Hvad er der galt med subjektivt?
Det er bemærkelsesværdigt at notere sig, at den vediske version på perfekt måde definerer, beskriver, og forudsiger, hvad der foregår i verden. Flere mennesker har beklaget sig over, at vedisk viden er uddateret, fordi den også var tilgængelig for tusinder af år siden.
Men det er netop at forvente for ifølge de vediske fremstillinger, så er denne kundskab evig og uforgængelig og således altid tilgængelig. Det er det samme som matematik. 2+2 er altid 4. Det var det for en million år siden, det er det lige nu og det vil det vedblive med at være i al fremtid. Den vediske kundskab er ligesådan. Vedisk viden beskriver på perfekt og videnskabelig vis den måde, psyken fungerer og påvirkes af naturen. Det kan testes og verificeres ligesom al anden videnskab.
Indvendingen, som nogen fremfører, er, at personlige oplevelser ikke udgør objektivt bevis. I den vediske videnskab anvender man sig selv som studie- og forsøgsoblekt. Man studerer sin egen bevidsthed og psyke. I almindelig videnskab studerer man materien, man studerer objekter udenfor sig selv. Og det anses på en eller anden måde for objektivt.
Men al kundskab, der kræver vurderinger, undersøgelser, spekulationer, formulering af konklusioner osv., er subjektiv kundskab. Man kan sige, at al kundskab, eftersom det passerer igennem det subjektive sind, er subjektivt. Det er kun videnskaber som matematik, der kan siges at være objektive. Matematisk kundskab er absolut viden, der altid er rigtig, ligegyldigt hvad folk tror eller ej.
Min påstand er, at ægte religiøs viden kan etableres ligeså sikkert som matematik. Og det er ikke en påstand, der er baseret på tro. Det er en påstand, kan testes og verificeres af enhver, der måtte ønske det. I Bhagavad Gita kaldes det videnskaben om selv-realisation. Denne videnskab har de samme faste konstanter som i matematik, men de er subtile og relaterer til, hvordan psyken fungerer og påvirkes af naturen. Man kan direkte måle naturens indvirkning på psyken, men for at gøre dette, må man selvfølgelig bruge sit eget sind som studie-objekt.
Og det gider folk ikke nu om dage. Der er næsten ingen, der er villige til at studerer sig selv og se, hvordan de fungerer i forhold til den midlertidige, materielle verden for ikke at tale om, hvordan de fungerer, når kundskaben om den evige dimension manifesterers i bevidstheden.
De fleste mennesker er kun interesserede i at spekulere. Det er som om, at viden, der ikke er spekulativ, viden der er blevet videregivet ned gennem tiderne, sådan viden er dogmatisk og underlagt tro og legender. Men viden, der kommer fra sindets spekulationer, sådan viden er objektiv og rationel. Ja, i dag det er nærmest forbudt at vide noget med sikkerhed om Gud og eksistensen. Læg mærke til hvor upopulær man bliver, hvis man hævder at kende den Absolutte Sandhed. Man må godt vide med sikkerhed ting som videnskab og teknologi, men når det kommer til de eksistentielle spørgsmål i tilværelsen, ja, dem er der ingen der kender svarene på.
Men det er mere eller mindre galskab at tro, at den herskende tids moral, etik og værdier er ophøjede, objektive sandheder, blot fordi de deles af flertallet. En eftertænksom person vil kunne se, at han bliver manipuleret af de ugudelige ideer og normer, der styrer verden i øjeblikket.
Krishna siger:
Min kære Arjuna, eftersom du aldrig er misundelig på Mig, vil Jeg hermed give dig denne mest fortrolige kundskab og indsigt. Når du kender den, vil du blive frigjort for alle den materielle eksistens elendigheder. (Bg. 9.1)
Denne viden er kongen over al uddannelse og den mest fortrolige af alle hemmeligheder. Det er den reneste viden, og eftersom den giver en direkte opfattelse af selvet gennem indsigt, er det religionens fuldkommenhed. Den varer evigt og udføres med glæde.
