Humørsvingende nybagt mor - hvor længe endnu ?

Hej,
Jeg fik en datter for en uge siden i dag og op igennem graviditeten har moderen til min datter(vi bor ikke sammen normalt, men jeg har boet hos hende den sidste måneds tid pga. graviditeten) haft nogle voldsomme humørsvingninger, det ene minut beder hun mig pakke mine ting og skrubbe af, da jeg er fuldstændig inkompentent på alle tænkelige måder og det næste minut er jeg verdens bedste fader og hun ved sle tikke hvordan hun skulle klare det uden mig, som laver mad, handler ind, skifter ble, osv... som hun gladeligt praler med til hendes veninder og familie... det tager utroligt hårdt på mig og jeg ignorrere somregel bare hendes tantrum, for at få en undskyldning få minuttere senere, men det er det samme om og om igen, små bagateller der bliver blæst op til at være verdens undergang.
Er det normalt for nybagte mødre, hvis ja, hvor længe kan jeg regne med der går før hormonerne stabilisere sig igen(jeg går udfra det er noget hormonelt, men troede egentlig at det ville slutte når vores datter var født) ?
Mvh. en meget træt nybagt far.

Hvor længe det tager før hun bliver normal igen?

Jamen sådan som du beskriver det, så opfører hun sig som de fleste kvinder normalt gør, så det går ikke over igen.

Selve fødslen er en stor humon forandring i kroppen og så skal mælken tilpaset, hvilket også giver nogen problemer.
Alt det der med, at blive mor/far kanogså spille ind for det er jo et stort ansvar man pludselig står med.
Men er den lille over 14 dage, så er det alså tidspunket til, at opføre sig ordenligt, at vi bliver møder er ingen unskylding for dårlig opførelse, min mand siger de første 14 dage er jeg ret sårbar og så bliver jeg mig selv igen.
Har ikke selv kunne mærke det, selv om man jo er meget træt når man skal op og amme.
Men igen der er ingen unskyling for dårlig opførelse.

Sådan vil det forsætte i et godt stykke tid men det går langsomt væk, jeg har en datter på 7månender og hun har stadig nogle optrin hvor hun bare er unfair uanset hvor meget man har gjort eller forsøgt og gøre godt nok.
Jeg kan forstå fra en ven at der sagtens kan gå 2år inden du får din gamle kvinde igen, så luk ørende og når hun bliver for grov så sig du ikke vil finde dig i det og hvis hun ikke behandler dig med den respekt du fortjener kan hun få lov til og klarer alting selv.

Hej,
Jeg fik en datter for en uge siden i dag og op igennem graviditeten har moderen til min datter(vi bor ikke sammen normalt, men jeg har boet hos hende den sidste måneds tid pga. graviditeten) haft nogle voldsomme humørsvingninger, det ene minut beder hun mig pakke mine ting og skrubbe af, da jeg er fuldstændig inkompentent på alle tænkelige måder og det næste minut er jeg verdens bedste fader og hun ved sle tikke hvordan hun skulle klare det uden mig, som laver mad, handler ind, skifter ble, osv... som hun gladeligt praler med til hendes veninder og familie... det tager utroligt hårdt på mig og jeg ignorrere somregel bare hendes tantrum, for at få en undskyldning få minuttere senere, men det er det samme om og om igen, små bagateller der bliver blæst op til at være verdens undergang.
Er det normalt for nybagte mødre, hvis ja, hvor længe kan jeg regne med der går før hormonerne stabilisere sig igen(jeg går udfra det er noget hormonelt, men troede egentlig at det ville slutte når vores datter var født) ?
Mvh. en meget træt nybagt far.

Jeg tror det svinger meget fra kvinde til kvinde. Det afhænger også en del af hvor hård fødslen har været, og hvordan ens familie er og omgivelserne er.
Jeg vil foreslå dig, hvis det trækker længe ud, at du får en snak med jeres sundhedsplejerske. Selvom hun er tilknyttet barnet, så har du vel også ret til at kontakte hende og spørge til råds. Sundhedsplejerskerne plejer at være gode til at fortælle kvinderne at de også skal lade fædrene få lidt plads.
Måske kan du få lidt hjælp dér.
Ellers tillykke med barnet.

