Holder det ikke ud mere....

Hej Alle...
Ja jeg lyder nok lidt et eller andet. men jeg holder bare ikke den her ensomhed ud længere.
Har ikke lyst til at belaste venner/veninder mere så nu skriver jeg her.
det 3 måneder siden han gik [:*(] og jeg kan bare ikke komme mig. er det virkelig normalt?
Jeg har mere lyst til bare at forsvinde end at blive her.
jeg ødelægger mig selv, ved at blive ved med at skrive til ham. Han ignore det. jeg vil bare gerne vide hvad, hvorfor, hvad der sker..
ÅRRHHH maan altså[:*(]
er jeg ynkelig eller bare ulykkelig. finder jeg nogen sinde en jeg ville kunne stole på igen, eller bare en der elsker mig...
var i byen med nogle venner og veninder i lørdags. jeg blev fuld fordi jeg ville ha det sjovt... alle viftede med arme og ben for at finde en fyr som jeg skulle hygge med mente de. men jeg kan bare ikke... vil gerne finde en bare så jeg kan komme videre... men kan ikke, føler mig blillig ussel skam for at være sammen med en, når jeg egentlig tænker på en anden...
Er jeg bare ved at miste forstandelsen??? [:*(]

Kære Ulykkelig
Nu ved jeg ikke om du har job osv. eller hvor gammel du er, men det er også ligegyldigt.
Lige nu sørger du over tabet af din tidligere kæreste, det tager tid, for nogen få måneder andre længere tid, hvilket er ganske normalt.
Stop med at skrive til ham,det hjælper ikke noget, tværtimod går der endnu længere tid.
Du skal hellere ikke bare fare ud for at finde en ny, før du er helt klar. Det kan godt være vennerne prøver at hjælper dig på den måde, men derimod nyd din frihed, så skal tiden nok læge sorgen og lige pludselig er du klar til et nyt forhold.
Brug derimod tiden til at finde dig selv, hvis du ikke har nogen fritidsinteresser, så find nogen. Lige nu starter der mange ting rundt om i idrætsforeninger og aftenskoler mm. Dyrk dine venner og veninder, nyd at være single.
Held og lykke med det nye liv. 🙂

Livet gør af og til ondt, det hører med.
Hvad forventer du egentlig? kvit og fri efter tre måneder?
Det er jo ik realistisk.
Se det som en proces, giv dig tid til at opleve den, selvom det gør ondt, det er bedre end at flygte....
Du lærer meget om dig selv nu.
Det tager min otte mdr hvis man var glad for sin partner.
Tro det eller ej relationer og ændringer i disse fx ved et brud er noget af det der giver størst mulighed for personlig vækst.
Je kan love dig du kommer over det, nogle gange kan det dog tage lang tid, men du kommer over..
En dag letter det hele lidt.

3 måneder er ikke ret meget til at komme sig over at blive forladt.
Men jeg bemærker du skriver, at du har mest lyst til at forsvinde. Hvis det virkelig er sådan du har det, vil jeg klart anbefale dig at finde en god psykoterapeut. Har selv været på det punkt, hvor der er ingen der kan overbevise en om, at livet er værd at leve...
Det med at finde en ny kæreste, kommer helt af sig selv, men i anden række. Først og fremmest skal du finde dig selv, og det kan altså godt tage noget tid.
Lad være med at skrive til ham - du kan evt. skrive om ham. Altså bare skrive nogle tanker ned til dig selv. Det andet gør kun det hele meget værre.

Jeg har arbejde, hvor størstedelen nu er mænd/fyre. og masser af tilbud ( bare ikke det jeg vil) og masser af interesser.
Nej det skulle ikke forståes sådan at jeg ville tage mit liv. jeg såres kun andre ved det. men flygte fra det. ved at stikke af...
syntes bare jeg konstant får den i hoved nu er der altså gået 3 måneder, du må da være ovenpå snart. ( DET ER JEG BARE IKKE) har tusin forstillinger i hoved, billeder der ikke burde være, og en skide jalouxsi.
jeg tør ikke gå ind i noget forhold, eller dating venskab med dem man får tilbud af, er bange for det går den samme vej, eller skulle støde personen.
jeg ville sku ønske jeg kunne være kold, og ligeglad. men desværre...!!!!