(Bg. 9.2)
Men det er netop at forvente for ifølge de vediske fremstillinger, så er denne kundskab evig og uforgængelig og således altid tilgængelig. Det er det samme som matematik. 2+2 er altid 4. Det var det for en million år siden, det er det lige nu og det vil det vedblive med at være i al fremtid. Den vediske kundskab er ligesådan. Vedisk viden beskriver på perfekt og videnskabelig vis den måde, psyken fungerer og påvirkes af naturen. Det kan testes og verificeres ligesom al anden videnskab.
Indvendingen, som nogen fremfører, er, at personlige oplevelser ikke udgør objektivt bevis. I den vediske videnskab anvender man sig selv som studie- og forsøgsoblekt. Man studerer sin egen bevidsthed og psyke. I almindelig videnskab studerer man materien, man studerer objekter udenfor sig selv. Og det anses på en eller anden måde for objektivt.
Men al kundskab, der kræver vurderinger, undersøgelser, spekulationer, formulering af konklusioner osv., er subjektiv kundskab. Man kan sige, at al kundskab, eftersom det passerer igennem det subjektive sind, er subjektivt. Det er kun videnskaber som matematik, der kan siges at være objektive. Matematisk kundskab er absolut viden, der altid er rigtig, ligegyldigt hvad folk tror eller ej.
Min påstand er, at ægte religiøs viden kan etableres ligeså sikkert som matematik. Og det er ikke en påstand, der er baseret på tro. Det er en påstand, kan testes og verificeres af enhver, der måtte ønske det. I Bhagavad Gita kaldes det videnskaben om selv-realisation. Denne videnskab har de samme faste konstanter som i matematik, men de er subtile og relaterer til, hvordan psyken fungerer og påvirkes af naturen. Man kan direkte måle naturens indvirkning på psyken, men for at gøre dette, må man selvfølgelig bruge sit eget sind som studie-objekt.
Og det gider folk ikke nu om dage. Der er næsten ingen, der er villige til at studerer sig selv og se, hvordan de fungerer i forhold til den midlertidige, materielle verden for ikke at tale om, hvordan de fungerer, når kundskaben om den evige dimension manifesterers i bevidstheden.
De fleste mennesker er kun interesserede i at spekulere. Det er som om, at viden, der ikke er spekulativ, viden der er blevet videregivet ned gennem tiderne, sådan viden er dogmatisk og underlagt tro og legender. Men viden, der kommer fra sindets spekulationer, sådan viden er objektiv og rationel. Ja, i dag det er nærmest forbudt at vide noget med sikkerhed om Gud og eksistensen. Læg mærke til hvor upopulær man bliver, hvis man hævder at kende den Absolutte Sandhed. Man må godt vide med sikkerhed ting som videnskab og teknologi, men når det kommer til de eksistentielle spørgsmål i tilværelsen, ja, dem er der ingen der kender svarene på.
Men det er mere eller mindre galskab at tro, at den herskende tids moral, etik og værdier er ophøjede, objektive sandheder, blot fordi de deles af flertallet. En eftertænksom person vil kunne se, at han bliver manipuleret af de ugudelige ideer og normer, der styrer verden i øjeblikket.
Krishna siger:
Min kære Arjuna, eftersom du aldrig er misundelig på Mig, vil Jeg hermed give dig denne mest fortrolige kundskab og indsigt. Når du kender den, vil du blive frigjort for alle den materielle eksistens elendigheder. (Bg. 9.1)
Denne viden er kongen over al uddannelse og den mest fortrolige af alle hemmeligheder. Det er den reneste viden, og eftersom den giver en direkte opfattelse af selvet gennem indsigt, er det religionens fuldkommenhed. Den varer evigt og udføres med glæde.
(Bg. 9.2)