
Det er som om mit misbrug af alle livets goder kommer i perioder, først brugte jeg mange stoffer (fra jeg var 15), så holdte jeg pause … så blev jeg tyk da jeg stoppede og misbrugte mad… så meget alkohol i en periode… og nu er jeg begyndt at læse på pro mia sider på nettet… jeg ved ikke hvad jeg skal gøre??? Jeg ved jo godt det hele er forkert (ellers ville jeg heller ikke skrive indlægget) men jeg ved heller ikke hvor jeg skal henvende mig… har ikke råd til en psykolog, og overvejer at søge læge – men er bange for at det vil komme til at stå i mine papir resten af livet. Mit selvværd er så lavt, jeg kan slet ikke se alle de ting jeg får afvide af mine venner… ham gutten jeg har mødt, skal jeg nok også få ødelagt det med. For han er rigtig lækker – næsten perfekt, fatter slet ikke han gider glo på mig.sagde faktisk til mig, da jeg kastede op at jeg gjorde det pga. så vil han bedre kunne li mig, men inderst inde ved jeg jo godt det ikke er sandt...
Tror måske bare jeg lige havde brug for at få mit kaotiske liv ned på papir, ved slet ikke hvad jeg skal gøre eller hvem jeg skal kontakte…

til at tale med din læge. Han har jo tavshedsligt og ingen vil nogensinde ane, at du har været hos ham. Han kan vejlede dig til, hvordan du kommer ud af den onde spiral med stoffer, alkohol og for lavt selvværd.
Du er så ung og det virker ikke som om hovedet fejler noget. Skynd dig at komme afsted med dig!!
Jeg kommer selv fra en rigtig kernefamilie og læste da også til advokat på uni i Kbh, for alle andres skyld end min egen. For 5 år siden knækkede filmen for mig og jeg vidste egentlig godt, jeg havde fået en depression. Men hvordan siger man til ens nærmeste familie og bedste venner, at man ikke er så cool, som man har set ud til på facaden??? Tro mig, jeg havde styr på det hele - TROEDE folk!
Langsomt og stille rolig begyndte jeg at åbne mig mere op derhjemme, da jeg først havde erkendt det og kommet i behandling. Vi snakkede om FØLELSER helt indeni. Det har vi ikke praktiseret så meget derhjemme. Men jeg tror, det var en lettelse for mine forældre, at jeg ikke var som en lukket bog mere?!
I dag er jeg en helt anden tøs. Jeg går stadig til psykolog i ny og næ (28 års usikkerhed fjernes ikke på 1 dag). Men hold kæft jeg har fået det godt. Jeg er kommet tættere på min familie. Mine veninder er blevet tætte veninder- mere end de nogensinde har været....fordi når jeg har åbnet mig op, har de åbnet sig op. Alle har en svaghed. På den måde knyttes man tættere sammen.
Erkendelsen er det værste. Det virker som om, du har erkendt problemet. Om du vil dele det med famlie og venner er op til dig selv. Det hjalp mig meget.
Pøj pøj med dig

Kognitiv terapi vil vær mit bud på hvad der evt. kan hjælpe dig. Held og lykke! Synes det er positivt, at du godt selv kan se at den er helt gal!!!

kom i gang du ved det jo godt

tak for jeres svar allesammen. Har bestemt mig for at kontakte studenterrådgivningen her i Aalborg imorgen, og så må jeg se om jeg ikke kan komme til samtale hos dem. Det her ved jeg jo godt ikke fungere i længden - jeg er jo ikke uintelligent... tror bare jeg havde brug for at høre andre sige de ord, jeg selv godt ved skulle til (inderst inde) har været på job idag i 12 timer, gik på pub bagefter og fik 2 shorts og 4 øl - og nu vil jeg ryge mit sidste hash og sove.... håber tingene blir bedre engang.... kan bare slet ikke forstå at andre mennesker slet ikke har sådanne lyster, at de ikke tænker på stoffer hver dag osv. har en veninde fra efterskole tiden som jeg overvejer aat bgetro mmig til, og fortælle hende alt - men sys jo heller ikke jeg kan være bekent at være en byrde i hendes tanker og sind. der skal bare ske et eller andet....