Hvad er velfærd?

I den seneste tid har de fleste politiske partier været ret klare i spyttet: danskerne skal arbejde længere og mere, hvis velfærden skal sikres.
I weekenden kunne jeg så læse, at kvinderne i særdeleshed skal arbejde længere og mere - for i forhold til mændene arbejder de for lidt! I artiklen stod så også, at hvis kvinderne skal arbejde mere, så er der en række omsorgsfunktioner i samfundet som ikke længere vil blive varetaget: børn, familie, frivilligt humanitært arbejde. Så hvis kvinder skal arbejde længere og mere, så skal vi reelt også til at bruge flere skattekroner til disse omsorgsfunktioner. Og så skal vi arbejde endnu mere og endnu længere....
Og så var det at jeg tænkte: hvad er egentlig velfærd? I den politiske debat synes velfærd at være lig økonomisk velfærd, vækst, forbrug, og retten til at arbejde... nej pligten til at arbejde! (I parentes bemærket: I dag skal alle ud på arbejdsmarkedet for det er der vi henter vores berettigelse og vores identitet. Og de som af en eller anden grund har "nedsat arbejdsevne", de må arbejde i det omfang, som de kan! for ellers bliver de jo marginaliseret). Men måske er det ikke et velfærdssamfund, som politikerne har i tankerne, men et forbrugersamfund, hvor velfærd er lig forbrug.
Men skal vi ikke til at tænke i velfærd på anden vis? Måske er det velfærd at kvinder (og mænd) har tid til at hente deres børn tidligt i institution! Måske er det velfærd at have tid til at blive hjemme hos børnene, når de er syge - også mere end en dag og uden selv at være ved at gå ned af stress p.g.a. alt det, der hober sig op! Måske er det velfærd at sygeplejersken har tid til at tale med den syge! Måske er det velfærd at have tid til at besøge sine forældre og hjælpe dem med de opgaver, som det er begyndt at knibe med? Måske er det velfærd at have tid til hinanden - som par, som forældre, som børn, som venner, som samfundsborgere! Måske er velfærd tid, omsorg, nærvær, og kærlighed!
Hvornår vågner vi dog op?
Laxmi

velfærd mange ting - og især mange af de ideer som du beskriver.
Som jeg ser det, er problematikken lidt anderledes stillet.
Vi vil have velfærd - men i hvilken form?
Vi vil gerne hente vores børn tidligere, men vi vil også gerne have sygdomsbehandlinger som koster flere millioner kroner pr. patient.
Vi vil gerne hjælpe humanitært - men vi ønsker ikke rengøringsjobs, fordi disse ikke anses for at være et meningsfyldt arbejde.
(Grunden til at jeg anfører rengøringsjob er, at hvis nogen f.eks. skal yde frivilligt arbejde, vil det være en af de opgaver hjemme, som man vil kunne betale sig fra)
Vi ønsker velfærd - dvs. meget generelt betragtet, ønsker vi at arbejde mindre og få mere.
Men desværre fungerer denne verden ikke sådan.
Derfor tror jeg, at velfærden hos den enkelte begynder der hvor man gør op med sig selv, hvor meget man kan og vil undvære for nogle timers ekstra fritid.

nedsat en "vel færdskommission" for at fjerne velfærden, for at bevare den?
Velfærdssamfundet et et samfund der hjælper dem der ikke kan klare sig selv, og at det har det nødvendige net under alle borgere i tilfælde af at der for dem sker en katastrofe. Det gælder for alle borgere, fra vugge til grav.
Man kan mange gange stille sig selv spørgsmålet, er arbejdet til for vor skyld, eller er vi til for arbejdets skyld?
En stor del af udgifterne til velfærd, går til at kontrollere at ingen snyder sig til noget.

det med at velfær, er ensbetydning med at hjælpe de svage osv ,mener jeg altså ikke, helt er ført optimalt ud i alle hjørner af samfundet,det kan godt være at intetionerne er der,nårdeskal vælges,men,NEJ,det virker ikke i det virkeloge liv,HER er det godt nok nødvendigt med et netværk,for ikke at ende som fortabt.
OG det skal nok passe at vores kære skattekroner,går til demselv

for mig ville det være.
Frihed til at være den man er, at man ikke mere eller mindre ubevidst ligger under fra krav. At krav ikke påtvinges en.
Frihed i form at tid til at pleje sin mand og børn tidsmæssigt - fri af stress
...Ingen tvangsprostitution - psykiske syge, der ikke får det de har behov for... i det hele taget lov og ret til at være menneskelig.

du der stiller. Det synes så umådeligt almindeligt, at alle ved hvad vi snakker om, når talen falder på velfærd. Men det skurrer jo gevaldigt i ørerne og forståelsen, når man hører og ser lidt nærmere på virkeligheden.
Måske forveksler mange velfærd med rettigheder?
V.H. Modild

Hvad et godt spørsmål.
For mig er velfærd, om at kunne nyde en god sigar.
Ikke mere, ikke mindre.
For mig er velfærd, lejende børn.
Og overskud til at hjælpe andre.
vh
TOm

Klart at vi som enkeltindivider kan vælge at stå af forbrugsræset og hellige os andre værdier (det ligger helt klart i tidsånden med det store pres mod individualisering og selvrealisering uden sammenhæng med andre), men det ændrer ikke ved samfundet som helhed eller ved det faktum, at vi i dag måler alting med økonomien som udgangspunkt. Markedet og markedslogikken er så altomfattende, at det kræver MANGE, som gør op med forbrugerræset og med den politiske definition af velfærd. Jeg savner en politisk solidarisk (tør man skrive det ord ;-) bevægelse, der sætter andre ting i centrum end økonomi.
Men jeg er også meget naiv.
Laxmi

har started velfærdspartiet.
Men denne partie er vel ikke hvad du efterlyse.
Den handler kun om penge.
vh
TOm

Kommet til at læse dit indlæg igen.
Du spørger og svarer selv, men du leder vel efter et nyt begreb hvor vi kan måle velfærd på, hvor mennesker er i centrum, eller vores egne velvære.
Jeg mener at vi alligevel kan måle lidt af vores egne velvære i statistikken.
Og jeg mener, det seer ikke alt for godt ud.
Her er, tal fra, skilsmisse – selvmord – sædkvalitet – modstand ovenfor antibiotika – alkoholmisbrug – antal ensomme – kriminalitet – finansiering af goder - osv. en godt målestok.
Så hvis vi kunne måle hvor dårligt det er i landet, mht. ovennævnte, så har vi et svar om vores personlige velfærd, set i nationale målestok.
Men jeg mener ikke at her ligger regerings interesse.
vh
Tom

Hej Tom,
Netop! Udfra statistikkerne er Danmark ikke noget velfærdssamfund (som jeg forstår det). Det kan godt være at vi udfra bruttonationalproduktet og udfra indkomst per indbygger er et velstående samfund, men målt i lykke og glæde synes jeg at det står værre til.
Så i stedet for at fokusere så meget på vækst, indkomst, forbrug, penge skulle politikerne måske til at tænke i "lykke": er folk glade for at gå på arbejde? trives børnene i institutionerne? trives familierne?
Problemet er vel at lykke og kvalitet og andre "bløde værdier" er svære at måle... Hvis man kunne ville de vestlige velfærdssamfund måske ikke længere ligge i top... hvem ved?
Laxmi