13tilføjet af

Hjælp til en Matematik Opgave.

Hej i flinke mennesker derude.
Jeg ligger inde med en opgave som følgenede:
" Hvor mange ton vejer bundpladen? " - Jeg kan lige fortælle at længden er 34m, og højden er 1,2m .. Hvordan kan jeg så fremhæve det i ton?
I-------------------------I
I-------------------------I 1,2m - Dette er en efterligning af skitsen i mit ark.
34m
Jeg håber at nogle kan hjælpe mig :-)
På Forhånd Tusind Tak.
- Frederik.
tilføjet af

Du mangler noget væsentligt

Du mangler en del oplysninger.
Hvis du skal have en vægt skal du først finde rumfanget af den plade, og dermed mangler du endnu et mål en bredde eller dybde eller hvad det nu bliver kaldt.
Når du så har ganget de 3 tal sammen, skal du vide hvilket materiale pladen er lavet i, og så skal du vide hvad det pågældende materiale vejer pr. kubikmeter eller tilsvarende rummeter.
Du ganger så dit rumfang med vægten pr. rummeter, og du får så en vægt. Vægten er angivet i den form som som den er opgivet i, evt. kg. og det skal du så gange op eller ned til det ønskede resultat.
Michael
tilføjet af

Somethings missing

Hvis pladen er kvadratisk, så har du to sider på 34 meter og højden på 1,2 meter.
Det giver et rumfang på 1387,2 kubikmeter, og det ganger du med massefylden af det stof pladen er lavet af. Var den lavet af vand, som har massefylden 1, ville den veje 1387,2 tons, da en kubikmeter er det samme som tusinde liter.
Men da pladen næppe er lavet af vand, mangler du at skrive massefylden for det stof pladen er lavet af.
Er pladen ikke kvadratisk, mangler du den ene sidelængde for at kunne gennemføre beregningen, da et rumfang består af tre dimensioner.
tilføjet af

Det vil jeg ikke kalde en plade.

Det er jo nærmest en kolos.
Bemærk lige, at manden har tegnet en nydelig tegning. Opgaven er faktisk løsbar, uden de oplysninger I savner. Kig grundigt efter.
tilføjet af

Tjahh tjohh..

Nu spørges der faktisk om hvordan det kan udtrykkes i ton, og ikke om selve rumfanget.
Det kan vel bedst løses ved at gange tallene sammen i meter og så gange med massefylden, men stadig væk vil jeg mene at der mangler en dimension mere, hvis selve vægten skal findes.
tilføjet af

Når ja - Hov.

Når ja, hov jeg missede lige noget :-)
" Den færdigstøbte bundplade har en massefylde på 2,5 "
Det må i undskylde :D
tilføjet af

Rumfanget.

Rumfanget af bundpladen er 19m * 34m * 1,2 =775,2
Og Massefylden er 2,5...
Hvad skal jeg så herfra :-) ?
tilføjet af

Hele opgaven igen :

Bundpladen er 19 m bred, 34 m lang og 1,2m tyk.
- Beregn rumfanget af bundpladen
= 19 m* 34m * 1,2m = 775,2 cm3
Den færdigstøbte bundplade har en massefylde på 2,5
- Hvor mange ton vejer bundpladen?
Hvordan regner jeg så dette ud?
I må undskylde at jeg glemte at skrive massefylden på osv. :-)
tilføjet af

775,2 * 2,5

" Hvis pladen er kvadratisk, så har du to sider på 34 meter og højden på 1,2 meter.
Det giver et rumfang på 1387,2 kubikmeter, og det ganger du med massefylden af det stof pladen er lavet af. Var den lavet af vand, som har massefylden 1, ville den veje 1387,2 tons, da en kubikmeter er det samme som tusinde liter.
Men da pladen næppe er lavet af vand, mangler du at skrive massefylden for det stof pladen er lavet af.
Er pladen ikke kvadratisk, mangler du den ene sidelængde for at kunne gennemføre beregningen, da et rumfang består af tre dimensioner. "
- Dvs, at 775,2 * 2,5 = 1888 m3 = 1888 Ton eller? Forstår det nemlig ikke helt :D
tilføjet af

Se, så er det lidt lettere

Du ganger alle tallene sammen.
Rumfanget er 19 gange 34 gange 1.2 hvilket giver 775,2. Da målene er i meter, er resultatet af rumfanget 775,2 kubikmeter.
Hvis du ganger det med massefylden på 2,5 er resultatet 1938 tons. Om der regnes i kubikmillimeter, kubikcentimeter eller kubikmeter, er ligegyldigt, da vægtfylden bare er en konstant i det her tilfælde.
tilføjet af

nice :-)

Tusind tak for din hjælp :-)
Jeg sætter virkelig pris på den :-)
tilføjet af

Se ovenfor

775,2 gange 2,5 er ikke 1888 kubikmeter men 1938 kubikmeter, hvis min lommeregner da ellers er korrekt indstillet.
Jeg kan godt forstå du er forvirret, for det var jeg også da jeg hørte om rumfangsberegning i sin tid....Alt for længe siden...
Men du kunne også lave målene om til decimeter (10 cm), og så ville rumfanget af pladen blive målt i liter, som du kan sammenligne med kilo istedetfor tons og meter.
Som jeg skrev ovenfor, så er de 2,5 udelukkende en konstant, som du kan gange med kubikmeter eller kubikcentimeter, what ever, og har intet med om det er tons eller milligram du skal finde.
tilføjet af

Ja.

Ja, det er 1938 kubikmeter, og ikke 1888 det var en af mine fejl sorry :)
- Jeg laver den både i meter & i decimeter..
Decimeter = 1,9 * 3,4 * 0,12 = 0,7752
Og herfra 0,7752 gange med 2,5? - som vil give : 1,938 right? :-)
Er det den rigtige metode?, eller skal massefylden så være 0,25 decimeter?
tilføjet af

Det er forkert....

En decimeter er 10 cm altså 0,1 meter.
Så¨der skal stå 190 gange 340 gange 12. Ville du regne det ud i centimeter, og dermed vægten i gram, skulle der stå 1900 gange 3400 gange 120

Læs ovenfor igen igen...Massefylden er konstant, og ændrer ikke størrelse uanset hvad mål du regner i.
Vand har massefylden 1 så en liter vand vejer 1 kilo eller 1 kubikcentimeter vejer 1 gram
1 kubikmeter vejer så 1 ton
Aluminium har så vidt jeg husker massefylden 2,7, så en liter vejer 2,7 kilo og en kubik centimeter 2,7 gram.
En kubikmeter vejer så naturligvis 2,7 ton

En liter defineres som en terning med sidelængderne 10 gange 10 gange 10 cm.
Jeg håber det kan forklare det lidt bedre
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.