Har krisen ændret dit kryds næste gang?
Størstedelen af den danske befolkning (ca. 60 %) har stemt borgerligt fordi det har kunnet betale sig. Langt de fleste folk er til falds for kr. og øre, og her taler vi om et skel, der generelt har delt den danske befolkning i 2 grupper.
Dem der ejer deres bolig og dem der lejer deres bolig.
Bolig markedet har været det sikreste og mest givtige investerings objekt de sidste mange år.
Mange folk har tjent mere på deres bolig end på at gå på arbejde og man har kunnet låne i friværdien og spekuleret i valuta og aktier.
Dette har gjort, at ingen ved deres fulde fem, der har været med i denne værdi forøgning har sat spørgsmål ved alle de andre dårlige dispositioner de har foretaget i forhold til udenrigspolitik
(i særdeleshed efterabet Amerikas neoliberalistiske aggressive militære strategi.) og indenrigspolitisk sørget for støre ulighed og dermed også en større polarisering, men nu er en verdens omspændene krise kommet og nogle af dem der har stemt borgerligt, sadler i disse tider om.
Fokus skifter og tryghed kommer nu i højsæde, da mange oplever at deres arbejde måske ikke eksistere i al fremtid eller endnu værre, oplever fyringer og da understøttelsen via de borgerlige har stået i stampe (pga. incitamentet til at få folk i arbejde), nu rammer folk der er blevet uforskyldt arbejdsløse og sidder med store udgifter og gældsposter og kun kan se frem til højeste sats 15.000 kr. før skat,kan de ikke klare udgifterne med udsigt til tvangsauktion.
Dertil kommer at de unge familier der har købt bolig inden for de sidste ca. 5 år allerede har mistet en stor værdi, pga. huspriser og ejer lejlighedernes fald og mange almindelige folk der har investeret i aktier har også tabt mange penge.
Derfor nytter det heller ikke at regeringen går ud og fortæller, at vi bare skal fortsætte vores hidtidige forbrug, så længe der ikke er tryghed omkring fremtiden holder folk på pengene.
Hvis den verdens omspændene krise ikke bliver løst så kan regeringen og deres tænketank Cepos ikke løse den nedadgående arbejdsløsheds kurve og da det vil være uforeneligt med deres ideologi at gå i gang med sociale reformer der skaber socialtryghed tilbage til arbejdsløse eller andre med sociale problemer, vil de miste regeringsmagten så enkelt er det.
I kulissen står Cepos med venner og er interesseret i at vores samfund bliver endnu mere ulige end det allerede er og de truer med at vores samfund vil bukke under pga. globaliseringen, hvis vi ikke lader de kloge/rige slippe for at betale for at betale så meget i skat. F eks 40% i skat til alle
De postulere at der stadig vil komme lige mange penge ind i statskassen og dette vil være den eneste mulighed for at bevare vores velfærdssamfund.
Dette eksperiment vil være det mest risikable og mest samfundsforandrende af vores samfund for efter almindeligt købmandskab vil der ikke være råd til at opretholde velfærdstaten.
Tør danskeren tage et systemskifte af den art og med et fjerne hele grundtanken som K.K. Steincke skabte med socialreformen i 1933 som skabte grundlaget for udviklingen af den socialdemokratiske velfærdsstat.
Saxo Banks direktør, Lars Seier Christensen og Liberal Alliance tør godt, men ved næste valg skal vælgeren tænke ikke kun med pengepungen, for det er et systemskifte som bliver meget svært at komme væk fra igen, hvis man fortryder og det kan betyde en ulighed og polarisering vi ikke har set før i Danmark.
Dem der ejer deres bolig og dem der lejer deres bolig.
Bolig markedet har været det sikreste og mest givtige investerings objekt de sidste mange år.
Mange folk har tjent mere på deres bolig end på at gå på arbejde og man har kunnet låne i friværdien og spekuleret i valuta og aktier.
Dette har gjort, at ingen ved deres fulde fem, der har været med i denne værdi forøgning har sat spørgsmål ved alle de andre dårlige dispositioner de har foretaget i forhold til udenrigspolitik
(i særdeleshed efterabet Amerikas neoliberalistiske aggressive militære strategi.) og indenrigspolitisk sørget for støre ulighed og dermed også en større polarisering, men nu er en verdens omspændene krise kommet og nogle af dem der har stemt borgerligt, sadler i disse tider om.
Fokus skifter og tryghed kommer nu i højsæde, da mange oplever at deres arbejde måske ikke eksistere i al fremtid eller endnu værre, oplever fyringer og da understøttelsen via de borgerlige har stået i stampe (pga. incitamentet til at få folk i arbejde), nu rammer folk der er blevet uforskyldt arbejdsløse og sidder med store udgifter og gældsposter og kun kan se frem til højeste sats 15.000 kr. før skat,kan de ikke klare udgifterne med udsigt til tvangsauktion.
Dertil kommer at de unge familier der har købt bolig inden for de sidste ca. 5 år allerede har mistet en stor værdi, pga. huspriser og ejer lejlighedernes fald og mange almindelige folk der har investeret i aktier har også tabt mange penge.
Derfor nytter det heller ikke at regeringen går ud og fortæller, at vi bare skal fortsætte vores hidtidige forbrug, så længe der ikke er tryghed omkring fremtiden holder folk på pengene.
Hvis den verdens omspændene krise ikke bliver løst så kan regeringen og deres tænketank Cepos ikke løse den nedadgående arbejdsløsheds kurve og da det vil være uforeneligt med deres ideologi at gå i gang med sociale reformer der skaber socialtryghed tilbage til arbejdsløse eller andre med sociale problemer, vil de miste regeringsmagten så enkelt er det.
I kulissen står Cepos med venner og er interesseret i at vores samfund bliver endnu mere ulige end det allerede er og de truer med at vores samfund vil bukke under pga. globaliseringen, hvis vi ikke lader de kloge/rige slippe for at betale for at betale så meget i skat. F eks 40% i skat til alle
De postulere at der stadig vil komme lige mange penge ind i statskassen og dette vil være den eneste mulighed for at bevare vores velfærdssamfund.
Dette eksperiment vil være det mest risikable og mest samfundsforandrende af vores samfund for efter almindeligt købmandskab vil der ikke være råd til at opretholde velfærdstaten.
Tør danskeren tage et systemskifte af den art og med et fjerne hele grundtanken som K.K. Steincke skabte med socialreformen i 1933 som skabte grundlaget for udviklingen af den socialdemokratiske velfærdsstat.
Saxo Banks direktør, Lars Seier Christensen og Liberal Alliance tør godt, men ved næste valg skal vælgeren tænke ikke kun med pengepungen, for det er et systemskifte som bliver meget svært at komme væk fra igen, hvis man fortryder og det kan betyde en ulighed og polarisering vi ikke har set før i Danmark.