Hej juniorwolf.
Tak for din mail, og jeg beklager at jeg har overset din besked.
Det lyder som en svær situation at stå i for dig. Være nybagt far, glad for kæresten og så usikkerheden omkring forældrerollen og en vredladen kæreste. Det må føles meget ambivalent.
Er jeres barn planlagt ?
Er meningen at i skal bo sammen fast på et tidspunkt?
Har i kendt hinanden længe?
Jeg tænker, som andre allerede har skrevet, at det er ikke er ok at opføre sig dåligt, fordi hun har født et barn. Du bære over med hende i det omfang du synes er ok, men hvornår er det ikke ok, ved du det? Hvor er din grænse i det?
Vil du f.eks sige at det er ok at hunsvinger i humøret, men du vil ikke have af vide at du skal pakke dine ting og gå, med mindre at det faktisk er det hun mener?
Det kan også være at din grænse er noget andet, men sådan at du får sat dit præg på spillereglerne.
Hvordan var din kæreste før graviditeten og fødslen?
Og hvordan vil du beskrive dig selv?
Mange hilsner fra Gitte.

Nu er jeg selv i en situation, hvor der inden for de næste par måneder kommer en lille ny. Jeg håber da ikke på at ende i samme situation, som trådstarteren her. :/

Hej,
Jeg fik en datter for en uge siden i dag og op igennem graviditeten har moderen til min datter(vi bor ikke sammen normalt, men jeg har boet hos hende den sidste måneds tid pga. graviditeten) haft nogle voldsomme humørsvingninger, det ene minut beder hun mig pakke mine ting og skrubbe af, da jeg er fuldstændig inkompentent på alle tænkelige måder og det næste minut er jeg verdens bedste fader og hun ved sle tikke hvordan hun skulle klare det uden mig, som laver mad, handler ind, skifter ble, osv... som hun gladeligt praler med til hendes veninder og familie... det tager utroligt hårdt på mig og jeg ignorrere somregel bare hendes tantrum, for at få en undskyldning få minuttere senere, men det er det samme om og om igen, små bagateller der bliver blæst op til at være verdens undergang.
Er det normalt for nybagte mødre, hvis ja, hvor længe kan jeg regne med der går før hormonerne stabilisere sig igen(jeg går udfra det er noget hormonelt, men troede egentlig at det ville slutte når vores datter var født) ?
Mvh. en meget træt nybagt far.

Lad os gøre det kort ... 😉
I virkeligheden spørger du du jo bare om hvornår du kan få SEX igen... Ikke? .... [(:]

min søn er lige blevet et år og jeg vil sige det bliver bedre.
Men for at komme der til var jeg nød til at den væmmelige føgelses debat 😕
jeg brugte noget tid på at skrive ned hvad hun gjorde og sagde til mig også nogle knokrete eksempler. ( da kvinder desvære tit har en ide om hvis man ikke i detalier kan beskrive hendelsen er det bare noget man finder på)
tal med hinanden og ikke mod hinanden er nok det bedste råd.

ØH Junior
Du skriver at I ikke normalt bor sammen, men du er der blot på grund af graviditeten. Bor I ikke sammen fordi, du ikke vil, eller er det hende der ikke vil.
Kan Hendes svingninger skyldes nogle helt andre ting, såsom at hun ikke ved hvor hun har dig henne.
Tag og mand dig op mand, vis hende at du har styr på situationen, vis hende at DU er mand nok til hende, og lad dig ikke gå på af et par humørsvingninger, herregud det fortager sig.
Ved hvad jeg taler om.

det er normalt og det går snart over. Du skal bare være glad for du ikke er den der har skulle igennem det som hun har været igennem. Som jeg ser det slipper du let, men kan selvfølgelig godt se det ikke er fedt. Hæng ud, det bliver snart bedre :)
Og tillykke med den lille

Kære trådstarter. Hvis du havde forberedt dig lidt, ville du vide at der kommer en orkan med hormonforstyrrelser. Slap nu lige af mand. Hendes krop er blevet overlastet i 9 måneder og dertil er kroppen lige gået igennem selve fødslen.
Sæt dig lige ind i kvindemenneskets situation.
Ikke nok med at hendes krop har fået hele turen, så skal hun lige som dig, finde sin plads som nybagt forælder.
Hun er blevet overbelastet i ni måneder, og du har lidt under hendes humørsvingning i en uge. Prøv lige at slappe lidt af. Hun har ondt i brysterne, og blodet sprøjter stadig ud af hendes hemmelige sted, og kroppen skal hele samtidig med hun højst sandsynligt er i søvnunderskud.