Har du stress?

Der mangler efterhånden ikke dokumentation for, at stress er blevet en af de helt store fokusområder for virksomhederne.
Ifølge World Health Organization har 28 % af EUs arbejdsstyrke symptomer på arbejdsbetinget stress. En undersøgelse viser, at stress er medvirkende til 50-60 % af EUs tabte arbejdsdage. Arbejdsmiljøinstituttet vurderer, at cirka en tredjedel af det samlede fravær i Danmark primært skyldes forhold i det psykiske arbejdsmiljø, og at 35.000 personer dagligt er sygemeldt på grund af stress.
Det koster virksomhederne og dermed samfundet ubegribelige summer, når så mange mennesker har stress. Derfor er det også noget som både private og offentlige virksomheder har fokus på - med større eller mindre held.

Urealistiske forventninger og krav
Inden for mange brancher mangler der sammenhæng mellem de krav og forventninger der stilles - og så de ting, som medarbejderne rent faktisk kan nå at levere.
Kravene og forventningerne kommer ikke nødvendigvis fra ledelsen, men kan også være noget, der starter i os selv, hos vore omgivelser eller konkret i forhold til vore arbejdsopgaver. Senest har fagforeningen FTF lavet en stor undersøgelse om, hvad der er årsagen til stress. Men hvad kan man gøre, for at undgå at blive ramt af stress?
Hvad kan man gøre?
Både i det private og i det offentlige er er der sat spotlight på årsager og løsninger, der jo varierer, alt efter hvilken branche man arbejder i og, hvordan man sætter sit stress i perspektiv.
Pia Ryom er ledende psykolog på Arbejdsmedicinsk Institut på Aalborg Sygehus. Hun er netop hyret af Branchemiljørådet Social & Sundhed (BAR SoSu) til at lede et projekt, som skal udvikle stressforebyggende værktøj på 20 udvalgte arbejdspladser.
- Stress forebygges ikke ved, at man hyrer en konsulent, som så kommer og underholder
en enkelt dag. Stress begynder hos én selv", Pia Ryom.
Det betyder også, siger hun til Stressmagasinet, at arbejdspladserne selv skal arbejde bevidst med at nedbringe stress.
Pia Ryom mener, vi tit har illusioner om perfektion og lykke med på arbejde.
- Vi har i det hele taget urealistiske tanker om vores liv; vi tror, det kan være Superliga hele tiden. Og den forestilling tager vi med ind i vores arbejdsliv, hvilket i sig selv kan være stressende.
Stress handler altså om en ubalance mellem krav og forventninger i arbejdet, på skolen eller måske derhjemme. Men stress kan også opstå, når man føler, at man ikke har magt over sit eget liv. At det kan være svært at få overblik. Det kan for eksempel være i forbindelse med jobskifte, flytning, skilsmisse eller andre store ændringer i livet.
Forventninger, ambitioner og perfektionisme kan også give stress, fordi der kan opstå en følelse af at være utilstrækkelig. Mangel på netværk, at ens arbejde giver mening og manglende fokus på, hvordan arbejdslivets succeser og nederlag bliver målt, er også en typisk stressfaktor. Kilderne til stress er mangfoldige.
læs mere her:
http://www.etsundtarbejdsliv.dk/
Løsen nu mere op og lad os få væltet den regering, de er symbolet på dette her symptom!

end forbrugerræs.

Du skriver, at stressen bla. kan komme inde fra os selv - vores forventninger til os selv. Jeg tror også det er hovedgrunden til at jeg røg ind i mit livs største rutchetur. Jeg kunne bla ikke sige "nej" til nye opgaver og brugte mange timer ekstra på arbejdet - selvom ingen faktisk havde bedt mig om det.
Det har ikke noget med skiftende regeringer at gøre. Stress kan også komme af lavt selvværd og ikke turde spørge om noget, det er noget langt mere personligt og har ikke så meget med ydre forhold at gøre.
Jeg synes det var fornuftigt det du skrev, det meste af det. Når man selv har haft det meget tæt inde på livet, ikke kun psykisk men også udartende sig fysisk, så kan man nikke genkendende til meget af det.
Javel, vi lever i en travl og stresset verden, hvor taktstokken svinges af de globale markedskræfter, hvadenten vi vil det eller ej. Vi har det så bare med at stille stadig større krav til os selv. Idag går konen jo ikke bare og skræller kartofler hjemme på gården mens manden er ude og lave manuelt arbejde, som ikke giver stress, men fysisk slid. Idag kan man ikke nøjes med stabilitet og faste routiner, idag skal vi nå så meget som muligt - og i nogle ende af landet skal det også se UD af noget, det man laver!
Idag er der netop fokus på stress på arbejdsmarkedet, og det er ikke længere tabú at nævne at man er hængt op eller nedslidt eller sige at man har for mange arbejdsopgaver.
Nej idag er meget af stressen selvforskyldt, fordi vi stiller for store krav til os selv.
Det har ikke noget somhelst med skiftende regeringer at gøre. Med mindre du da ønsker en kommunistisk stat, der frasiger sig det globale marked og lukker sig ude fra omverdenen? Tjah..se hvordan det går i Cuba og Hviderusland...er det der, du vil hen?

Fint indlæg, bortset fra sidste sætning, som jeg synes falder helt udenfor. Eller det var måske den eneste sætning, du selv har skrevet?
Hvis ikke, så vil jeg gerne have et sagligt svar på, hvordan du linker den siddende regering sammen med øget stress på arbejdsmarkedet. Det er for letkøbt bare at skrive "vi skal løbe hurtigere", det er jo ikke regeringens skyld, men derimod at vi er under konkurrence fra omverdenen, specielt østens billige arbejdskraft.

lady-in-reds indlæg

Jeg er ikke Lady in red!
Ja jeg fortryder lidt nu, at jeg skrev den sidste sætning, synes bare jeg skulle provokere med et eller andet, selv om mistanken alligevel går i denne retning, at det hele skal gå så forbandet stærkt, det hele skal være så forbandet pænt - og kan vi undgå, at blive påvirket af dette? Nej!
Vilkårene er at følge med, ellers er du ude af billedet eller spillet.
Jeg ser intet forbyggende idag? - samfundet lapper helst på alle symptomer der måtte opstå, hvor tingene ærligt kunne været stoppet, før det skred til yderligheder.