Hjælp min mor kommer!!

Kan det passe?
Jeg er en frisk kvinde på 30 år. Efter jeg ikke har boet tæt på min familie i 12 år, er jeg kommet tilbage igen. Desværre kan jeg mærke, at jeg er ved at bevæge mig ind i mit gamle ”livsmønster”, som jeg befandt mig i før jeg flyttede, derfor flytter jeg væk igen.
Jeg flytter fordi jeg føler min mor er ved at blive for omklamrende, jeg kan ikke være mig selv, og hun skal helst se mig hver eneste dag(det er frygteligt). Jeg er meget glad for min familie, men jeg vil gerne føre mit eget liv.
Min mor mener, vi kan snakke sammen om alt, men på en køretur som vi var sammen på, fortalte jeg hende at jeg ikke fortæller hende alt, hvortil hun blev helt chokeret. Hun fortæller mig meget, formeget efter min mening F.eks. om hendes sexliv eller mangel på samme. Jeg har en grænse, men når det er ens forældre, er den så svært at trække for ikke at komme til at såre dem.
Da jeg var omkring 8-10 år, blev min tankegang medhensyn til mænd meget forvrænget. Hun fortalte, at mænd igen følelser havde, de kun var ude på en til nemlig sex. Denne tankegang har jeg selvfølgelig ikke selv og vil nødig leve uden en mand.
Idet jeg ikke selv har børn endnu, og min mor ikke har kendskab til den mand jeg ser, presser hun meget på med at jeg skal have børn. I mit liv har jeg proiriteret på den måde, at jeg vil have uddannelse og en solid indkomst før jeg får børn. Jeg har en ældre bror, hvor hun aldrig spørger ind til børn, men lige så snart at hun hører noget om børn, skal hun lige stikke til mig (og efterhånden gør det mig ked af det).
Er det mig som er for ”sippet”? Jeg mener, bare at jeg er hendes datter, ikke hendes veninde. Jeg synes ,det er umådeligt hårdt at leve i.
Er jeg for ”sippet”? Hvor går grænsen for hvad jeg skal finde mig i fra min mors side?

Hun er din mor, hun er bekymret for dig.
Selvfølgelig kan der være dele af dit liv du ikke ønsker at dele med hende, men igen man ved aldrig hvor længe man har dem man elsker så det gælder om at få det bedste ud af det imens de er her.
Jeg synes at det at du har et nært forhold til din mor er noget du burde værdsætte.

det ku' lige så godt ha' været mig - alderen og det med den besiddende mor passer temmelig godt - du er ikke sippet - sig fra ellers fatter hun det aldrig.. og de intime detajler må hun diskutere med veninderne, hendes livssyn er da noget forældet hvad mænd angår.

din mors veninde.
I kan være glade for hinanden og nyde hinandens selskab, men venner finder du blandt jævnaldrende.
Du skal ikke finde dig i at hun snager i dit liv. Heller ikke at hun overskrider dine grænser. Sig fra når hun fortæller om sit sexliv, eller manglen på samme, som virkelig ikke kan komme dig ved.
Det lyder som om din mor lever alene. Hvad tror du hun ville sige til at du startede enhver samtale med "Nå, mor, har du fundet en mand❓Har du levet livet❓Eller sidder du stadig og jamrer i hjørnet❓Det ville hun sikkert heller ikke synes var sjovt. Måske skulle du prøve 😉

kan give slip på deres børn, men derimod er omklamrende, er forfærdelige. Ingen mor skal læsse problemer i sexlivet over på sine børn. Ingen mor skal forlange daglig kontakt.
Respekt gælder begge veje.

Tak for dit lange, ærlige og åbne indlæg her.
Hold da op en mundfuld du står med her...:-)
Som jeg oplever det, lyder du meget fornuftig og er ikke spor sippet - tværtimod mener jeg at du har rummet din mor på bekostning af dig selv - at du for at tilgodese hende og hendes behov, ofte har tilsidesat dig selv - og det er det du gør op med.
Det er så meget i orden at få trukket grænserne op her - flytte er fint - dog tænker jeg, at på et tidspunkt må du fortælle hende ærligt hvordan du har det.
Det er ikke sikkert det behøver at være nu, for hun lyder som en stor mundfuld - men når du har overskud og er klar til det. Måske i telefonen, eller i et brev, hvis det er lettere for dig.
Hun ønsker ærlighed - så giv hende den kæreste - fortæl hende at hun er ved at kvæle dig og at det er årsagen til at du flytter igen. Vær ærlig overfor dig selv og det du mærker indeni og sig det så ud i verden.
Vær ikke bange for konsekvenserne - blot følg denne her indre stemme der kommer fra hjertet og vær ærlig i det.
Fortæl hende, at du er ved at brække dig over at høre om hendes sexliv og andet du føler overskrider dine grænser. Din store udfordring er at være ægte og tro imod det du mærker uden at bukke under for den dårlige samvittighed der følger med, når du siger fra overfor din mor.
Du er helt på rette vej kæreste - hold fast i det - og hold fast i dig
I Kærlighed Helle Nemborg
www.nemborg.dk