hvad hvis:

Kan det tænkes at depressioner er en god ting. I maraton er det en helt utrolig oplevelse at nå muren.
Ens psyke og -fysik nægter at arbejde sammen - kan man alligevel overkomme muren bliver man automatisk så meget stærkere!
Kan det tænkes folk der faktisk oplever en depression er utrolige heldige - de får deres mur serveret på et sølvfad - hvis de overkommer muren vil de automatisk blive så meget stærkere som mennesker.

har du selv haft en depression!?
Det lyder ikke sådan.
Man tænker altså ikke: Fedt "muren" kom, nu bliver jeg stærkere. Nej du, nogle dage kan opgaven hedde at stå op, at lave mad etc.
Taler af erfaring.

ok mærkelig sammenligning, men jeg prøver bare at komme med et frist pust til debatten.

HVordan var det at være deprimeret? kan man ikke tænke glade tanker? man styrer vel stadig sin tanker?

var det?
Forfærdeligt!
Og jeg fik at vide at min depression var middel.
Nej, man styrer ikke nødvendigvis sine tanker.
De "drøner" måske bare derudaf uden at jeg kunne finde hoved eller hale. Andre dage var det bare total stilstand.
Men overskriften hedder:
Ulyst til livet
Så tænker man altså ikke meget på den fordel det kan være når/hvis man kommer på den anden side.
Jeg var rygende uenig med min læge, fordi han endnu engang ville prakke mig "lykkepiller" på.
Sagde i et svagt øjeblik ja - men kom hurtigt på andre tanker, da bivirkningerne dukkede op.
Jeg har læst et sted, at depression er ikke levet liv. Da jeg begyndte at tage mere fat i det jeg inderst inde VIL, så forduftede depressionen lige så stille. Men der er perioder stadigvæk - depresiviteten må jeg leve med, men har lært at holde den i hånden.
For nogle mennesker kan der være så mange skaller uden på, så det er svært at komme til kernen - det kan tage år.
Selv har jeg arbejdet med forskellige metoder til at bearbejde og nedbryde blokeringer. Men der er sikkert mange veje der fører til Rom.

lige du skal prøve at dykke lidt mere ind i emnet, før du kommer med flere "gode" teorier.

Det synes jeg også at du burde. En depression er bestemt ikke sjov, og jeg føler mig bestemt ikke stærkere af at have været deprimeret med jævne mellemrum de sidste mange år. En grim syge som mange i min familie lider af - det hele startede med en manio depressiv mormor, som har ebbet ud i mange depressive børnebørn - nogen mere ramt end andre.

er ikke som fx røde hunde, der kun rammer én gang. Har man først haft en depression, er der stor sandsynlighed for at man rammes igen og igen og NEJ, man kan ikke "bare tage sig sammen" - det er ganske enkelt en umulighed.
Måske bunder din teori i udsagnet "what doesn't kill you makes you stronger"(?).

selv haft en depression. I dag har jeg det meget godt, bedre end nogensinde før. For mig har det givet et langt bedre syn på livet, har lært at værdsætte alle de "små" ting som man før bare tog for givet. Jeg vil ikke hermed sige at det er en go´ting, men jeg har lært meget af det. Det lyder måske lidt mærkeligt men jeg er faktisk glad for at jeg fik en dep. For virkelig at være lykkelig skal man ha prøvet det modsatte, det skulle jeg.

Synes egentlig at det originale indlæg er vammelt, tror at man skal se en depression som afhængighed af alkohol, for når en alkoholiker med rette hjælp bliver i stand til at lægge alkoholen på hylden så er han/hun stadig alkoholiker, Når man med rette hjælp kommer igennem en depression så skal man ikke tro at verden er en grøn gren... Har også selv prøvet det, og jeg ved ikke ret meget, men en af de få ting jeg ved er at det IKKE er noget positivt, Fordi selvom jeg er kommet nogenlunde igennem det, så er jeg let at vælte ned i hullet igen.
Men kære theis, prøv at spørg cancer og AIDS patienter på diverse hospitaler om ikke de synes deres sygdom er en velsignelse, da de jo så har et inciticament til at nyde hvert sekund af livet...
Tror det er tanker som den du kom med man skal nedbryde hvor man kan... for hvis man er depressiv kan man blive endnu mere depressiv af at høre en der ikke er depressiv tale om fordelene ved at være depressiv (med vilje jeg skrev ordet så meget).