HJÆP.. min mor er helt fra den..

jeg ve ikk hva der går af hende, måske er hun ve at få en mindre despression.
hun er godt nok arbejdsløs for tiden, og er ve at lave noget fagforeningsting, som hun skal have færdig inden lørdag, for der skal vi på ferie.
hun er måske stresset over det.. men..
tror måske det er lidt værre...
fordi idag der vi skulle finde ud af, hva vi skulle have at spise til aftensmad, kom vi op at skændes, så latterligt om det skulle være en fiskeret eller kødsovs.. ovs.. så smed hun den frosne kødsovs på gulvet, og sagde hun ville ta bilen og kører, og at hun ikke orkede at tage på ferie.. nå tænke jeg så.. hva sker der li for hende..(hun tog dog ikk bilen, men lavede kødsovs istedet..)
for cirka et halv år siden, led hun meget af stress, på grund af arbejde og hun er enemor, og jeg må nok indrømme at jeg ikk har taget så mange husligepligter som jeg burde... nu har hun så haft 5 måneders "frihed" med betalt løn.. så hun skulle da ha fået stressnivauet lidt ned...
jeg ve bar ikk om jeg skal la det ligge.. fordi hun har meget temerament, og det kunne være der skyldes det, at hun blev så gal..
eller om der er andet der plager hende...jeg ved simpelhen ikk hva jeg skal tro..
noget kommetar til hva jeg skal gøre..??
synkrokat...

- at hendes fritstillingsperiode er ved at udløbe og hvor kommer den næste løn så fra?
- Nu ved jeg ikke hvordan I har indrettet Jer, men det kan godt være, det ikke rigtig kan "løbe rundt", hvis din mor kun får understøttelse.
- Når du selv er opmærksom på du ikke tager din del af det huslige, så var det måske også en god ide at rette lidt op på det. Det kunne være hun tager det som et udslag af omsorg, og det kan man altså godt trænge til af og til, selvom man er den voksne i familien.

jeg er os begyndt at hjælpe lidt mere som aftensmad, omkring en dag i ugen eller sårn.. rydder selv op på værelset Wow.. men jeg har heller ikk så meget tid selv.. skole arbejder selv og dyrker sport næsten hver dag... man jeg skal nok til at lette røven lidt mere.. tak..

Jeg kan godt forstå at du er meget bekymret- for din mor har det slet ikke godt. Selvom det er svært for hende, skal du altid huske ,at du ikke er ansvarlig for hendes humør --hvis du da ikke bevidst tirrer hende- Din mor er den voksne -hun bør bevare overblikket også i "stressede" situationer. Selvfølglig kan du lette situationerne ved at være venlig og hjælpsom- men i sidste instans er det din mors ansvar hvordan hun har det- hvor gammel er du? har du andre søskende- har du tæt kontakt til din far eller en lærer?

er helt fra den, somme tider går livet i bølgegang sådan er det... Det kan være hårdt a være alene mor, og det kan sikkert os være hårdt a være dig sommetider, tag det med ro, hjælp hinanden så godt i kan... Gå lige nu hen til din mor og giv hende et knus. Og pas godt på hinanden. Knus Trina

at være stresset og depri hænger som regel sammen, lunten er kort og der skal ingenting til før man eksplodere, det ikk okay at det går ud over dig men din mor ved nok ikk bedre og er formentlig temmelig frustreret over at ha det såen, tro mig det gør ondt i hendes sjæl at hun har det såen, det ikk sjovt og det kræver en smule hjælp udefra for at få hende på den rigtige vej igen. om du kan snakke med hende ved jeg ikk men så gør om ikk andet et forsøg og går det ikk så tag fat i et familie medlem som du ved hun kan føre en fornuftig dialog med..
pøj pøj

heey.. jeg er 15 og enebarn, min far ser jeg cirka hver anden weekend, jeg er meget glad for min far, og elsker at være ude ve ham, men vi snakker ikk rigtig sammen om følelser og sårn noget..
selvfølgelig er hun den voksne og ansvarlige, men jeg er enebarn, og derfor har jeg altid været lidt mere selvstændig, og gjordt diverse ting selv, som andre på min alder måske ikk har gjort. Så på den måde, har der altid været et krav, om at jeg godt selv kan klare tingene, måske det har noget med sagen at gøre..