Solkurver findes kun i dk
Og blev først opfundet for nogle år siden.. i 80'erne og 70'erne fandtes de ikke!!!
Joo de gjorde så
men man accepterede det som en del af livet, og at sådan var det bare.
Iøvrigt kan der sagtens opstå solkurver ved de franske højhastigheds strækninger, men nu er disse strækninger anlagt så de er næsten snorlige, og så er risikoen for solkurver meget meget mindre end hvis der er sving på banen.
Informationerne kan hentes på www.ing.dk i deres forum, for det er der jeg har oplysningerne fra.
Iøvrigt kan der sagtens opstå solkurver ved de franske højhastigheds strækninger, men nu er disse strækninger anlagt så de er næsten snorlige, og så er risikoen for solkurver meget meget mindre end hvis der er sving på banen.
Informationerne kan hentes på www.ing.dk i deres forum, for det er der jeg har oplysningerne fra.
ja ak
det moderne danmark,
Generelt om solkurver.
Solkurver har eksisteret al den tid jernbanedrift har været til.
Alle materialer arbejder - jern dog ikke nær så voldsomt som ex.vis træ - men dog alligevel en del bestemt af temperaturen.
Når et jernbanespor er nyanlagt, og skinnerne noget nær endeligt fastmonteret til svellerne, da opskæres sporet for hver ca. 600 meter og efterlades en tid under gunstige temperaturforhold, hvorved sporet spændingsudlignes. Derefter fastmoteres sporet endeligt.
I længderetningen gives plads til senere udvidelse, men udvidelsen bliver til tider større end der er plads til. Det er derfor særdeles vigtigt at sporet nu bevæger sig opad og ikke til siderne. Skinnerne trykkes da blot nedad, når toget passerer.
HVIS svelleskruerne pga. af alderssvækkelse ikke længere holder skinnerne fast til svellerne, eller svellerne kan flytte sig sidelæns pga. for få skærver (sten), så arbejder skinnerne sidelæns, hvorved der opstår meget store ricisi for afsporing.
Mange sveller på det danske banenet er 50 årige gamle træsveller, og skruerne sidder derfor ikke særlig godt fast længere.
Nedbrydningen af disse træsveller er stigende i takt med at vedligeholdelse af dræn og grøfter er sparet væk, således at regnvand ikke længere effektivt bortledes.
Hvor der er benyttet betonsveller, er det 2 betonklodser med en jerndrager mellem disse. Mange af disse jerndragere er rustet væk, og skinnerne kan derfor bevæge sig frit i hver sin retning igen bestemt af skærvernes mængde.
Nyere anlæg er med sveller med gennemgående jerndrager indstøbt i beton beliggende på fornuftig veldrænet grundlag med tilstrækkelig mængde omkringliggende skærver.
Således er det ex.vis i Sverige og andre lande vi ynder at sammenligne os med, men ikke i fattige Danmark.
At Banedanmark nedsætter hastigheden er fornuftigt og ansvarligt. Hvad er uforståeligt, det er, hvorledes det er kommet til dette sølle stadie? og med hvilken langsommelighed midlertidige løsninger udføres.
Alle materialer arbejder - jern dog ikke nær så voldsomt som ex.vis træ - men dog alligevel en del bestemt af temperaturen.
Når et jernbanespor er nyanlagt, og skinnerne noget nær endeligt fastmonteret til svellerne, da opskæres sporet for hver ca. 600 meter og efterlades en tid under gunstige temperaturforhold, hvorved sporet spændingsudlignes. Derefter fastmoteres sporet endeligt.
I længderetningen gives plads til senere udvidelse, men udvidelsen bliver til tider større end der er plads til. Det er derfor særdeles vigtigt at sporet nu bevæger sig opad og ikke til siderne. Skinnerne trykkes da blot nedad, når toget passerer.
HVIS svelleskruerne pga. af alderssvækkelse ikke længere holder skinnerne fast til svellerne, eller svellerne kan flytte sig sidelæns pga. for få skærver (sten), så arbejder skinnerne sidelæns, hvorved der opstår meget store ricisi for afsporing.
Mange sveller på det danske banenet er 50 årige gamle træsveller, og skruerne sidder derfor ikke særlig godt fast længere.
Nedbrydningen af disse træsveller er stigende i takt med at vedligeholdelse af dræn og grøfter er sparet væk, således at regnvand ikke længere effektivt bortledes.
Hvor der er benyttet betonsveller, er det 2 betonklodser med en jerndrager mellem disse. Mange af disse jerndragere er rustet væk, og skinnerne kan derfor bevæge sig frit i hver sin retning igen bestemt af skærvernes mængde.
Nyere anlæg er med sveller med gennemgående jerndrager indstøbt i beton beliggende på fornuftig veldrænet grundlag med tilstrækkelig mængde omkringliggende skærver.
Således er det ex.vis i Sverige og andre lande vi ynder at sammenligne os med, men ikke i fattige Danmark.
At Banedanmark nedsætter hastigheden er fornuftigt og ansvarligt. Hvad er uforståeligt, det er, hvorledes det er kommet til dette sølle stadie? og med hvilken langsommelighed midlertidige løsninger udføres.