Hej alle jer ensomme og fortvivlede...

Tro mig jeg har været på rock bottom. livet føles meningløst ingen venner at betro sig til ingen kæreste. Alle de venner som jeg troede var venner synes jeg var mærkelig p.g.a jeg hørte dårligt. blev mobbet og holdt udenfor var aldrig en del af fællesskabet som jeg så gerne ville og prøvede at blive en del af det uden held. Når du er så langt ude på kanten begynder tankerne at kredse om selvmord og sætter en hulens masse ting i gang. hvad er mit liv værd? jeg har jo ingenting nu. Forkert! Når du er så langt nede kan det kun gå en vej og det er op. Start med dig selv og fokuser på dine gode og stærke sider hvad kan du godt lide at lave? for mit vedkommende er musikken et sted hvor jeg altid har følt mig godt tilpas og har givet mig utrolig meget glæde. Find en ting som du er god til det kan være hvad som helst hvor du virkelig føler du gør noget meningsfuldt. det tager tid men langsomt vil din selvtillid få et nøk opad. Hvad angår omgangskreds har jeg følt jeg måtte bryde med hele min vennekreds p.g.a de pillede mit selvværd fuldstændig fra hinanden. jeg har stadig ikke nogen venner og heller ingen kæreste da jeg ikke har fundet de sande venner endnu men jeg tager det slet ikke så tungt. tænk på de positive sider og hvad du trods alt har. jeg har mig en lille hyggelig lejlighed. er i gang med med en uddannelse jeg er glad for. jeg synes selv jeg er blevet et bedre og helt menneske.
Selvmord løser intet. du efterlader en masse mennesker med skyldfølelse som vil have det dårligt resten af deres liv. vil du tilbyde dem det?

Du har ret man skal prøve at finde de små ting i livet som er gode og bygge videre på dem. Alle mennesker har nedture, alle føler ensomheden til tider....
Man skal holde fast i de gode ting i livet, det nytter ikke at tage livet af sig selv.
Har selv været nede i kul kælderen, men har bygget mit liv op forfra og er nu glad igen :)

Tak for dine meget fine og livsbekræftende ord. Dem der en dag får dig til ven er meget heldige mennesker.

at det var så nemt som du skriver dér. Men alt er blot sort og trist og vejen jeg skulle gå er hullet og bulet og jeg aner ikke hvordan jeg skal komme videre. Men hvad er der også at komme videre for? - dem der kalder sig for venner er jo alligevel ikke dem der er der når man beder om hjælp, næ de rer ingen, kun mig alene tilbage i min egen elendighed, en elendighed jeg ikke ønsker for andre, en elendighed jeg ville ønske kunne forsvinde, men hvordan?
Det er altså ikke så nemt...

Jeg har altid undret mig lidt over det med selvmord.
Jeg starter med at skrive, hvad jeg selv når frem til: Man er så langt ude/nede, at det at komme væk/opgive virker som et bedre alternativ, da det befrier en for dét man er i?
Den følelse kan jeg selv gå med. Men jeg overvejer fremfor selvmmord andre muligheder. Jeg har aldrig tænkt tanken faktisk, er det fordi man er "løbet tør for muligheder", at man er derude, hvor "det hele bare kan være lige meget"?
Livet har intet at byde en? Jeg ville aldrig turde at begå selvmord, og jeg ville også føle mig snydt hvis jeg gjorde. Snydt for alt det, som man endnu ikke har oplevet.

Min kur for bedre humør
det er sommer , kom ud i det gode vejr
skriv en ny sang mindst 2 om ugen
tag ikke tingene for tungt
Stol på Mennesker
vær God
og vigtigst af alt :
stop med isolation

Find de små ting i hverdagen som du værdsætter. Hvis det kræver at du går tilbage til dine basale behov så gør det. Lav dig noget god mad. læs en god bog. gå en tur i det dejlige sommervejr, og husk at med et venligt smil og med en oprigtig interesse for folk kommer du meget langt. grunden til at du kun ser det negative fremfor det positive ved din person skyldes efter min opfattelse at du tænker for meget over din elendighed her og nu at det bremser dig i at gøre noget ved din situation. Start i det små med det gode du godt kan lide ved dig selv og byg videre på det.. det virker spørg selv the dude :-)

nej hvor et sødt svar. Især den sidste sætning.
Jeg må bare give the dude ret, da jeg ville have sagt noget lignende.

hej.
går selv rundt med selvmords tanker. Bor for tiden hos min søster, hendes mand og deres barn. Det er anden gang inden for de sidste par år jeg bor her. første gang jeg flyttede her op var efter et mislykket selvmords forsøg. Kom så på benene igen med lejlighed, arbejde og mine gamle "venner". Det gik helt fint i 8-10 måneders tid, hvorefter mine "venner" igen svigtede, blev fyret uberetiget fra mit job og derefter smidt ud af lejligheden. Nu er jeg så tilbage i depressionens elendighed. kan snart ikke se andre udveje end at gøre en ende på det, og denne gang ordentligt. kan ikke klare at jeg skal blive ved med at være et problem og til besværd for miin fammilie. jeg ser det som en befrielse for dem hvis jeg er væk. i starten bliver de da nok kede af det, men jeg tror det er den bedste løsning på sigt. der er vel ingen grund til at trække pinen.....

har selv haft mistet en søster dog blev hun kørt ned, men jeg kan fortælle dig så meget at den man mister og især familien vil få et tom rum i deres liv som aldrig vil kunne erstattes.
og helt ærlig det er din selv ynk der får dig derud.
du kunne evt. starte til noget samtale terapi fokuser på det gode her i livet.
håber sgu du klarer den har selv været inde i en mega depression med selvmordstanker og det hele.
for mit vedkommende blev jeg mere rolig af at tale med en psykolog.

Drop dine såkaldte "venner". Tal med lægen, hvis det er en depression kan den behandles. Find så nyt job, der er masser af arbejde at få for tiden, og få evt bistandskontoret til at hjælpe med ny husleje i starten. Drop selvmordstankerne, tænk på alt det gode, du ellers ville gå glip af. Alle har nedture og problemer, og hver gang disse tackles, er man lidt stærkere bagefter. Held og lykke.

Min bror begik selvmord for 2 år siden og det var sku' svært, da han var min bedste ven og jeg tror det var en meget spontan handling, da han havde problemer med kæresten. Nu har min slået op efter næsten 7 år og jeg har netop haft mit livs væreste eksamen.... Men selvmord er det eneste jeg ikke tænker på. Det ville jeg ikke udsætte min familie for og man skal nok komme ovenpå. Mit mål er at skrive alle de positive ting som har været i løbet af dagen inden jeg går i seng, derved vågner jeg forhåbenligt mere glad op. Som jeg har læst: Den person der f.eks. springer ud fra et højt sted, vil mens denne falder se sine løsninger på sine problemer... Men der er det forsent......